Du er her: ForsideNyhederSå er der fyraftensfilm!

Så er der fyraftensfilm!

Haslev Arrest
Faxe Kommunes Arkiver viser fyraftensfilm torsdag den 31. marts kl. 16:30 i salen, Jernbanegade 62 i Haslev (indgang fra Rådhusstien på siden af bygningen). Gratis adgang.

Vi slutter denne sæson med et plask, når kutter K36 sættes i søen:

Et potpourri af tre film

Først kigger vi indenfor i Haslev Arrest, 1996. Filmen hedder ”Huset fortæller” og er en ultrakort film, produceret af Videohold II ved AOFs Daghøjskole i Haslev.

Derefter tager vi på tur, blandt andet forbi Rollotårnet, smeden i Nielstrup og til Vølund Smed i Haslev, i
slutningen af 1940'erne.  Denne film hedder ”Hjem fra sommerferie”. Den er produceret af C. Larsen og
indgår i en film om ”Vølund Smed” Skolen, Dansk Elektroindustri, Haslev.

Vi slutter af med endnu en meget kort film. Vi skal til stabelafløbning fra Mortensens Skibsbyggeri i
Faxe Ladeplads i 1958, hvor fiskekutteren, K36, blev døbt "L. Jensen".

Filmene varer tilsammen 55 min.

Alle er velkomne!