Standard for sagsbehandling Boern og unge
Den tidlige indsats. Herunder hvordan det sikres at skolen og dagtilbud foretager de nødvendige underretninger
Med henblik på at sikre en hurtig og velkoordineret indsats overfor børn med begyndende vanskeligheder og dårlig trivsel, har Faxe Kommune etableret tværfaglige, decentrale Distrikts Team. Kommunen er delt op i 8 distrikter og hvert distrikt har et "Skolebørns-team" og et "små-børns-team". Hvert team mødes hver 14. dag med henblik på drøftelse af konkrete børns trivsel og vanskeligheder og med henblik på tværfaglig sparring og koordinering af indsatsen overfor barnet og forældrene. Team-møderne ledes af skoleleder, h.h.v. institutionsleder.
Det er målet med Distriktsteamenes arbejde, at der efterhånden oparbejdes en viden om, hvornår en indsats er nødvendig overfor et barn/en familie og at man efterhånden skærper opmærksomheden så problemerne identificeres tidligt og indsatsen dermed også får mulighed for at komme tidligt i barnets liv.
Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge
Forældre og barnet/den unge skal inddrages med det samme af den, som er bekymret for barnet. Dette gælder uanset om bekymringen videregives i form af en skriftlig underretning eller om bekymringen drøftes i et tværfagligt team.
Når bekymringen tages op i et tværfagligt team skal den person, som er bekymret for barnet orientere familien om sin bekymring og indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til, at sagen drøftes i det tværfaglige team. Ønsker forældrene ikke at deres sag drøftes i teamet, kan dette kun ske anonymt.
Når bekymringen videregives i form af en skriftlig underretning gennemgås indholdet med forældremyndighedsindehaveren af underretteren fx lærer, pædagog, sundhedsplejerske, inden den fremsendes til forvaltningen. Ved gennemgangen kan sagsbehandleren være til stede, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Forældremyndighedsindehaveren har mulighed for og ret til at give deres mening om indholdet i underretningen til kende mundtligt eller skriftligt, men kan ikke kræve, at der ændres i indholdet eller teksten.
Når sagen er videresendt til Børn og Unge forvaltningen:
forældrene orienteres inden 10 dage om, at forvaltningen har modtaget en underretning – og det aftales, hvornår det indledende møde skal finde sted. Ved det indledende møde orienteres familien om den videre proces – herunder § 50 undersøgelsens indhold, formål og konsekvenser.
Efterfølgende træffer forvaltningen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en § 50 undersøgelse.
Herefter planlægges forløbet af § 50-undersøgelsen, så vidt muligt sammen med forældrene. Planen angiver, hvilke oplysninger der skal indhentes til undersøgelsen og om oplysninger indhentes i form af møder, samtaler eller skriftlige anmodninger. I alle undersøgelser indgår forældrenes oplysninger som en meget vigtig del af beskrivelserne. Endvidere skal der gennemføres minimum en samtale med det barn, undersøgelsen vedrører.
Forældrene inddrages løbende i processen og orienteres om de indkomne oplysninger, samt hvilke vurderinger, konklusioner og forslag til foranstaltninger, som oplysningerne giver anledning til.
Hvis § 50-undersøgelsen resulterer i, at der skal etableres foranstaltninger til støtte for barnet eller familien, skal der udarbejdes en handleplan for disse foranstaltninger. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med forældrene og barnet/den unge.
Hvis § 50-undersøgelsen ikke resulterer i iværksættelse af foranstaltninger afsluttes sagen og familien får skriftligt besked om dette.
Særligt i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet:
Når et barn anbringes uden for hjemmet overtager andre de daglige forpligtelser overfor barnet og forældrene får derved mindre indflydelse på en række konkrete forhold omkring barnet. Forældrenes inddragelse i arbejdet sker på et overordnet niveau i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen og revisionen af denne. Når det gælder konkrete spørgsmål omkring barnets liv, så skal det anbragte barns forældre have så meget indflydelse som det muligt, uden at det går udover formålet med anbringelsen og barnet/den unges hverdag på anbringelsesstedet.
Systematisk inddragelse af familie og netværk
I forbindelse med § 50-undersøgelsen skal der tales med forældrene og barnet om ressourcer og mulighed for støtte i familie og netværk. Det indgår efterfølgende i vurderingen, om barnets aktuelle vanskeligheder kan afhjælpes eller lindres ved mobilisering af ressourcer i familiens og barnets netværk. Hvis det skønnes relevant kan familien tilbydes netværksmøder og støtte til at udnytte evt. muligheder i familien, som forventes at kunne gavne barnet.
Opfølgning og evaluering
Jævnlig opfølgning er forudsætningen for, at indsatsen løbende justeres efter barnets behov. Derfor skal der som minimum ske opfølgning på de forebyggende foranstaltninger hver 6. måned. Forældre og barn/den unge og relevante samarbejdsparter inddrages i denne opfølgning.
Når et barn er anbragt uden for hjemmet skal der ske opfølgning første gang senest efter 3 måneders forløb. Herefter sker opfølgningen når der er anledning til det (f.eks. i forbindelse med skift af anbringelsessted eller skoletilbud, nye samværsplaner, ændringer i barnets liv) og når nogen af parterne ønsker det, dog mindst en gang årligt. Handleplanen revideres på grundlag af denne opfølgning og det løbende tilsyn med barnet på anbringelsesstedet. Tilsynet afpasses behovet i den konkrete sag, dog skal der som udgangspunkt være kontakt med barnet og anbringelsesstedet 6 gange om året.
Der føres samtaler med børnene, både i forbindelse med det almindelige tilsyn og ved den årlige opfølgning af handleplanen. Børnesamtalen foregår, hvor det er mest hensigtsmæssigt og trygt for barnet, dog minimum 1 gang årligt på anbringelsesstedet.
Afdækning af de unge over 15 års forhold og særlige tilbud
Når det drejer sig om unge over 15 år, skal der i § 50-undersøgelsen lægges særlig vægt på at undersøge netværk, fritidsinteresser, kammeratskabsgruppe, ungdomsmiljø, uddannelses- og arbejdsforhold og den unges egen motivation for forandringer. Dette afdækkes i samtaler med den unge og i et tæt samarbejde med den unges forældre, lærere og andre, der har kontakt til den unge, herunder UU-vejlederen og SSP medarbejderne .
Faxe Kommune har gode erfaringer med etablering af kontaktpersons-forløb for udsatte unge. En kontaktperson er en "ekstra" voksen-kontakt, som kan hjælpe den unge ud fra netop det, den unge oplever som problemet og som kan være vejen tilbage til et fornuftigt ungdomsliv. Kontaktpersonerne tilbydes støtte og supervision til opgaven med den unge. Denne støtte gives i Ungehuset.
Faxe Kommune har 2 kommunale anbringelsessteder til udsatte unge, der skal anbringes udenfor hjemmet: Ungehuset Brummen på Tingvej i Haslev og Familiehuset på Gl. Næstvedvej i Rønnede.