Du er her: ForsideUng i Faxe KommuneUddannelsesmulighederPædagogisk Assistentuddannelsen

Pædagogisk Assistentuddannelsen

Som uddannet pædagogisk assistent kan du arbejde inden for børn- og ungeområdet eller inden for voksen- og handicapområdet.

Den pædagogiske assistentuddannelse

Den pædagogiske assistentuddannelse kvalificerer dig til pædagogisk arbejde med børn og unge. Det kan være i dagplejen, daginstitutioner, fritidsklubber eller skoler. Det kan også være i døgninstitutioner for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

På uddannelsen lærer du, hvordan du kan være med til at støtte børn og unge i deres udvikling. Du får undervisning i pædagogik og psykolog, i samfund og sundhed og i at være sammen på en god og udviklende måde. Du lærer også om betydningen af kost og motion for det fysiske og psykiske velvære og at arbejde med konflikthåndtering.

Hvordan starter jeg?

På kommunens hjemmeside under "Job i kommunen" vil stillingsopslag løbende blive annonceret.

Ansættes i en kommune

I uddannelsesforløbet er du ansat på kontrakt i en kommune, og lønnes derfra under hele uddannelsen.

Varighed

Uddannelsen varer 2 år og 1 ½ måned, som er delt mellem teori og praktik. Praktikperioderne er fordelt på børne- og ungeområdet samt voksen- og handicapområdet.

Kortere forløb

Der er mulighed for at søge om godskrivning for teori og praktik ud fra gældende regler.

Værd at vide som pædagogisk assistentelev

Tryk her for at læse "Værd at vide som PAU-elev" (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Tryk her for at læse "Praktikstedsbeskrivelsen for Faxe Sociale Udviklingscenter" (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Praktikstedsbeskrivelse af Døgn Øst (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Praktikstedsbeskivelse Tycho Brahes Vej, Haslev (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Praktikstedsbeskrivelse Socialpædagogisk Center Tycho Brahes Vej (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Hvis du ønsker at læse om de enkelte boliger til voksne med særlige behov, kan du benytte nedenstående link.

http://www.faxekommune.dk/boliger-voksne-saerlige-behov

Muligheder for videregående uddannelser

Den pædagogiske assistentuddannelse giver dig direkte adgang til pædagoguddannelsen, eller hvis du supplerer med enkelte fag, har du adgang til følgende uddannelser:

  • Katastrofe- og risikomanager (supplering: Naturfag C eller Kemi C og Matematik C og Engelsk D)
  • Psykomotorisk terapeut (supplering: Enten Bioteknologi A eller Biologi C eller Fysik C eller Kemi C eller Naturfag C)
  • Socialrådgiver (supplering: Engelsk D)

Yderligere spørgsmål

Har du spørgsmål til uddannelsen kan du ringe til uddannelseskonsulent Åse Høybye på telefon 51 55 13 19 eller på mail aash@faxekommune.dk. Du kan også kontakte konsulent Anette Nygaard Bang på telefon 56 20 39 68 eller på mail anetteb@faxekommune.dk.

Du kan også få mere information ved at besøge SOSU Sjællands hjemmeside her.