Du er her: ForsidePolitikker og strategierPolitik og demokratiAfstemning i eget hjem

Afstemning i eget hjem

Vælgere der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, har mulighed for at søge om at stemme i deres eget hjem.

Hvordan søger jeg?

For at kunne stemme i dit eget hjem, skal du udfylde og sende et ansøgningsskema til:

Borgerservice, Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Du kan downloade og udskrive ansøgningsskemaet  her:

Ansøgningsskema: Stemme i eget hjem (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Du kan også få ansøgningsskemaet af din hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske. Din hjælper kan hjælpe dig med at udfylde skemaet og indsende det til Borgerservice.

Hvis ikke du har modtaget ansøgningsskemaet af din hjemmehjælper eller hjemmesygeplejeske, kan du kontakte Borgerservice på tlf. 56 20 30 00 og få ansøgningsskemaet tilsendt derfra.

Du kan også sende en mail til kommunen@faxekommune.dk  og bede om at få ansøgningsskemaet tilsendt.

Ansøgningsfrist

Du kan søge om at stemme i hjemmet fra tirsdag den 22. oktober - og din ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 7. november kl. 18.00 for at komme i betragtning.

Du vil blive kontaktet af Borgerservice, som vil oplyse dig om, hvornår du vil få besøg af to stemmemodtagere.