Børn og ungeafdelingen

Børn og Unge udfører myndighedsopgaver i forbindelse med børn og unge i problemer. Derudover deltager sagsbehandlerne i det almindelige forebyggende arbejde i Distrikts Team og SSP samarbejdet.

Lovgivning og rammer
Myndighedsopgaven udføres indenfor fire kapitler af Serviceloven:
- kapitel 3, åben rådgivning
- kapitel 9, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til familier med handicappede børn
- kapitel 11, særlig støtte til Børn og Unge
- kapitel 12, forlængelse af hjælpen udover det 18. år

Børn og Unge afdelingen reguleres som den øvrige rådgivning, desuden af følgende politisk vedtagne dokumenter:
- Standarder for Sagsbehandlingen, vedtaget af Faxe Byråd
- Kompetenceplan for Børn og Unge
- Børn og Ungeafdelingen har til huse på Ting 7 i Haslev.

Økonomi
Børn og Unge afdelingen har 21 normerede stillinger samt en leder. Foranstaltningsbudgettet for 2009 er på i alt 82,8 mio. kr. her ud over handicapbetingede udgifter: 5,6 mio. kr. I 2008 viser regnskabet et forbrug på 92,3 mio. til sociale foranstaltninger og 6,9 mio. til handicapbetingede udgifter.

Personale og organisering
Børn- og Ungeafdelingen består af 21 fastansatte medarbejdere og en leder. Medarbejderne er uddannet som socialrådgivere eller socialformidlere og er inddelt i seks teams.

Teams
De seks team afspejler de opgaver, afdelingen løser og fordeler sig således:

Handicapteam
Tilsynsteam
Undersøgelsesteam
Sagsbehandlerteam 1
Geografisk område: Lysholm, Grøndal, Svalebæk, Fakse Ladeplads
tre sagsbehandlere
109 børnefamilier med behov for særlig støtte
Sagsbehandlerteam 2,
Geografisk område: Haslev Midt (Sofiendal) og Faxe By (Rolloskolen)
fire sagsbehandlere
206 familier med behov for særlig støtte
Sagsbehandlerteam 3
Geografisk område: Haslev Nord (Nordskov og Terslev), Dalby (Bauneskolen), Faxe Øst (Karise, Spjellerup) og Kongsted (Møllevangsskolen).
fire sagsbehandlere
163 familier med behov for særlig støtte.

Handicapsagsbehandling
Afdelingen behandlinger i alt ca. 200 løbende sager med familier, der har et eller flere handicappede børn. Handicappet kan være mere eller mindre omfattende – fra de ”næsten normale” børn med ADHD til de svært handicappede der har brug for støtte hele døgnet. Fælles for dem er, at de har et varigt handicap eller er ramt af en længerevarende sygdom (f.eks. børn med kræft eller unge der er svært skadede efter knallert-uheld), som medfører at familien har særlige udfordringer og særlige udgifter forbundet med forsørgelsen.

Sagsbehandlingen vedr. handicapsager indeholder følgende elementer
- Løbende dækning af nødvendige merudgifter forbundet med forsørgelsen (ca. 60 % af sagerne).
- Vurdering og beslutning af ansøgninger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af barnets handicap (ca. 25 % af sagerne)
- Vurdering af evt. behov for hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens kapitel 11 (§ 50-undersøgelsen laves af undersøgelsesteamet, se nedenfor)
- Iværksættelse og opfølgning af foranstaltninger efter kapitel 11 (”særlig støtte”) - ca. 20 % af familierne har forebyggende foranstaltninger, mens 5 – 10 % af familierne har anbragte børn.

Fokusområde: Med budget 2009 blev det besluttet at afsætte færre midler til dækning af udgifter til de handicappede børn og deres forældre. Samtidig oplever handicapteamet en vækst i antallet af handicappede børn og det er derfor et stående tema, hvor der er mulighed for at sænke serviceniveauet og hvor der kan gives afslag på forældrenes ansøgninger.

Undersøgelsesopgaven
Undersøgelsesteamet består af 3 medarbejdere og har til opgave at udføre undersøgelser af børns og unges forhold i henhold til Servicelovens § 50, hvor der står:

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold.

