Du er her: ForsideNyhederArkivet viser torsdag filmen "Da min skole forsvandt…" om nedrivningen af Grøndalsskolen

Arkivet viser torsdag filmen "Da min skole forsvandt…" om nedrivningen af Grøndalsskolen

Grøndalsskolen
Torsdag den 23. februar, kl. 16.30, viser Faxe Kommunes Arkiver to fyraftensfilm i den store sal i kælderen på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev. Indgang fra Rådhusstien. Gratis adgang.

Til februar måneds fyraftensfilm har Faxe Kommunes Arkiver udvalgt to film:

Da min skole forsvandt…, 2016 – En collage i billeder og lyd fra Grøndalsskolens sidste dage.
Skolen på Bregentvedvej blev indviet i 1897. I mange år var den Haslevs Borger- og Realskole. I dag er skolen revet ned.
Filmen er lavet af Jørgen Skov og Tom Neerhauge.

Ballonflyvning og DM i plæneklipning, 1997. Turen i ballon går fra Haslev til Tureby. Tom Neerhauge og Carsten Maglekær har filmet.

Tilsammen varer de to film ca. 1 time.