Sundhedsplejen – et tilbud til børnefamilier.
Alle familier med børn kan benytte sig af sundhedsplejens tilbud.
Spædbørn og småbørn:
Alle familier med børn i alderen 0- ca. 8 mdr får tilbud om sundhedspleje
Sundhedsplejersken undersøger og observerer barnet og giver råd og vejledning om barnets behov og familiens trivsel.
Ved behov kan tilbydes flere besøg inden for de første ca. 8 mdr – ligeledes kan der lægges besøg længere op i spæd- og småbørnsalderen.
Sundhedsplejerskerne opretter og deltager i mødregrupper ved særlige behov. Her tænkes mødregrupper i forhold til tvillinger, for tidlig fødte og mødre med efterfødselsreaktioner.
Gruppe for for tidlig fødte/præmatur: Gruppen er åben for alle og mødes hver 3. tirsdag i måneden kl. 13.00-15.00, i mødelokalet i kælderen på biblioteket i Haslev. Henvendelse rettes til Tine Schmidt på tlf. 4034 6415 el. Anne Mette Christensen på tlf. 2125 8037.
Sundhedsplejerskerne afholder mandagscafe den 1. mandag i hver måned fra klokken 10- 12 på Haslev Bibliotek, og den 3. mandag i hver måned fra klokken 10-12 i Byrådssalen, Industrivej 2, Rønnede. Her kan man tilmelde sig mødregruppe, høre oplæg af forskellige fagpersoner om børne- og forældrerelaterede emner, og tale med en sundhedsplejerske. Alle er velkomne.
I sommerperioden holder vi stadig åbent, men har ikke noget oplæg. Nyt program vil foreligge til efteråret se programmet ved at klikke her
Sundhedsplejen har rådgivende og vejledende opgaver vedrørende almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i dagpleje, daginstitutioner og skoler.
Sundhedsplejen rådgiver lærere og institutionspersonale om børn, hvis personalet finder der er særlige behov. Denne kontakt sker kun efter forudgående aftale med forældrene.
Efter aftale med forældrene samarbejder sundhedsplejen også med andre faggrupper eksempelvis: jordmødre, praktiserende læger, sagsbehandlere, pædagogisk psykologisk rådgivning, hospitaler m. fl.
Skolebørn
Sundhedsplejersken arbejder med alle børn og unge i den skolepligtige alder.
Sundhedsplejen er med til at støtte det enkelte skolebarn i at træffe sunde valg og derved skabe mulighed for et godt liv. Sundhedsplejersken vejleder forældre og børn om sundhed og trivsel og er opmærksom på de vilkår og sammenhænge, der har betydning for barnets dagligdag i familien, i skolen og i fritiden.
Sundhedsplejersken har løbende kontakt med skolebørnene ved sundhedssamtaler og i klassesammenhænge, når der samarbejdes med skolens lærere om emner, der har at gøre med sundhed og trivsel.
Børn og forældre er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken på skolen for at få råd og vejledning.