De følgende §§ specificerer yderligere, hvad undersøgelsen skal have fokus på (de såkaldte seks fokuspunkter) og at der for hvert punkt skal afdækkes ressourcer og problemer hos barnet og familien og i netværket. Undersøgelsen skal resultere i en vurdering af, hvilken hjælp familien og barnet har behov for.

Siden 1. november 2008 har afdelingen – og dermed undersøgelsesteamet – modtaget 116 underretninger / henvendelser. Heraf er 24 afsluttet uden undersøgelse, 92 er i gang med et undersøgelsesforløb og fem undersøgelser er færdiggjort og i gang med evt. efterfølgende foranstaltninger.

Fokusområde: Undersøgelsesprocesserne er et af afdelingens fokusområder for 2009. Målet er at sikre, at den nye organisering også bliver effektiv og at borgerne oplever et godt forløb, trods det indbyggede personskift (når undersøgelserne er afsluttet). Konkret vil der løbende blive fulgt op og justere på aftalerne omkring undersøgelsesgruppens arbejde. Gruppen fører løbende statistik over indkomne underretninger, iværksatte og afsluttede undersøgelser og overleveringerne til ny sagsbehandler. Når strukturen har fungeret i en periode skal den evalueres og der skal indhentes oplysninger om, hvordan familierne har oplevet processen.

De sociale sager – efter undersøgelsen
Når undersøgelsen er afsluttet overdrages sagen og kontakten til familien, til den sagsbehandler, som er tilknyttet det distrikt, hvor familien bor. Denne sagsbehandlers opgave er nu at handle ud fra den undersøgelse som er lavet og at etablere de foranstaltninger, som evt. måtte være nødvendige for at sikre barnets udvikling og trivsel.

Sagsbehandleren har en lang række foranstaltningsmuligheder og kan – i princippet – etablere det, som måtte være nødvendigt, uanset om det er set før eller det er en helt ny idé. Eneste begrænsning er, at det skal være tydeligt ud fra § 50-undersøgelsen at foranstaltningen er egnet til at løse / imødekomme barnets og familiens behov for støtte.

De mest almindelige foranstaltninger er:

- Etablering af kontaktpersonsforløb (p.t. ca. 120 forløb, etableret via Ungehusenes kontaktpersonsordning)
- Behandlingsforløb for hele familien eller psykologsamtaler til barn eller forældre (p.t. ca. 85 familier, henvises til Faxe Familiecenter eller evt. til privatpraktiserende psykologer)
- Særlige skoletilbud med behandlings-del (pt. 61 børn i særlige skoletilbud)
- Aflastningsordning i familie eller institution(p.t. ca. 47 børn i aflastning)
- Anbringelsestilbud i plejefamilier, opholdsSteder eller institutioner (130 børn og unge).

Beslutningen om, hvilket tilbud en familie skal have, træffes efter den vedtagne kompetenceplan. Det betyder, at alle ”små” foranstaltninger kan afgøres af sagsbehandleren, mens de særligt dyre (udgifter over 10.000 kr. pr. måned, skoletilbud og anbringelser) træffes i Rådgivningens Visitationsudvalg.

Sagsbehandlerens tid går meget med at finde det rette tilbud til en familie, at visitere til dette tilbud, sætte processerne i gang og følge op på, at indgående aftaler overholdes. Undervejs i visitationsprocesserne er der ofte brug for afklarende møder med børn, unge og familier, hvor forventninger kan afstemmes og praktiske spørgsmål kan håndteres.

Når den evt. foranstaltning er etableret styres den af en handleplan, som angiver formålet med foranstaltningen, forventninger til tidsforløbet osv. Denne handleplan skal løbende opfølges, første gang efter tre måneder. Målet med disse opfølgninger er at sikre, at målene opnås og at foranstaltningen ikke løber længere end nødvendigt. For hver type foranstaltninger er der særlige rutiner for opfølgning, handleplaner, samarbejdsaftaler osv.

