Du er her: ForsideNyhederFølelsen af Faxe og foreningslivet præsenterer Julekalender 2017

Følelsen af Faxe og foreningslivet præsenterer Julekalender 2017

Følelsen af Faxe og de lokale foreninger præsenterer 1. december en ny julekalender til alle borgere i Faxe Kommune. I julekalenderens 24 videoafsnit, giver foreningslivet borgerne en gave, der rummer muligheden for at blive en del af et af et af de mange aktive fællesskaber.

I Faxe Kommune har vi et levende og mangfoldigt kultur- og foreningsliv, hvor ikke mindre end 15.000 frivillige i 200 lokale foreninger hver dag gør en indsats for skabe aktive fællesskaber og oplevelser til gavn for andre. Det vil Faxe Kommunes bosætningskampagne Følelsen af Faxe og de lokale foreninger gerne hylde og synliggøre i 'Julekalender 2017'.

24 gaver i vente
Julekalenderen består af 24 videoafsnit, der vises fra den 1. - 24. december på Følelsen af Faxes Facebook-side. Lågerne, der hver især indeholder en gave til borgerne i Faxe Kommune, åbnes hver morgen kl. 07.00.
Her præsenterer den enkelte forening sig selv og deres gave, der kan være alt lige fra gratis medlemsskaber, smagsprøver, byvandringer til koncertoplevelser.

Faxe overrasker
- Hvis du går rundt og tror, at der ikke er noget at lave eller involvere sig i her i vores kommune, så kan du godt tro om igen. Jeg er virkelig overrasket over, hvad du rent faktisk kan gå til her i Faxe Kommune. Her tænker jeg ikke bare på klassikerne gymnastik og fodbold - du kan også gå til vandtrampolin, biavl, parkour eller engagere dig i udviklingen af lokalsamfundet i en af vores borgerforeninger. Vi har tilbud til folk i alle aldre, fortæller bosætningskonsulent Signe Munch-Pedersen.

Du følger med i åbningen af de 24 låger ved at 'like' Facebook-siden Følelsen af Faxe.
Du kan læse mere om de lokale foreninger via kampagnesiden foelelsenaffaxe.dk