Du er her: ForsideNyhederTilskud til grønt forsamlinghus

Tilskud til grønt forsamlinghus

Mangler jeres landsby et samlingssted for lokale friluftsaktiviteter? Så har I nu chancen for at indrette et Grønt Forsamlingshus med støtte fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Friluftsrådet opfordrer til, at der i områdets landsbyer etableres Grønne Forsamlingshuse, hvor lystfiskerne, spejderne, svampesamlerne, ornitologerne, vandrere og andre friluftsfolk kan mødes. Ideen er at skabe mere friluftsliv og samarbejde på tværs af foreningerne.

Det grønne forsamlingshus kan være et uformelt mødested, hvor man f.eks. kan afholde fælles aktiviteter og opbevare grej og udstyr.

Du kan søge om tilskud på op til 300.000 kroner til inventar, grej, formidling, indretning, udendørs faciliteter og meget andet.

Forsamlingshuset skal ligge i en by med under 3000 indbyggere og ansøgningen skal komme fra et samarbejde på mindst to – enten to foreninger, en forening og en kommune, eller en forening og en virksomhed. Næste ansøgningsfrist er den 1. juli.

Se mere på www.friluftsraadet.dk, hvor der er information om regler, skemaer m.m. Du kan også kontakte Friluftsrådets tipslinje på telefon: 33 79 00 79 eller pr. e-mail: tips@friluftsraadet.dk.