Hyblerenheder i Ungehusene
I Faxe Kommune er der tre Ungehuse, der hver især har en hybelenhed. I hybelenheden bor der unge i alderen 14-18 år, der af forskellige årsager ikke kan bo sammen med deres forældre.
Målet for Ungehusenes hybelenheder er at kunne give nogle gode lokale tilbud til unge med behov for særlig støtte. Ungehusets mål er – i samarbejde med forældrene – at støtte de unge til:
-
At udvikle en positiv identitet.
-
At holde fast ved skole, uddannelse eller arbejde.
-
At den unge bliver i stand til at leve en selvstændig tilværelse med arbejde og familieliv.
For at komme i betragtning, til at bo i et af kommunens Ungehuse, skal henvendelse ske gennem den unges sagsbehandler, der kan indstille gennem et visitationsudvalg til en plads i et af kommunens ungehuse.