Magtanvendelse
Hvis der opstår en situation, hvor en eller flere medarbejdere kommer ud for at foretage en magtanvendelse over for et barn, skal dette efterfølgende indberettes til stedets leder.
I overensstemmelse med Servicelovens §123, stk. 4. skal enhver form for magtanvendelse registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med i overensstemmelse med servicelovens § 148 a.
I institutioner, der har status af eget værelse eller kollegielignende tilbud til unge, er der ingen hjemmel til at foretage magtanvendelse. Hvis det alligevel finder sted, skal det straks indberettes.
Der henvises til kommunens hjemmeside om tilsyn, hvor indberetningsskema til magtanvendelse også findes.
I døgninstitutionen må der kun benyttes magtanvendelse, når den unge er til skade for personalet, de andre unge og sig selv – i den nævnte rækkefølge. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige.