Du er her: ForsideNyhederRoyal Unibrew og Jobcenter Faxe stiller skarpt på uddannelse af unge Faxe borgere

Royal Unibrew og Jobcenter Faxe stiller skarpt på uddannelse af unge Faxe borgere

En solstråle historie
Royal Unibrew og Jobcenter Faxe sætter med projektet ’På vej mod uddannelse’ fokus på at unge skal have en uddannelse. I et tæt samarbejde afklarer Royal Unibrew og Jobcentret de unges kompetencer og muligheder for en fremtid som industrioperatør.

Produktionschef Keld Norup Lauridsen er glad når en virksomhedspraktik resulterer i fastansættelse eller en uddannelsesaftale: ”Det er vigtigt for os som en stor virksomhed i Faxe at have fokus på uddannelse og vi bruger gerne lidt ekstra energi på at sætte uddannelse på dagsordenen.”  Fællestillidsrepræsentant Søren Lorentzen er enig: ” Det er godt at højne uddannelsesniveauet blandt Faxes unge borgere og dermed øge deres chancer for at få arbejde her på bryggeriet.”

På Royal Unibrew har der været tilknyttet 5 unge i projektet som er blevet afklaret ved brug af f.eks. mentor, virksomhedspraktik, ordinært sæsonansat, elevaftaler og opkvalificering med FVU og AVU kurser. Casper Gravengaard er en af dem der har indgået en 2-årig elevaftale som industrioperatør. Casper fortæller: ”Dorte fra jobcentret foreslog mig at starte i en praktik her og jeg blev hurtig glad for arbejdet og kollegaerne.”

Produktionsleder Karsten Engell Lund er glad for de længerevarende forløb med de unge. Han fortæller: ”mange af vores arbejdsfunktioner kræver grundig introduktion. Det er derfor godt når vi kan igangsætte et længerevarende forløb, så er der mulighed for at alle kan få mere glæde af det” og fortsætter ”vores produktion bliver kun mere specialiseret og det er derfor vigtigt for os at opkvalificere nuværende og kommende medarbejdere hvad enten det er unge elever eller voksenelever.”

Jobcenter Faxe og Royal Unibrew er glade for det gode samarbejde. Produktionschef Keld Norup Lauridsen afslutter: ”Det allerede gode samarbejde er blevet styrket og vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer.”

For mere information:
 

Royal Unibrew Jobcenter Faxe
Jeanette Bardrum

Dorte Duddy

HR Partner Virksomhedskonsulent
Jeanette.bardrum@royalunibrew.com ddudd@faxekommune.dk
Mobil: 29 23 01 21 Direkte tlf.nr: 56203555