Du er her: ForsideTrafik & VejeTrafiksikkerhedCykelstrategi

Cykelstrategi

Cykelstrategi
I foråret 2017 blev der vedtaget en cykelstrategi for Faxe Kommune med det overordnede formål at få flere op på cyklen – både i rekreative sammenhænge og som foretrukket transportmiddel på de daglige ture fra A til B.

Cykelstrategien rummer en række spændende idéer til nye tiltag, der kan fremme cyklismen. Strategien opstiller et idékatalog af løsninger til inspiration for tiltag omkring fremme af cyklisme.

Blandt cykelstrategiens indsatsområder kan som eksempel nævnes emnet Rekreative stier – Motion, samvær og turisme fremhæves. Strategien stiller her fokus på den fantastiske natur og de mange attraktioner, som kommunen allerede byder på, og som er ideelle til en cykeltur. Der løber flere cykelruter gennem kommunen, som alle er med til at vise kommunen frem på den smukkeste måde – cykelruter, som man med fordel kan fremhæve og promovere endnu bedre.

Udover en lang række ”bløde” tiltag fremsætter Cykelstrategien desuden nogle forslag til konkrete nye stier, som ønskes anlagt de kommende år. Til dette anlægsarbejde er der i årene 2017-2021 budgetteret med seks millioner kroner om året.

I 2017 blev det besluttet at anlægge en dobbeltrettet cykelsti langs Rådhusvej i Faxe, enkeltrettede stier på et stykke af Bråbyvej i Haslev samt en ny og forbedret 2 minus 1 vej på Lyngvej i Rønnede.

Cykelstrategi 2017 (PDF-fil åbner i nyt vindue)