Du er her: ForsideFrivillighedNyt til frivillige foreninger og frivilligeInvitation til Folkeoplysningsudvalgets dialogmøde torsdag den 29. september

Invitation til Folkeoplysningsudvalgets dialogmøde torsdag den 29. september

Folkeoplysningsudvalget inviterer hermed de godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler til dialogmøde .. torsdag den 29. september 2016 fra kl. 19.00 til kl. 21.30 på Bavneskolen, i aulaen (afsnit 30), Bavnestræde 36, Dalby, 4690 Haslev.

Folkeoplysningsudvalget vil sammen med Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice orientere og svare på spørgsmål om blandt andet følgende emner:

-  Frister for tilskud/lokaleansøgninger, andre nyheder mv.

- Information om budget 2017

Der er mulighed for at deltage i 4 workshops:

1. Fundraising til mindre projekter:

”Har din forening en ønskeliste til grej, inventar en kommunikationskampagne, en udlandstur, en ny aktivitet mv. og kunne I tænke jer at forøge chancerne for at en fond giver tilskud?” så er denne workshop noget for dig/jer.

Foreningsudviklerne.dk fortæller om hvordan du udvikler, beskriver projektet, så det indeholder alt det fonden lægger vægt på. Her vil være tips og gode råd til hvilke fonde man skal satse på. v/fundraiser og foreningsudvikler Torben Stenstrup (foreningsudviklerne.dk). Torben har skrevet bøgerne: ”Tak for donationen Hr. Fond” og ”forandring i foreningen”.

2. Winkas – præsentation af WinKAS Air - Foreningssystem

Faxe Kommune har indgået aftale med WinKAS A/S om et nyt booking- og tilskudssystem.

På denne workshop er der mulighed for at få præsenteret det fremtidige bookingsystem og WinKAS Air v/ direktør Eskild Christiansen og Underviser Dan Valentin Andreassen. WinKAS Air er et let og brugervenligt administrations-, økonomi- og medlemssystem til foreninger. WinKAS Air er et løsningsorienteret system med mange muligheder som regnskab, opkrævning, egen hjemmeside, booking, online betjening, sms service, medlemsstyring m.m. Hør og se nærmere på workshoppen.

3. Tiltræk og fasthold frivillige:

Der er rigtig mange der gerne vil være frivillige i foreningerne, det ved vi fra flere undersøgelser. Der er også mange foreninger der mangler frivillige, det ved de fleste. Få inspiration til hvordan vi i foreningerne får tiltrukket og fastholdt frivillige til bestyrelsen, som trænere, som ledere eller til de mange andre opgaver som vi har i foreningerne. v/ Peter Erkmann, Soft Green Foreningsudvikling Aps. Peter er igen inviteret som foreningsudvikler på foreningsudviklingskurserne i 2016/2017. Vi har bedt ham om at komme på dialogmødet, så flere har mulighed for at høre hans gode råd og vejledning.

4. ”Åben Skole” – en gave til foreningslivet!?

Svaret på det spørgsmål vil variere! Der er foreninger der har oplevet at samarbejdet med skolen har givet nye medlemmer, mens andre foreninger melder, at specielt de længere skoledage betyder at medlemmerne melder sig ud. Med afsæt i en større undersøgelse af konsekvenserne af skolereformen, samt erfaringer fra en lang række udviklingsprojekter, vil der i oplægget være fokus på mulighederne i skolesamarbejdet – herunder mulighederne for at rekruttere. Erfaringer fra hele landet viser nemlig at det er muligt, men det kræver at vi som foreninger lige ”gentænker” vores samarbejde med skolen. v/Søren Østergaard, ungdomsforsker og foreningsaktiv.

De fire workshops kører to gange hhv. før og efter pausen.

Program for aftenens forløb:

19.00 - 19.05 Velkomst og intro til aftenens program

19.05 - 19.30 Generel information om puljer, budget 2017 mv.

19.30 - 19.40 Introduktion til de 4 workshops

19.40 - 20.25 Vælg én af fire workshops

20.25 - 20.40 Pause med kaffe og kage

20.40 - 21.25 Vælg én af fire workshops

21.25 - 21.30 Afslutning og tak for i aften

Vi ser frem til et godt dialogmøde og håber, at du og eventuelt andre fra foreningen har mulighed for at deltage.

Tilmelding:

Du bedes venligst senest mandag d. 26. september 2016 inden kl. 12 tilmelde, hvor mange fra foreningen, der deltager i dialogmødet.

Tilmelding bedes ske til Carsten Bent Riisager på e-mail: cari@faxekommune.dk eller på tlf. nr. 56 20 37 29

Med venlig hilsen

Folkeoplysningsudvalget i Faxe Kommune