Du er her: ForsideNyhederSå er der fyraftensfilm!

Så er der fyraftensfilm!

Fra Haslev til Faxe – samtaler og billeder i anledning af kommunesammenlægningen 2007
Årets første fyraftensfilm står i kommunens tegn. I anledning af at Faxe Kommune i år kan fejre 10 års jubilæum, skal vi se en film fra kommunesammenlægningens første tid.

"Fra Haslev til Faxe – samtaler og billeder i anledning af kommunesammenlægningen 2007" er en film af Tom Neerhauge og Jørgen Skov.

Vi kommer blandt andet rundt på rådhuset, bibliotek og borgerservice og hører om nye tilbud og forventninger fra den nye kommunes personale og borgere.

Filmen varer 45 minutter, så derfor er der også plads til både at vise en lille forfilm og et par små kommunale filmoverraskelser efter filmen.

Kom og vær med torsdag den 26. januar kl. 16:30, hvor Faxe Kommunes Arkiver viser fyraftensfilm i den store sal, Jernbanegade 62 i Haslev. Indgang fra Rådhusstien.

Alle er velkomne. Der er gratis adgang.