Du er her: ForsideNyhederVil du være med til at give fædre og børn en fantastisk køkkenoplevelse?

Vil du være med til at give fædre og børn en fantastisk køkkenoplevelse?

Fars køkkenskole i Faxe Kommune søger nu 1 frivillig hjælper til forårets køkkenskoler, som vil bruge én aften om måneden på at sprede madglæde og hjælpe med at undervise fædre og børn i et skolekøkken.

Som frivillig bliver du lært op i køkkenskole konceptet, og vil altid være i køkkenet sammen med en anden underviser.

Hvad er Fars køkkenskole?
Fars køkkenskole er et sjovt og hyggeligt madlavningskursus for fædre og børn, der går i 2.-4. klasse i Faxe Kommune.

En køkkenskole består af fem madlavningsaftener, hvor man mødes en gang om måneden. På køkkenskolen underviser en kok/lærer/sundhedsuddannet og en medhjælper i forskellige madlavningsfærdigheder, og fædrene lærer, hvordan de kan inddrage børnene i madlavningen derhjemme.

En rigtig vigtig dimension er den sociale del – nemlig at børn og fædre er sammen om en aktivitet, og at de møder andre fædre og børn, som de hygger sig med. På hver køkkenskole tilbereder  fædre og børnene maden, som der efterfølgende smages på, spises og tales om ved et flot dækket bord. Madlavningen foregår i kommunens skolekøkkener.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at være med til at formidle glæden ved at lave mad sammen
  • Har sociale kompetencer og formår at få deltagerne til at hygge sig og føle sig godt tilpas
  • Har lyst til at bruge mindst én aften om måneden fra kl. 15.45-19.30 fra januar-juni 2017
  • Kan gå til hånde i et køkken og hjælpe med det praktiske, fx hjælpe med opstilling af varer og oprydning
  • Kan lide at undervise eller har lyst til at lære at undervise

Som frivillig:

  • Følger du et køkkenskolehold med 10-12 fædre og børn en aften pr. måned
  • Bliver du uddannet i Fars køkkenskole konceptet
  • Får du inspiration til din egen madlavning og en masse fif og fiduser
  • Bliver du en vigtig del af Fars køkkenskoles energiske underviser team

Du kan læse mere om projektet på www.farskoekkenskole.dk eller på vores side på Facebook www.facebook.com/farskoekkenskole.

Har vi fanget din interesse?
Så hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til Frivillighedskoordinator Judit Bodal på broda@faxekommune.dk og fortæl os hvem du er, og hvorfor du har lyst til at være frivillig på Fars køkkenskole – senest d. 9. december. Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Judit på tlf. 21 17 88 12.