Parcelhusgrunde til salg
Faxe Kommune har følgende parcelhusgrund til salg:
- Brombærvej 28, 4654 Faxe Ladeplads. Areal 797 m²
Du kan få salgsmateriale med nærmere oplysninger om grunden og salgsvilkårene enten ved at skrive til Kommunen@faxekommune.dk eller ved at ringe til Politisk Administrativt Sekretariat på telefon 56 20 36 93 eller 56 20 36 94, hvor du også kan få besvaret eventuelle spørgsmål vedrørende salget af grundene.
____________________________________________________________________________________
2 grunde i Orup på Maltvej 10 og 12 (ikke byggemodnede)
Herudover udbyder Faxe Kommune parcelhusgrundene Maltvej 10 og 12 til salg.
Maltvej 10 og 12 er beliggende i den østlige del af landsbyen Orup.
Den nordlige grund er på 709 m2, og den sydlige er på 716 m2. Grundene er omfattet af lokalplan 400-3.
Grundene sælges for højeste bud. Grundene er ikke byggemodnede. Køber skal udover købsprisen eksempelvis afholde følgende udgifter:
- Indkørsel/overkørsel til grund
- Kloakanlæg (inkl. tilslutningsafgift)
- Vandforsyning (inkl. tilslutningsafgift til vandværk)
- Antenne (det er ikke muligt at blive tilsluttet fællesantenne)
- Elforsyning (inkl. tilslutningsafgift til SEAS-NVE A/S)
- Ledningsudgifter for kloak, vand, gas, m.v. fra indføring på grunden)
- Eventuel jordbundsundersøgelse
Der er mulighed for at opføre enfamiliehuse på grundene med en bebyggelsesprocent på 25 med udnyttelig tagetage, med en kraftig taghældning og opført i røde eller gule tegl, eller med vandskuret mur i hvid eller okkerfarve. Se øvrige krav til bebyggelse i lokalplanen.
Ønsker du at købe en af grundene, skal du sende dit skriftlige tilbud til Faxe Kommune, Politisk Administrativt Sekretariat, Frederiksgade 9, 4690 Haslev.
Kommunen kan forkaste de indkomne tilbud. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.
Rekvirer yderligere salgsmateriale ved henvendelse til kommunen@faxekommune.dk eller tlf. 56 20 36 94