Særligt i anbringelsesforløbende er der ofte tale om gentagne samarbejdsmøder, hvor der skal arbejdes på at familien og anbringelsessted fastholder et godt samarbejde omkring indsatsen for barnet, og at samvær og ferier fungerer tilfredsstillende. Mange familier har meget svært ved at være forældre til et anbragt barn, og ofte kræver det både tålmodighed, motivationsarbejde og rummelighed at fastholde et samarbejde omkring barnet. Alle undersøgelser viser imidlertid at barnets udbytte af et ophold uden for hjemmet er helt afhængigt af, hvordan samarbejdet mellem familie og anbringelsessted fungerer.

En særlig udfordring er de sager, hvor man skal anbringe et barn uden familiens samtykke (= tvangsfjernelser). Disse kræver et særdeles grundigt beslutningsgrundlag og skal opfylde en række proceduremæssige betingelser forud for beslutningen, ligesom der er særlige forhold omkring forældresamarbejde og samvær, der skal tages højde for.

Det er sagsbehandleren, der i samarbejde med familien beslutter, hvornår en foranstaltning skal ophøre. Som udgangspunkt skal tilbuddet ophøre når målet er nået eller foranstaltningen ikke længere opfylder sit formål. Som hovedregel ophører foranstaltninger rettet mod børn og unge ved 18-års-grænsen, dog kan der bevilliges ”forlængelse af hjælpeforanstaltninger” til børn, som har brug for at fortsætte i anbringelsestilbuddet eller at fortsætte kontakten til en kontaktperson.

Sagsbehandleren er myndighedsudøvende og er underlagt reglerne for behandling af sager i Forvaltningsloven. Dette indebærer, at der er notatpligt, dvs. at der skal skrives journalnotater efter hver kontakt med familien, barnet og samarbejdspartnerne og at der skal gennemføres partshøringer og gives aktindsigt osv. I Servicelovens regler er der krav om handleplaner og opfølgninger. Den sociale Ankestyrelse kræver indberetninger af alle ændringer i anbringelsessager og kommunen har også et behov for at have alle beslutninger om foranstaltninger registreret i IT-systemer. Alt i alt betyder disse administrative krav, at en stor del af sagsbehandlerens arbejdstid går med administrativt arbejde.

Distriktssagsbehandleren yder råd og vejledning til børn og forældre, der henvender sig anonymt.

Vigtige samarbejdspartnere: Sagsbehandlerne deltager i møder i deres distrikter, i henholdsvis småbørnsteam og skolebørnsteam. Hvert ”Distrikts team” mødes hver 14. dag. I teamet sidder foruden sagsbehandleren også PPR psykolog, sundhedsplejerske, skole- eller institutionsleder og tilsynsførende for dagplejen.

Fokusområder: Samarbejdet i Distriktsteamene er et fokusområde for Børn og Ungeafdelingen. Det er vores mål at alle distriktsteamene finder nogle gode samarbejdsrutiner og at alle bliver bedre til at se og hjælpe de børn, der har behov for en tværfagligt koordineret indsats.

Tilsynsopgaven
Når et barn anbringes udenfor hjemmet skal kommunen i henhold til Servicelovens § 148 føre tilsyn med barnet. I ”Standarder for sagsbehandlingen” er det fastlagt, at Faxe Kommune skal besøge de anbragte børn seks gange om året.

Denne opgave er placeret i tilsynsgruppen. Tilsynsgruppen fører tilsyn med alle anbragte i plejefamilier og på opholdssteder. Børn anbragt på døgninstitution har tilsyn fra deres sagsbehandler og børn anbragt på eget værelse har tilsyn fra en kontaktperson, der er ansat til den unge. Tilsynsopgaven indeholder foruden tilsynet med barnet også at yde supervision og støtte til børnenes plejefamilier.

Familieplejekonsulenten samarbejder med barnets sagsbehandler og deltager i netværksmøder og opfølgningsmøder om det anbragte barn. Mindst en gang om året udarbejdes en statusbeskrivelse, som angiver status og mål for arbejdet med barnet. Statusbeskrivelsen er baggrund for at vurdere, om handleplanen skal revideres og om foranstaltningen overordnet set opfylder sit formål og barnet får den støtte, det har brug for. Statusbeskrivelsen udformes når der sker ændringer i barnets liv og når handleplanen skal revideres.

