Godkendelse af en forening

Vil du starte en ny forening op - og få den godkendt af Folkeoplysningsudvalget som "folkeoplysende" ? Sådan her gør du .......

Godkendelsen af foreningen skal ske via folkeoplysningsudvalget (et udvalg sammensat af politikere og foreningsrepræsentanter, som varetager foreningernes interesser i forhold til det politiske system).

Først skal du indkalde til en stiftende generalforsamling. Du kan godt få lov til at låne et skolelokale el. lign. til den stiftende generalforsamling, men du skal ansøge herom minimum 4 uger før brugen. Du kan søge på den pågældende skole og du skal udfylde et ansøgningsskema (1).

Til generalforsamlingen skal du have et sæt vedtægter (2 og 3), som skal godkendes af generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælges også bestyrelse og budget for foreningens kommende arbejde - herunder et kontingent.

Når du er så langt, at foreningen er dannet, fremsendes ansøgning (4) til folkeoplysningsudvalget om at blive godkendt som folkeoplysende forening. Sammen med ansøgningen vedlægges jeres vedtægter samt en oversigt over bestyrelsen.

Godkendes I, er foreningen berettiget til at kunne anvises kommunale lokaler og til at gå ind i en tilskudsordning, såfremt kriterierne herfor opfyldes.  

Selvbetjening:

(1): Lokaleansøgnings-skema (til den stiftende generalforsamling) - Åbner i nyt vindue.

(2): 

Forslag til vedtægter (PDF-fil åbner i nyt vindue)

(3):

Vejledning til udarbejdelse af vedtægter (PDF-fil åbner i nyt vindue)

(4): Skemaet, hvor du søger om godkendelse af din forening - Åbner i nyt vindue.

Hvis du har problemer med at hente skemaerne ned, så er du meget velkommen til at kontakte Kultur og Fritid (se nedenfor).

Vi kan så sende skemaerne til dig i papirform.  

Yderligere oplysninger:

Hvis du har spørgsmål til ovenstående og/eller gerne vil have yderligere oplysninger om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte:

Kultur- og Fritidskonsulent Tina Møller Jakobsen - tijab@faxekommune.dk - direkte nummer: 56 20 37 36