Du er her: ForsideNyhederLavtflyvende fly i kommunen

Lavtflyvende fly i kommunen

Ser du et lavtflyvende fly, skal du ikke blive nervøs. I løbet af august bliver der udført målinger i Faxe Kommune, til efterforskning af naturgas i skiferlag i undergrunden. Overflyvningerne vil ske i kun 200-400 meters højde.

Målingerne vil blive gennemført af det internationale firma Fugro, ved brug af et lille enmotors fly af typen Cessna. Undersøgelserne vil begynde i august, med en forventet varighed på cirka fire uger. Sådanne flyvninger er naturligvis afhængige af gode metrologiske forhold, og dårlige vejrforhold kan derfor påvirke perioden. Undersøgelsen forventes dog afsluttet inden udgangen af september.