Du er her: ForsideSundhedSundhedspolitikAlkoholretningslinje

Alkoholretningslinje

Byrådet vedtog den 7. februar 2013 en alkoholretningslinje gældende for Faxe Kommunes egne skoler, dagtilbud og fritidstilbud.

I henhold til Faxe Kommunes alkoholpolitik ønsker Faxe Kommune at fremme alkoholfrie miljøer for børn og unge.
I Danmark vokser 122.000 børn op i familier med alkoholproblemer, det betyder 780 børn i Faxe Kommune, eller to børn i hver skoleklasse. For disse børn er voksnes alkoholforbrug et problem og kan give utryghed.

Faxe Kommune ønsker at:

  • Dagtilbud, skoler, fritidstilbud og institutioner med driftsoverenskomst danner trygge rammer for børns trivsel, udvikling og læring.
  • Børn og unge oplever tryghed i dagtilbud, skoler og fritidstilbud både til hverdag, og når der afholdes sociale arrangementer.
  • Sætte barnet i centrum og opfatte arrangementer som børnene fest.
  • At fremme en kultur hvor fællesskab kan finde sted uden indtagelse af alkohol.

Retningslinjen lyder:

I Faxe Kommunes egne dagtilbud, skoler og fritidstilbud og institutioner med driftsoverenskomst, serveres, sælges, medbringes eller indtages der ikke alkohol, når børn og unge under 18 år deltager, eller når der afholdes forældremøder/forældrearrangementer, eller andre arrangementer hvor Faxe Kommune er vært.

Retningslinjen gælder således ved:

  • Alle arrangementer hvor børn og unge under 18 år deltager.
  • Forældremøder.
  • Forældrerrangementer i skoler, fritidstilbud, dagtilbud, hvor Faxe Kommune er vært - fx arbejdslørdage uden børnedeltagelse.
  • Arrangementer i Musikskolen, Biblioteker.