Du er her: ForsideNyhederTag pulsen på musiklivet i Faxe Kommune

Tag pulsen på musiklivet i Faxe Kommune

Debataften
Der er debataften på Musikskolen, Præstevænget 23, 4690 Haslev, onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.00

Har sidste års musikdebat haft indflydelse på musiklivet i Faxe kommune?  Folkeskolen, en vigtig medspiller i musiklivet? Hvordan sikrer man lige adgang til musikalsk udfoldelse for alle?

Faxe kommune har deltaget som Spil Dansk-kommune i 2015 og i den forbindelse vil vi gerne invitere til en debataften i musikkens tegn under over skriften: ”Tag pulsen på musiklivet i Faxe kommune”

Spil Dansk er Danmarks største musikbegivenhed, den strækker sig over hele efteråret og har som formål at udbrede, udvikle og sætte fokus på dansk musikkultur.

Men hvordan har musiklivet det her i Faxe kommune og hvordan kan musikundervisningen i folkeskolen og musikskolen fra de mindste klasser til de ældste, være med til at sætte gang i den fremtidige musikudvikling og sikre alle lige adgang til musikken?

De spørgsmål stiller vi et panel bestående af

- politikeren Inger Andersen fra Faxe Erhvervs- og Kulturudvalg

- afdelingsskoleleder v/Vestskolen i Faxe kommune Jacob Svava Mortensen

- Faxe Musikcafé og Faxe kulturhusgruppe v/ Hans Brewaeys

- Haslev Kulturhusforening v/ Rune Brandt Hermansson

- musikskoleleder Lena Schnack Mertz.

Moderator Jan Falkentoft styrer debatten mellem panel og publikum, så alle bliver hørt.

Vi sørger for en hyggelig stemning med kaffe/te og kage samt musikalske indslag fra Hans Krarup, der lægger an med fællessang og sidst på aftenen Musikskolens ”Skabende musik” v/ Thomas Hedegaard.

Med dine/jeres og panelets input glæder vi os til en god debat.

Der serveres kaffe, vand og lidt sødt til ganen - tilmelding er ikke nødvendig

Programmet:

kl. 19.00 - Velkomst v/Tovholder for Team Arrangementer og Partnerskaber, Faxe Kommunes Biblioteker & Borgerservice, Annette Elmkvist Vestergaard

kl. 19.05 - Fællessang v/ Hans Krarup, Organist, Haslev festspil

kl. 19.15 - Thomas Hedegaard, Musikskolelærer i Faxe kommune – fortæller lidt om ’Spil Dansk’

kl. 19.20 - Underholdning v/”Skabende musik” (Thomas Hedegaard)

kl. 19.30 - Jan Falkentoft indleder aftenens debat m. korte indlæg fra paneldeltagerne

kl. 20.10 - Pause og networking

kl. 20.20 - Fortsat paneldebat samt spørgsmål fra publikum

kl. 21.00 - Aftenen afsluttes