Du er her: ForsideSundhedTilbud til voksne og ældreLær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter

Kurset "Lær at tackle kroniske smerter", er et gratis tilbud for dig, der lever med kroniske smerter eller som er pårørende

Om kurset

Kurset henvender sig til mennesker der har smerter, der har generet i mere end 3-6 måneder. På kurset lærer man at styrke sin egenomsorg ved at blive udstyret med redskaber til at magte de udfordringer, som er en del af livet med kroniske smerter.

Man arbejder bl.a. med:
• redskaber til at håndtere frustration, træthed, social isolation og dårlig søvnkvalitet
• træning til at forbedre og vedligeholde styrke, fleksibilitet og udholdenhed
• rigtig brug af medicin
• effektiv kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale
• sund kost
• fysisk aktivitet og hvile
• vurdering og valg af nye behandlingsformer

For deltagelse i kurset kræves det, at man køber bogen: ”Lær at tackle kroniske smerter”. Prisen er i øjeblikket 170 kr.

Næste kursus

Kurserne planlægges forskellige steder i kommunen, og annonceres altid i de lokale aviser, via informationsmøder og på kommunens hjemmeside.

Instruktørerne

Instruktørerne på kurserne lever selv med en kronisk sygdom/er smertepatient, og er ikke sundhedsprofessionelle, men er uddannet specielt til at varetage undervisningen i konceptet.

Forløb

Kurset løber over 6 mødegange, 1 gang pr. uge á 2½ times varighed.
 

Janie Sørensen Janie Sørensen

Tilmelding og kontakt

Tilmelding til kurset og yderligere information sker via deltagelse i informationsmøder eller ved at kontakte koordinator for Patientuddannelserne i Faxe Kommune:

Janie Sørensen
Sundhedskonsulent
Tlf.: 5620 3384
Mail: janies@faxekommune.dk