Vejklasser
Principperne for den funktionelle vejklassificering findes i vejreglerne "Planlægning af veje og stier i åbent land" (september 2006) og "Vejplanlægning i byområder" (oktober 2000).
Herunder beskrives de enkelte vejklasser kort
Gennemfartsveje
I den øverste klasse findes gennemfartsveje, hvis trafik ønskes givet den højeste service i form af god fremkommelighed. Gennemfartsvejene varetager transportfunktionen og indrettes derfor til en hurtig og sikker afvikling af den gennemkørende trafik. Gennemfartsvejene dækker behovet for transport mellem landsdele, områder og byer. Hurtigkørende biltrafik og lette trafikanter holdes så vidt muligt adskilt.
Trafikveje og lokalveje i åbent land
Trafikveje i åbent land inddeles jf. vejreglerne i gennemfartsveje og fordelingsveje.
Fordelingsveje
Fordelingsveje udgør bindeleddet mellem gennemfartsveje og lokalveje. De tilgodeser behovet for opsamling og fordeling af trafikken.
Lokalveje
I denne vejklasse har tilgængeligheden største prioritet. Lokalvejene giver alle trafikanter adgang til vejnettet til og fra deres ejendomme. Vejene indrettes til alle trafikantgrupper og hastigheden forsøges holdt på et lavt niveau.
Trafikveje og lokalveje i byområder
I byområderne Haslev, Rønnede, Dalby, Karise, Faxe og Faxe Ladeplads er vejnettet klassificeret i trafikveje og lokalveje. De to vejklasser beskrives ud fra vejreglerne således:
Trafikveje
Trafikvejene omfatter samtlige veje i byens overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem byen og omverdenen og trafikken mellem de enkelte bykvarterer.
Lokalveje
Lokalvejene omfatter de øvrige veje i byen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger arbejdspladser, institutioner og butikker.
Se fortegnelse og kort over vejene, med inddeling i klasser, herunder:
Se liste over trafikveje her.
Se kort over Haslev her.
Se kort over Dalby her.
Se kort over Rønnede her.
Se kort over Karise her.
Se kort over Faxe her.
Se kort over Faxe Ladeplads her.
Se kort over hele kommunen her.