Du er her: ForsideNyhederSommeraktiviteter på Hovby Engen

Sommeraktiviteter på Hovby Engen

På fredag d. 10. juli kl. 11 inviterer Naturvejleder Faxe og Frivilliggruppen ved Hovby Eng voksne og børnefamilier til en hyggelig dag på Hovby Engen i udkanten af Faxe by.

Her vil der være guidede gåture, historier om de græssende dyr, smagsprøver, saftevand, børneaktiviteter, og mulighed for (mod en rund tyve´r), at komme på en lille hestevognstur ud af byen. Arrangementet afholdes i samarbejde med Faxe Kommune og det lokale Beredskab. Det er gratis at deltage i arrangementet der forventes at slutte klokken 14.

Der er mødested på Hovby Engen, som man kommer til fra Lindegårdsvej, 4640 Faxe. Det anbefales at parkere ved Sundhedscenterets P-plads på Hertelsvej, hvorfra der er 5-10 minutters gang til Lindegårdsvej.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til:

Sara Gelskov, naturvejleder
Tlf. 5123 5102
naturvejleder@oesm.dk