Spillestedskoncert: Vokallækkerier med Cathrine Legardh den 9. maj
Billetterne koster 80 kroner + gebyr - og kan købes på
https://www.place2book.com/da/9723/list/EM2774
Vi får besøg af jazzsangeren Cathrine Legardh, som medbringer sin fantastiske trio: Jacob Christoffersen på piano, Jesper Thorn på bas og Andreas Fryland på trommer.
Hun er en vaskeægte Skandinav med svensk/dansk-norske forældre, og født i Danmark.
Cathrine Legardh er uddannet lærer, men forlod i 2006 jobbet
for at forfølge drømmen om en professionel karriere. Hun studerede i England hos Fiona Duncan og i New York hos bl.a. Sheila Jordan og Jay Clayton. Cathrine Legardh turnerer ikke bare i Danmark, men også
i resten af Skandinavien, samt England, USA, Island og Thailand.
Hun har også repræsenteret Danmark ved World Expo i Shanghai, Kina – så det er en
vidt berejst musiker, vi får på besøg.
Legardh synger flere genrer indenfor jazzen , såvel jazz standards - mainstream, cool
og bebop – sammen med et udvalg af nye og gamle nordiske sange, samt en hel del af hendes egne kompositioner. Hun synger også en del af Monica Zetterlunds repetoire, som vi nok skal få lidt smagsprøver på denne aften.
I 2011 nåede hendes album ”Land & Sky” blandt de 10 bedste danske udgivelser. Hun var desuden blandt de nominerede til ”Årets vokaljazz album" i såvel Danmark som Island.
I april 2015 udgav hun albummet ”Mit hjertes café” – 13 kompositioner til Tove Ditlevsens tekster.
Yderligere info:
Pressen skrev:
"Cathrine Legardh leverer suveræne dansk-svenske vokallækkerier" (anmeldelse af Henrik Palle i Politiken)