Du er her: ForsideNyhederInformationsaften for nye kandidater til byrådet

Informationsaften for nye kandidater til byrådet

Forud for det kommende kommunalvalg inviterer Faxe Kommune nye kandidater til en informationsaften om byrådsarbejdet.

Arrangementet holdes torsdag den 20. juni 2013, klokken 19.00-21.00 i byrådssalen, Industrivej 2, Rønnede.

Formål med mødet er at give - ikke mindst nye – kandidater information om valget, arbejdet i byråd og udvalg samt om kommunens opgaver og organisering.

Program:

  • Velkomst v/ borgmester Knud Erik Hansen
  • Kort præsentation af Faxe Kommune v/ direktørerne Kirsten Jakobsen og Lars Møller Christiansen
  1. Indbyggere, erhverv, natur, planstrategi, større projekter og vedtagne politikker
  2. Politisk og administrativ struktur
  3. Kommunens økonomi
  • Praktiske forhold om valg og det at blive valgt v/ kommunens jurister
  1. Opstilling og valg
  2. Rettigheder og pligter som byrådsmedlem
  • Det politiske arbejde v/ konst. kommunaldirektør Thomas Eriksen
  • Arbejdsform i udvalg og byråd, årets mødeplan m.m.
  • Samspillet mellem byråd og administration.

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte emnerne under vejs i programmet.

Af hensyn til arrangementet bedes du venligst tilmelde dig senest tirsdag den 18. juni 2013 til Ulla Sørensen på telefon 56 20 36 93 eller e-mail ulso@faxekommune.dk