Du er her: ForsideBolig og byggeriBBR, olietanke & hegnsynSkal du skifte varmekilde?

Skal du skifte varmekilde?

Nye regler vil gøre det vanskeligere at installere nye oliefyr i fremtiden. Derfor kan det være en god ide at overveje et alternativ til dit gamle oliefyr.

Har du et gammelt oliefyr, som du godt kunne tænke dig at udskifte? Så kan du på denne side læse mere om forskellige miljøvenlige alternativer til oliefyr og finde links til rådgivning om, hvilken løsning der passer bedst til dine behov.

Nye regler for oliefyr

Med energiaftalen fra marts 2012 blev der indført skærpede regler for installation af olie- og naturgasfyr i Danmark. Med aftalen blev der fra 2013 sat stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 vil det ikke længere være tilladt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i fjernvarme- og naturgasområder.

Hvad skal jeg vælge?

Hvis du bor uden for et fjernvarme- eller naturgasområde, er det tilladt at installere et nyt oliefyr, der lever op til bygningsreglementets krav, men der findes også en række mere miljøvenlige alternativer som jordvarme, solvarme, luft til vand-varmepumpe, træpillefyr og luft til luft-varmepumper. Disse alternativer kan ikke blot give miljømæssige gevinster, men kan også være en økonomisk rentabel beslutning. Energistyrelsen har udarbejdet et notat, der viser den samlede omkostning over 15 år for forskellige opvarmningsformer. Notatet viser, at det i mange tilfælde kan betale sig at udskifte det gamle oliefyr med et miljøvenligt alternativ. Husk desuden, at det er muligt at få håndværkerfradrag på op til 15.000 kr. om året inkl. moms til arbejdslønnen, men ikke materialer.

Alternativer til oliefyr

Hvilken løsning, der passer bedst til dine behov, afhænger bl.a. af husets størrelse, om der er radiatorer eller gulvarme, hvor isoleret huset er m.m. Som hjælp til boligejerne har Videncenter for energibesparelser i bygninger bl.a. lavet en guide, som kan ses her:

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr

Senest har Energistyrelsen lanceret en ny beregner "Ny Varme", som kan give dig et hurtigt overblik over alternative varmekilder på lige netop din adresse, og hvordan økonomien ser ud, hvis du skifter.

Prøv beregneren Ny Varme

Du kan også ringe til Energitjenesten, der tilbyder gratis rådgivning på telefon 70 333 777, eller se mere på Energitjenestens hjemmeside

Jordvarme

Et jordvarmeanlæg – eller en jordvarmepumpe – vil typisk være det anlæg, der giver den største besparelse, når selve anlægget er betalt. Jordvarmeanlægget udnytter varmen i jorden og varmer både brugsvand og bolig op.
Anlægget består af en jordslange, der graves ned i haven, og en varmepumpe der står indendørs. Varmen i jorden udnyttes og transporteres via frostsikker væske ind til varmepumpen, der omsætter til den rette temperatur til vandhanerne og radiatorsystemet. 
Et jordvarmeanlæg er imidlertid en stor investering og meget pladskrævende. I gennemsnit skal der være 300 m2 have for at dække et almindeligt husbehov. Typisk ligger slangerne under græsplænen. Derudover kræver jordvarme et radiatorsystem eller vandbåren gulvvarme.
Her kan du læse mere om jordvarme.
Kilde: sparenergi

Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe består af en varmepumpe, der som regel står uden for huset. En ventilator trækker luften ude fra ind i varmepumpen og leder varmen ind i huset, hvor den opvarmer huset og brugsvandet. Varmepumpen skal stå 5-10 meter fra skel pga. støjgener fra pumpen og kræver desuden, at der er vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvarme i huset.
En luft til vand-varmepumpe er billigere at installere end jordvarmeanlæg, og den kræver væsentligt mindre plads i haven. Alligevel er den næsten lige så effektiv som jordvarme.

Faktaark luft til vand-varmepumpe

Luft til luft-varmepumpe

En luft til luft-varmepumpe kan være en god ide i sommerhuset, da den er billig at anskaffe og ikke kræver et vandbårent radiatorsystem. Den kan også være et godt supplement til opvarmning af helårshuse, der ikke har adgang til fjernvarme eller naturgas. Luft til luft-varmepumpen kan imidlertid ikke bruges til opvarmning af brugsvand.
En luft til luft-varmepumpen fungerer ved at tage varme fra udeluften og bruge den til at varme indblæsningsluften op. Varmepumpen består af en udedel, som monteres på husets ydervæg og en indedel, som monteres på en indervæg i huset. Udedelen henter varmen fra udeluften, og ved hjælp af en kompressor hæver den temperaturen, så huset kan varmes op.

Faktaark luft til luft-varmepumpe

Solvarmeanlæg

Et solvarmeanlæg består af en eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler. En cirkulationspumpe får væsken til at cirkulere mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen, hvor væsken afgiver sin varme.
Solvarme er især en god ide, hvis du
1. har elvarme
2. skal udskifte dit fyr. Solvarme kan være et godt supplement
3. skal udskifte husets varmtvandsbeholder. Der følger en varmtvandsbeholder med solvarmeanlægget
4. alligevel skal renovere taget. En solfanger i taget vil være oplagt
Derimod er solvarme sjældent en god ide, hvis du har fjernvarme og samtidig ikke har mulighed for at placere solfangeren, så du kan få maksimal effekt. Som regel kan det heller ikke betale sig, hvis husstanden bruger under 100 liter vand pr. dag.
Kilde: sparenergi

Faktaark solvarme

I modsætning til solceller, producerer solvarmeanlæg kun varme. Her kan du læse mere om solceller.

Træpillefyr

Et træpillefyr producerer varme og varmt brugsvand ved afbrænding af træpiller. Fyret installeres typisk med en automatisk fodringsmekanisme, der sørger for, at fyret altid har brændsel. Brændslet leveres typisk af en fragtmand og skal opbevares brandsikkert i fx en silo. Selve fyret er større end et typisk oliefyr. Skal et træpillefyr erstatte et oliefyr, er det i visse tilfælde muligt at beholde dele af det oprindelige fyr, hvilket kan billiggøre installationen. Fordelen ved et træpillefyr er, at træpillerne er CO2-neutrale, men til gengæld er fyret meget pladskrævende, og fyringen medfører lokal luftforurening.
Kilde: Energistyrelsen

Efter udskiftning af varmekilde

Når du ikke længere bruger dit gamle oliefyr, skal den gamle olietank sløjfes. Det vil blandt andet sige, at tanken skal tømmes for restindhold, og du skal give kommunen besked senest fire uger efter sløjfningen.
Her kan du læse mere om olietanke og reglerne for sløjfning.

Du skal desuden huske at ændre dine oplysninger i BBR, hvis du har skiftet varmekilde. Her kan du læse mere om, hvordan du laver ændringer til din BBR-meddelelse.