Du er her: ForsideFrivillighedNyt til frivillige foreninger og frivilligeIndbydelse til den årlige Frivillighedskonference mandag den 16. november 2015

Indbydelse til den årlige Frivillighedskonference mandag den 16. november 2015

Hermed indbydelse til den store årlige Frivillighedskonference, hvor dialog og samarbejde mellem kommunen og foreningerne/de frivillige er i fokus.

Frivillighedskonferencen afholdes mandag den 16. november 2015, fra kl. 17.30 til kl. 21.30 på Vibeengskolen,  Vibeeng Alle 2, 4690  Haslev.

Mød inspirerende, men også lidt provokerende ildsjæle, professorer og projekter, der gør op med vanetænkningen.

Som bekendt er der i stort set alle landets kommuner gennem de sidste 3-5 år, sat gang i det man kunne kalde en større ’holdningsændring’, hvor kommunen ikke længere er alene om at yde velfærd og service, og hvor foreningerne og de frivillige oftere og oftere viser sig som en vigtig aktør i hele velfærdsdebatten. Man er altså sammen om at skabe værdier for borgerne og dette samarbejde kræver en ligeværdighed som er hovedtemaet i konferencen.  

Derfor er det vigtigt med en god dialog, hvor muligheder og visioner kan præsenteres og drøftes. Det er denne dialog du inviteres til, og alle foreninger, frivillige, medarbejdere og chefer i Faxe Kommune er velkomne.

Se nedenstående program for yderligere oplysninger om de spændende og inspirerende oplæg og sæt kryds i kalenderen allerede nu:

Program til Frivillighedskonferencen 2015 (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Tilmeld dig til konferencen ved at skrive en mail til Carsten Bent Riisager på cari@faxekommune.dk senest tirsdag den 10. november 2015.

Angiv venligst i mailen følgende:

a) hvor mange I deltager og navnene på alle deltagerne

b) hvilken forening/klub/frivilliggruppe/del af den kommunale organisation som I kommer fra - samt

c) hvilke sessionsoplæg (nummer på sessionsoplæg 1-6) I ønsker at deltage i.   

Vel mødt!