Familieplejekonsulenten indgår også i arbejdet med at finde frem til en hensigtsmæssig samværsordning, der tilgodeser barnets behov for forældrene og de biologiske forældres ønsker.

Familieplejekonsulenten behandler også i et vist omfang ansøgninger fra plejeforældrene f.eks. i forbindelse med at de søger tilskud til at holde ferie sammen med plejebarnet eller ønsker at få aflastning i det daglige.

Tilsynsgruppen har også ansvar for at godkende familier bosiddende i Faxe Kommune til at varetage opgaven som plejefamilie (generel godkendelse). Godkendelsesproceduren indeholder introduktion til opgaven som plejefamilie (i form af et såkaldt ”intromøde”), indhentning af oplysninger om familien (straffeattest, børneattest og helbredsoplysninger), samtaler og besøg i hjemmet og et kursusforløb (det såkaldte ”grundkursus”), hvor undervisningen varetages efter AMU reglerne (betalt af statslige midler, udføres af et københavnsk seminarium). Dette koordineres og arrangeres af tilsynsgruppen, som også er dem, der til sidst samler alle oplysninger og beslutter om familien kan godkendes eller ikke. Et grundigt godkendelsesforløb er meget vigtigt, så sammenbrudte anbringelser af børn, der i forvejen har oplevet mange svigt og nederlag kan undgås.

Tilsynsgruppen behandler også ansøgninger fra plejefamilier omkring ændring i plejetilladelsen, f.eks. hvis en familie ønsker at få godkendelsen udvidet til flere børn/ældre børn eller lignende.

Tilsynsgruppen samarbejder med sagsbehandlerne omkring nye anbringelser af børn både på opholdssteder og i plejefamilier. Ud fra sagsbehandlerens beskrivelse af barnets behov søges der efter et egnet anbringelsessted, uanset om dette er en plejefamilie, et opholdssted eller evt. en institution. Det er meget vigtigt at barnet og anbringelsesstedet matcher hinanden, for at undgå sammenbrud i anbringelsesforløbet. Et anbringelsesforløb indeholder typisk en serie møder og besøg på anbringelsesstedet, inden barnet kan endelig placeres og kontrakten kan udformes. I den første fase efter placeringen vil der være et intensivt tilsyn, som kan løse nogle af alle de praktiske udfordringer en anbringelse også indeholder.

Tilsynsgruppen deltager også i forbindelse med ændringer af anbringelsessted, f.eks. hvis et barn flyttes fra en institution til en plejefamilie.

Tilsynsgruppen har også en – til tider vanskelig – opgave i forhold til at finde aflastningsfamilier, etablere aflastningsordninger og føre tilsyn med disse ordninger. Aflastningsfamilie er en meget eftertragtet forebyggende foranstaltning og det har i de sidste år været svært at finde tilstrækkeligt med egnede familier til opgaven. En aflastningsordning kræver i store træk det samme som en fuldtidsanbringelse, aflastningsfamilien skal igennem samme godkendelsesforløb som beskrevet ovenfor, matchning af barn og familie er vigtig, indkøringsfasen kan være krævende for alle parter og der skal også føres tilsyn med aflastningsforløb, selvom det er i et mere begrænset omfang (to besøg om året, når opstartsfasen er afsluttet).

Vigtige samarbejdspartnere: Familieplejekonsulenterne samarbejder med barnets sagsbehandler, anbringelsesstederne og i det omfang det er nødvendigt også med det øvrige netværk omkring det anbragte barn.

Fokusområde: Godkendelsen af nye plejefamilier i Faxe Kommune er et fokusområde for Børn og Unge i 2009 / 2010. Målet er, at sikre, at alle godkendte plejefamilier i Faxe Kommune er velforberedte til at varetage omsorg og støtte til et eller flere anbragte børn og at sikre, at der er grundlag for et godt ”match” mellem barn og plejefamilie. Konkret arbejdes med løbende at opkvalificere godkendelsesproceduren, bl.a. i form af informationsmøder for interesserede familier, grundig godkendelsesprocedure, grundkurser der tydeliggør opgaven som plejeforældre og de betingelser, hvorunder arbejdet udføres, samt en grundig beskrivelse af plejefamiliens kompetencer og styrker når forløbet er afsluttet. Desuden er der på forsøgsbasis mulighed for at deltage i et gruppeforløb for nye plejeforældre efter godkendelsen.

