Du er her: ForsideNyhederSå er der fyraftensfilm!

Så er der fyraftensfilm!

Gisselfeld
Faxe Kommunes Arkiver viser fyraftensfilm torsdag den 28. januar kl. 16:30 i den store sal på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev (indgang fra Rådhusstien)

I filmen "Indenfor på Gisselfeld, 2014" viser Ib Munk os rundt på Peder Oxes gamle renæssanceborg, Gisselfeld.

Vi hører og ser om grever og baroner, fyrster og konger og dronninger, og man kan mærke historiens vingesus i disse elegante, smukke og fornemme omgivelser.

Makkerparret Jørgen Skov og Tom Neerhauge nød at lave denne film.

”Både ude og inde er alt meget velholdt,” fortæller de, ”og parken er et kapitel for sig selv med de mange smukke og majestætiske træer og eksotiske anlæg. Sammen med Paradehusene, Ridehuset, Fiskemesterens hus og karpedammene danner den de smukkeste omgivelser, man næsten kan tænke sig.”

En film af Jørgen Skov og Tom Neerhauge. Filmen varer 60 min.

Alle er velkomne - og der er naturligvis gratis adgang.

Program for hele sæsonen kan hentes i Faxe Kommunes Arkiver

Programmet kan også downloades fra Arkivets hjemmeside:

http://lokalarkiv.faxekommune.dk/fyraftensfilm