Du er her: ForsideNyhederDansk trio i international klasse giver koncert i Haslev den 22. oktober

Dansk trio i international klasse giver koncert i Haslev den 22. oktober

Dansk trio i international klasse giver koncert i Haslev den 22. oktober
Sangeren BOBO MORENO, pianisten OLE KOCH HANSEN og bassisten BO STIEF giver onsdag den 22. oktober, kl. 19.30, spillesteds-koncert på Faxe Musikskole, Præstevænget 23, 4690 Haslev. (Fotoet ovenfor er taget af Stephen Freiheit)

Billetterne koster 60 kroner og kan købes via Place2Book (åbner i nyt vindue), på Haslev bibliotek, på Faxe bibliotek og ved døren.

Du kan høre trioen på Youtube.

En trio med tre kendte musikere i absolut verdensklasse - tre super erfarne og virtuose kunstnere. Trioen har gennem de sidste år etableret sig stærkt i det danske musikliv med mange, mange vellykkede koncerter. I august 2010 kom cd’en 50 ways og i 2013 udkom cd’en ”Dreamsville”. Begge cd’er har fået overstrømmende og positive roser i ind- og udland.

Repertoiret er et bredt udvalg af sange - mange af dem kendte, med specielle budskaber og sangene er omhyggeligt udvalgte. Numrene tolkes i personlige udgaver med de tre musikeres originale fingeraftryk. Musikken er et bredt udvalg af sange fra mange vidt forskellige genre.                                                                                       

Sangene er i centrum

Bobo Moreno er nok en af de største danske sangere nogensinde. Bobo Morenos legende musikalske sang får i denne trio det fokus, som hans kæmpe talent fortjener… Bobo Moreno har et meget bredt repertoire som han synger med utroligt overskud.             

Ole Koch Hansens høje klasse-klaverspil, både som akkompagnatør og solist og Bo Stief's brede klangfulde basspil på topplan fuldender trioen. 

Ole Kock Hansen og Bo Stief har, siden midt tresserne, været vigtige ikoner på musikscenen. De to har med deres åbne holdning til musik spillet med de fleste blandt andet Miles Davis, Stan Getz, Toots Thieleman, Ben Webster, Dexter Gordon, Chet Baker og Sanne Salomonsen for at nævne få. 

De tre musikere har fundet en åben, underholdende og uhøjtidelig stil, som giver plads til velklingede, stemningsfyldt og virtuos musik for ALLE.     


Arrangør: Spillestedet (Haslev Bibliotek, Faxe Musikskole samt Kultur & Fritid)