Faxe Kommune

Frivilligt socialt arbejde

Faxe Kommune har afsat midler til støtte af frivilligt socialt arbejde, og disse midler kan søges nu.

Frivillighedspolitikken i Faxe Kommune varetages af Omsorgsudvalget og er et resultatet af en fælles proces og et tæt samarbejde mellem Faxe Kommune og engagerede borgere inden for frivillighedsområdet i kommunen.

De frivillige sociale organisationer og foreninger anses for at være et væsentligt supplement til de offentlige tilbud.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde
Kommunerne skal efter § 18 i Lov om social service samarbejde med de frivillige sociale organisationer og foreninger. De skal årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Støtten skal især ske til konkrete initiativer, og den frivillige indsats skal udgøre den afgørende del.

Den lokale fordeling af § 18 midler afgøres af den enkelte kommune. Der er i 2009 afsat 551.000 kr. til uddeling i Faxe Kommune.

Aktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte
Kommunerne kan efter § 79 i Lov om social service overlade opgaver, der har et aktiverende og forebyggende sigte, til blandt andet pensionistforeninger.

Ansøgning om puljemidler fra § 18 og § 79
Tildelingskriterier og ansøgningsskemaer finder du til højre her på siden.

Ved spørgsmål i forbindelse med udfærdigelse af ansøgningsskema kan du henvende dig til Birgit Friis Levysohn tlf. 56 20 33 82 eller på mail bile@faxekommune.dk.

§ 18: Frivilligt socialt arbejde

Tildelingskriterierne fastsættes af Omsorgsudvalget, og ansøgningerne behandles og bevilges af dette udvalg også.

Hvem kan søge?
Tilskud kan ydes til organisationer, foreninger, projekter, grupper og enkeltpersoner, der har hjemsted i Faxe Kommune, og som har en kontaktperson bosiddende i Faxe Kommune. Kravet er, at den frivillige indsats skal gavne borgere i og finde sted i Faxe Kommune. 

Hvilke tiltag kan støttes?

  • Støtte til frivillige projekter der er i en etableringsfase / nye projekter
  • Bisidder – og ikke professionelle ledsageordninger
  • Ikke professionel rådgivning og støtte
  • Besøgsvenner i eget hjem
  • Ikke professionel støtte og kontaktpersoner
  • Frivillighedsformidlinger
  • Selvhjælpsgrupper drevet af frivillige sociale aktører / foreninger
  • Forskellige former for frivillig social indsats / støtte til pårørende
  • Telefonrådgivning / tryghedsopkald
  • Væresteder for frivillig social indsats
  • Kurser, konferencer, studiebesøg og lignende udviklende og kvalificerende aktiviteter for frivillige
  • Tilskud til husleje i meget begrænset omfang/særlige tilfælde

Hvordan søger man?
Ansøgning om støtte efter § 18 skal ske skriftligt på ansøgningsskemaet, som du kan se til højre her på siden. Ansøgning indsendes 2 gange årligt med ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober (i 2009 dog frist 2. november), hvorefter Omsorgsudvalget uddeler Frivilligmidlerne på det førstkommende udvalgsmøde herefter.

Ansøgning med eventuelle bilag sendes på mail til bile@faxekommune.dk eller med post til
Faxe Kommune
Social, Sundhed og Omsorg
Frederiksgade 9
4690 Haslev

Ansøgningen kan også afleveres personligt i
Social, Sundhed og Omsorg
Rådhusvej 6
4640 Faxe

§ 79: Forebyggende aktiviteter 

Tildelingskriterierne fastsættes af Social- og Sundhedsudvalget, og ansøgningerne behandles og bevilges af dette udvalg også.

Hvem kan søge?
Tilskud kan søges af lokale pensionistforeninger og ældreklubber, der er beliggende og har aktiviteter i Faxe Kommune.

Hvilke tiltag kan støttes?

  • Dagcenterlignende tilbud, f.eks. socialt samvær/netværk, værksteder, kortspil, banko
  • Oplysning / udvikling, f.eks. foredrag, studie- og samtalekredse, kurser, drama, kor
  • Motionstilbud, f.eks. gymnastik, svømning, stavgang, dans, vandreture
  • Underholdning, f.eks. sang, musik, teater/revy

Hvordan søger man?
Ansøgning om støtte efter § 79 skal ske skriftligt på ansøgningsskemaet, som du kan se til højre her på siden. Ansøgning indsendes 1 gang årligt med ansøgningsfrist 1. oktober (i 2009 dog frist 11. november), hvorefter Social- og Sundhedsudvalget uddeler Frivilligmidlerne på det førstkommende udvalgsmøde herefter.

Ansøgning med eventuelle bilag sendes på mail til bile@faxekommune.dk eller med post til
Faxe Kommune
Social, Sundhed og Omsorg
Frederiksgade 9
4690 Haslev

Ansøgningen kan også afleveres personligt i
Social, Sundhed og Omsorg
Rådhusvej 6
4640 Faxe

Ansvarlig afdeling: Social, Sundhed & Omsorg