Du er her: ForsideNyhederEjendomsskat 2017 – betaling af 2. rate

Ejendomsskat 2017 – betaling af 2. rate

Det er tid til at betale ejendomsskat 2. rate 2017

                                                 

2. rate forfalder den 1. august 2017 med sidste rettidige betalingsdag den 14.august 2017.

Hvordan med betaling?

Er din ejendomsskat tilmeldt betalingsservice, vil den automatisk blive betalt ved forfald. Du bør dog altid kontrollere, at beløbet står opført på den betalingsoversigt, du modtager og at beløbet er afregnet til Faxe kommune.

Er din ejendomsskat ikke tilmeldt betalingsservice, vil der sammen med ejendomsskattebilletten, som er udsendt i december måned, være vedlagt to girokort – ét til betaling af første rate og ét til betaling af anden rate.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min ejendomsskat til tiden?

Ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag, skal du betale 0,4 % i rente pr. påbegyndt måned, Ved manglende betaling vil du modtage rykkerskrivelse med rykkergebyr kr. 250,00.

Hvor kan jeg få mere information?

Du kan få mere information om ejendomsskat på Faxe kommunes hjemmeside under Borgerservice.  Du er også velkommen til at kontakte Borgerservice på telefon 56 20 30 00 eller på mail ejendomsskat@faxekommune.dk