Skoler
I Faxe Kommune findes 11 gode og velfungerende folkeskoler. Alle skoler er kendetegnet ved en høj pædagogisk kvalitet, hvor det enkelte barns trivsel, udvikling og læring er i centrum, men også hensynet til fælleskabet og helheden spiller en væsentlig rolle.
Faxe Byråd har vedtaget en række politiske målsætninger for skolevæsenet i Faxe Kommune. De overordnede mål er:
Faxe Kommune gør afstanden kort til:
Nærmere oplysninger om målsætningerne kan findes på kommunens hjemmeside, eller ved henvendelse til uddannelsesafdelingen.
Undervisningspligt
Undervisningspligten begynder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år og slutter den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisningspligten afsluttes dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller en hermed ligestillet uddannelse. Undervisning i børnehaveklasse medregnes ikke.
Indskrivning/optagelse
Efter forældrenes anmodning skal et barn optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år eller senere.
Hvis barnet antages at kunne følge undervisningen, så det kan gå i 1. klasse året efter, kan det allerede optages i det kalenderår, hvor det inden 1. oktober fylder 5 år.
På samme måde skal et barn efter forældrenes anmodning optages i 1. klasse allerede i det kalenderår, hvor det fylder 6 år inden 1. oktober, hvis det antages at kunne følge undervisningen.
Skolestart
I Faxe Kommune går næsten alle børn i børnehaveklasse, hvor de i et trygt og stimulerende miljø forberedes på den egentlige skolegang.
I begyndelsen minder undervisningen meget om børnehavens, men i årets løb indføres nye begreber og aktiviteter, samtidig med at børnene vænnes til skolens miljø. Overgangen til 1. og 2. klasse foregår i tæt samarbejde mellem børnehaveklassen, 1. og 2. klasse, med kendte lærere.
Med et klik på punkterne til venstre kan du hurtigt få yderligere information om de enkelte skoler i kommune, skoledistrikter, feriedage, skolevejen, skolebuskørsel, børn og trafik.