Ejendomsskatter, ansøg om lån til betaling
Du kan søge om lån til at betale dine ejendomsskatter (indefrysning af ejendomsskatter), hvis du eller din ægtefælle ejer en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse.
For at få lånet skal du eller din ægtefælle:
have fast bopæl her i landet
være fyldt 65 år eller få udbetalt social pension, delpension eller modtage efterløn.
Lånet skal søges i den kommune, hvor ejendommen ligger. Kommunen sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Beløbet forrentes med en årlig rente, og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges.