Graviditet og alkohol

Hvis du er gravid eller prøver at blive gravid og har behov for hjælp i forbindelse med alkohol under din graviditet, er der hjælp at hente.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du undgår alkohol, hvis du er gravid, og at du for en sikkerheds skyld undgår alkohol, hvis du prøver at blive gravid. 

Se Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol nedenfor:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld 
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Hvis alkohol fylder for dig og din partner:
Der er hjælp at hente i Familieambulatoriet i Region Sjælland, hvis alkohol fylder eller har fyldt i din graviditet. Familieambulatoriet er et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn og er for dig, som er gravid og for din partner. I kan tilknyttes Familieambulatoriet, hvis du har eller har haft et forbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler under din graviditet.

Familieambulatoriet tilbyder vejledning, støtte og opfølgning i en udfordrende periode af dit liv. Tilbuddet kan fx være: 
• Anonym rådgivning
• Jordemoder konsultation af længere varighed
• Fødselsforberedelse
• ultralydsscanning og graviditetsundersøgelser hos fødselslæge
• Samtaler med socialrådgiver
• Opfølgende børneundersøgelser ved børnelæge og psykolog frem til skolealderen

Kontakt:
Familieambulatoriet kan kontaktes på alle hverdage i tidsrummet 8-15 på:

Telefon: 56 51 29 80
Email: fam-amb@regionsjælland.dk

I Faxe Kommune:
Du kan altid tale med din jordemor, praktiserende læge eller sundhedsplejerske om dit alkoholforbrug. 
Du er også velkommen til at kontakte Misbrugscentret, der kan rådgive og vejlede dig i forhold til forbrug af alkohol, rusmidler og graviditet. 
Misbrugscentret kan kontaktes på telefon: 56 20 27 20. Du har mulighed for at være anonym.