Du er her: ForsidePolitikker og strategierPolitik og demokratiInformationssikkerhedspolitik i Faxe Kommune

Informationssikkerhedspolitik i Faxe Kommune

Her finder du Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik der skaber, sammen med en løbende risikovurdering, grundlaget for beskyttelse af information i Faxe Kommune.

Formålet med informationssikkerhedspolitikken er at fastlægge det overordnede sikkerhedsniveau og de nødvendige organisatoriske rammer samt de overordnede retningslinjer for udformning af kontroller, procedurer og sikringsforanstaltninger.

Faxe Kommunes informationssikkerhedspolitik skal sikre, at de følsomme og fortrolige oplysninger, som kommunen behandler for og om borgere og virksomheder beskyttes. Endvidere skal informationssystemer og informationer af betydning for kommunen beskyttes. Informationssikkerheden skal leve op til gældende lovkrav og regler, som minimum på niveau med sammenlignelige virksomheders sikkerhed.

Hensigten med informationssikkerhedspolitikken er desuden at tilkendegive over for ansatte, borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og andre med en relation til kommunen, at kommunens anvendelse og behandling af informationer er underlagt regler og standarder, der sikrer kommunens info­rmation.

Læs hele informationssikkerhedspolitikken her (PDF-fil åbner i nyt vindue)