Du er her: ForsideNyhederJulekoncerter i Haslev Kirke og Faxe Kirke

Julekoncerter i Haslev Kirke og Faxe Kirke

Julekoncert
Også i år bliver det jul! Det er ganske vist – og noget af det, der absolut hører julen til er: Musikken. Det vil Faxe Musikskole være med til at fejre.

Først i Haslev Kirke mandag den 7. december kl. 19-20, og senere i Faxe Kirke tirsdag den 15. december kl. 19-20.

Koncerten i Haslev er præget af akustiske indslag, og det bliver en lille palet af guitar, sang, violiner, klaverindslag og blæsere. Det kan nævnes, at sangen repræsenteres ved solistiske indslag samt kor, og guitaristerne viser sig i form af Guitarinvasionen og computerinspireret duetspil.

Der øves til sidste minut, så hvis man vil vide mere om hvad der kan høres, må man besøge kirken - Det koster ikke noget, og man kan endda komme til at synge med på koncertens sidste indslag!

Der er adgang ½ time før.

Tirsdag den 15. december kl. 19.00 danner Faxe Kirke rammen om musikskolens anden julekoncert.

Det er musikskolens dygtige elever og lærere der står for det musikalske denne aften. Repertoiret spænder vidt – fra det klassiske til nutidens rytmiske toner, kendte sange og selvfølgelig julemusik.Så der vil være musik for enhver.

Publikum skal også være med i koncerten, da vi selvfølgelig også skal have fællessang på programmet.

Koncerten er gratis og alle er velkomne.