Faxe Kommune

Tilsyn

Faxe Kommune har på børne- og ungeområdet en række tilsynsforpligtelser efter lov om social service, folkeskoleloven, friskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning.

Der er 11 opholdssteder, 3 bo-tilbud for unge, 3 efterskoler og 5 specialskoler samt  over 100 godkendte plejefamilier omfattet af tilsynet for anbragte børn og børn med særlige behov i Faxe Kommune.

Der er herudover tilsynsforpligtelse over for kommunens for tiden 126 anbragte børn, som er placeret på institutioner, i opholdssteder og plejefamilier i kommunen og i andre kommuner og endelig kommunens 2 friskoler.