Sprogstimulering
Her finder du information om den samlede sprogstimulerende indsats i Faxe kommunes dagtilbud. Materialet har flere målgrupper og henvender sig til personalet i dagtilbuddene, tværfaglige samarbejdspartnere, politikere, forældre og forvaltning.
Materialet er et forsøg på at samle alle de retningsgivende mål og rammebeskrivelser der ligger til grund for det sprogstimulerende pædagogiske arbejde og skal derfor ikke betragtes som en sammenhægende beskrivelse. Derimod er hensigten, at de afsnit som er relevante for læseren, kan læses uafhængigt af de øvrige afsnit.
Efter materialet er godkendt i Dagtilbuds-ledergruppen, Børn og Familieudvalget og Byrådet, vil de enkelte afsnit blive anvendt som information til de enkelte målgrupper.
Dermed vil enkelte afsnit blive offentliggjort på Faxe Kommunes hjemmeside og andre afsnit vil danne udgangspunkt for informationsfolderne til forældrene.
Materialet vil blive en del af den sprogmappe der udarbejdes til alle dagtilbud og som udsendes efter godkendelsen.
I det efterfølgende materiale opstilles de aktiviteter/tiltag der knytter sig til indsatsområdet. Dernæst beskrives den enkelte aktivitet/tiltag mere detaljeret på særskilte sider, men i samme rækkefølge.
Den detaljerede beskrivelse af aktiviteterne er udarbejdet med to forhold for øje:
- De lovgivningsmæssige krav til dagtilbud
- Den ledelsesmæssige organisering i Faxe Kommune: Central styring og decentral ledelse. Vi arbejder med ledelsesmæssig selvforvaltning i vores dagtilbud.
Dermed udgør beskrivelserne rammerne for det sprogstimulerende arbejde i dagtilbuddene. Detailplanlægningen vil efterfølgende være den enkelte institutionsleders opgave og ansvar.
Den tilhørende lovgivning vedlægges som bilag:
- Dagtilbudsloven § 11 samt vejledning til loven om sprogvurderinger. Bilag 1
- Folkeskolelovens § 4A om sprogstimulering af tosprogede. Bilag 2.