Du er her: ForsideTrafik & VejeAdgang til vej (Indkørsel/overkørsel)

Adgang til vej (Indkørsel/overkørsel)

Villavej - adgange til vej
Skal du etablere eller ændre din adgang til vejen, kan du herunder læse mere om hvordan du søger om tilladelse.

Hvis din ejendom støder op til enten en offentlig vej eller privat fællesvej og du ønsker at etablere eller ændre en adgang, skal du søge om tilladelse. Det gælder også for midlertidige adgange ifm. evt. byggeprojekter eller lign.

En adgang kan være for både kørende eller gående adgang.

Det vil til enhver ansøgning være en konkret vurdering om hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i primært vejtekniske og trafiksikkerhedsmæssige hensyn, og vil således være det der ligges til grund for afgørelsen.

Ved ansøgning skal du oplyse om nuværende forhold og om hvad du gerne vil gøre. Det gælder også hvis du vil ændre anvendelsen af adgangen, fx fra enfamilieshus til erhverv.

Vi skal bruge oplysning om ejendommens adresse, herunder matr.nr. og ejerlav samt oplysning om ønsket placering og bredde af adgangen.

Hvis der bliver behov for at etablere asfaltrampe, asfaltkant eller at nedsænke kantstenene etableres det af kommunen på din regning. I nogle tilfælde kan det også blive pålagt at lægge kørebanefliser i fortovsarealet, samt at eventuelle vejtavlestandere, gadebelysningsstandere skal rykkes for at det kan lade sig gøre. Alle udgifter hertil afholdes af dig som ansøger eller grundejer og udføres af kommunen.

Ansøgningsblanketten vedlagt målfast skitse sendes til trafik@faxekommune.dk eller sendes med post til: Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev. Er der spørgsmål til ansøgningen eller ovenstående er du velkommen til at kontakte os på trafik@faxekommune.dk og tlf. 56 20 30 40.

Ansøgning om adgang til vej (PDF-fil åbner i nyt vindue)