Så er der fyraftensfilm !

En dag på arkivet. Et besøg på Faxe Kommunes Arkiver, 2014
Faxe Kommunes Arkiver har gennem mange år vist fyraftensfilm om lidt af hvert. Denne gang er arkivet selv blevet et filmemne, for makkerparret, Jørgen Skov og Tom Neerhauge, har valgt at lave et filmportræt af arkivet, som vi nu viser som fyraftensfilm.
De to filmmagere spurgte sig selv:
- Hvad går de mon og laver i Faxe Kommunes Arkiver? Hvad mon arkivet i grunden rummer, og hvordan kan borgerne bruge arkivet?, og så satte de sig for at undersøge sagen.
De besøgte Faxe Kommunes Arkiver et par gange:

- Det blev til en meget interessant rundtur fra kælder til kvist, hvor vi talte med nogle af de mange frivillige hjælpere, hvis indsats er af uvurderlig betydning for arkivets drift,
fortæller Jørgen Skov og fortsætter:
- Vi oplevede også, hvordan et par borgere fik hjælp til at finde gamle familiemedlemmer og bekendte gennem arkivets databaser.
Filmen om arkivet er et portræt af en arbejdsplads, der gemmer kilder til gode historier.
En film af Jørgen Skov og Tom Neerhauge. Filmen varer 45 min.
Alle er velkomne!
Program for hele sæsonen kan hentes i Faxe Kommunes Arkiver
Programmet kan også downloades fra vores hjemmeside: