Faxe Kommune

Kommuneplan for Faxe Kommune

Kategoribillede til Kommuneplan 

Byrådet vedtog den 8. oktober 2009 forslag til Faxe Kommuneplan 2009 - en plan for hvordan byerne og det åbne land i Faxe kommune skal udvikles og beskyttes i de næste 12 år. Arbejdet med kommuneplanen tager udgangspunkt i kommunens Plan & Agenda 21 strategi.

Planforslaget har været i offentlig høring hen over efteråret og vinteren, og indsigelsesfristen er nu udløbet. Alle indkomne breve med kommunens kommentarer kan ses i hvidbogen.

På baggrund af høringssvarene har Erhvervs- og Kulturudvalget besluttet, at der skal foretages en række ændringer i den endelige udgave af kommuneplanen. Inden planen kan vedtages endeligt skal berørte parter have mulighed for at udtale sig om de væsentligste ændringer.

Derfor er dette høringsbrev udsendt til en række parter og interessenter, ligesom den ekstra høring annonceres i Haslev Posten og Faxe Bugten.
Frist for at indsende bemærkninger er den 8. september 2010. Herefter skal Faxe Kommuneplan 2009 vedtages endeligt via behandlinger i Erhvervs- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Du kan klikke dig rundt i hele planforslaget her på hjemmesiden. Du kan også printe hele kapitler eller hele planforslaget via ”Kommuneplan forslag PDF” til højre på siden. Endelig kan du se planforslaget på borgerservice og på kommunens biblioteker.

Indholdet her på siderne og i PDF udgaverne til udskrift er ens, men skulle det vise sig, at de ikke stemmer overens, er det PDF udgaven, der er juridisk gældende.

Ansvarlig afdeling: Erhverv & Plan

Relaterede links

Publikationer

Kontakt

Erhverv & Plan
Frederiksgade 9
4690 Haslev

Anders Mosbæk Nielsen
Send en e-mail

Se afdelingens information