Igangværende projekter
Som det fremgår arbejder Børn og Ungeafdelingen i øjeblikket med at forbedre indsatsen på en række af de nævnte faglige områder. Udover de nævnte, der knytter sig til de relevante team, er der et ønske om et mere tværgående fokusområde, der igangsættes løbende projekter.

Derudover er der i afdelingen tre vigtige områder, som har et mere overordnet fokus:
a) Uddannelse af medarbejderne
b) Trivsel og godt arbejdsmiljø og
c) Faglighed og økonomi i balance.

Uddannelse af medarbejderne
Fra regering og Folketing er der skabt mulighed for at myndighedssagsbehandlere kan tage en særlig diplomuddannelse målrettet netop arbejdet i Børn og Unge-forvaltningerne. Dette uddannelsesforløb er seks af sagsbehandlerne i gang med. Derudover er der forløb for nye sagsbehandlere, der skal give dem en grundig introduktion til opgaverne, ligesom der er forskellige andre korterevarende forløb, der alle har til formål at opkvalificere indsatsen. I Børn og Unge afdelingen er det målet, at alle medarbejderne er i en løbende opkvalificerings-proces, uanset om de er nye på feltet eller har mange års erfaring. Opgaverne ændrer konstant karakter og indhold og det er vigtigt at medarbejderne løbende har mulighed for at følge med i udviklingen.

Trivsel og godt arbejdsmiljø
Afdelingen har siden kommunesammenlægningen kæmpet med en overvældende mængde af arbejdsopgaver og en stadig tilgang af nye familier med behov for hjælp og foranstaltninger. Samtidig har der været områder, hvor man har skullet ”rydde op” og genetablere samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere. I 2007 var der flere langtidssygemeldinger og mange oplevede at det var meget svært at klare de daglige opgaver. Fra 1. januar 2009 blev det besluttet at opnormere afdelingen på to medarbejdere. Der arbejdes fortsat på at skabe et godt arbejdsmiljø og god trivsel i afdelingen, bl.a. skal B & U på et fælles internat-ophold i april 2009.03.23

Faglighed og økonomi i balance
Den hidtidige indsats har bevirket en meget stor overskridelse af budget 2007 og 2008. I 2009 er bevilget en forhøjelse af budgettet på 10 mio. kr. Dette dækker imidlertid ikke det nuværende serviceniveau. Ved en uforandret drift, vil der ved udgangen af 2009 være en difference på mindst 21 mio. kr. Børn og Ungeafdelingen står derfor foran en meget stor udfordring i forhold til at få økonomi og faglige vurderinger til at ”nå sammen” således at Faxe Kommune får en stabil og økonomisk forsvarlig udvikling. De økonomiske ressourcer afsat i 2009 og fremover fordrer en nedjustering af serviceniveauet på 10 - 15 %. Det betyder samlet set at udfordringerne ikke bliver mindre i de kommende år! Afdelingen forsøger at ruste sig til denne udfordring ved at arbejde på en omlægning af indsatsen. I lyset af resultaterne af den seneste forskning vil væsentlige dele af omlægningen blive rettet mod støtten til de unge. Der vil samtidig med omlægningen blive fastholdt fokus på tværfagligt samarbejde, opkvalificering af medarbejderne og vedligeholdelse af et godt psykisk arbejdsmiljø.

Udviklingstiltag:
Processen med at etablere de fagligt relevante tilbud indenfor den udmeldte økonomiske ramme har bl.a. medvirket til en bruttoliste af alternative handlinger såvel organisatorisk som socialfagligt.

- Gennemgang af samtlige anbringelsessager
- Udarbejde "ydelseskatalog"
- Bygge videre på det eksisterende
                         Pigeklassen
                         Ungehuse
                         E –klasser
                         Støttekontaktpersoner
                         Familiecenteret
- Tilbyde misbrugsbehandling lokalt