Du er her: ForsideFrivillighedNyt til frivillige foreninger og frivilligeEvaluering af Foreningernes Dag 2016

Evaluering af Foreningernes Dag 2016

Søndag den 18. september deltog mere end 50 foreninger for 3. år i træk i arrangementet Foreningernes Dag som blev afholdt ved Kultunariet, Søndergade 12 i Haslev. Borgmester Knud Erik Hansen var blandt talerne. Nu skal arrangementet evalueres.

Kære alle

Tak til alle for en forrygende Foreningernes Dag 2016 i søndags (den 18. september).

Endelig fik vi oplevet denne dag med solskin og masser af gæster.

Om end der var nogle få ting, der drillede, så er vi som arrangører enormt tilfredse med dagen i år.

Tusind tak til hver og én, der har deltaget og som bidrog til dagens succes!

Vi har en evaluering tirsdag den 11. oktober 2016 fra kl. 19.00 til kl. 21.00 på Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev, hvor vi alle – både dem der deltog på dagen og dem der ikke gjorde – kommer med de kommentarer, ideer og andet, der kan gøre næste Foreningernes Dag endnu bedre.

Tilmeld jer senest fredag den 7. oktober til Carsten Bent Riisager på cari@faxekommune.dk og fortæl hvor mange personer I deltager med og hvilken forening I er fra.

Sidst men ikke mindst, siger vi stort tillykke til vinderne af FD-Priserne 2016 som er:

1. præmien på 3000 kr. gik til FDF Haslev, der vinder prisen for 2. gang

2. præmien på 2000 kr. gik til Faxe Frivillige Netværksarbejde for Socialt Udsatte

I forlængelse af DCH’s (Damarks Civile Hundeførerforening) sponsor-bidrag var der i år også mulighed for at hædre 3., 4. og 5. præmier, som bestod af 2 flasker vin til hver af følgende 3 foreninger:

De Grønne Pigespejdere, Oasen og DFC - Faldskærmsklubben

Disse kan hente deres præmier hos undertegnede, Jernbanegade 62, 4690 Haslev.

Derfor også en STOR TAK til DCH og til vores øvrige sponsorer, som har gjort dagen endnu mere spændende i år.

Tilbage er der kun at sige, tusind tak igen til jer alle og på gensyn til evalueringsmødet og til næste Foreningernes Dag.

På vegne af Planlægningsgruppen,

Asya Sarikaya - 56 20 37 37 - asari@faxekommune.dk