Du er her: ForsideBorgerinddragelseDialogprojektProjektpulje

Projektpulje

Økonomisk støtte til projekter

Har I et godt projekt, der styrker fællesskabet og den lokale identitet? Så søg støtte hos Faxe Kommune.

Byrådet har afsat 500.000 kroner i 2017 til projekter i Faxe Kommune, som er med til at styrke fællesskabet og den lokale identitet. Herudover vurderes projekterne ud fra, hvordan de understøtter de udfordringer og potentialer, der blev beskrevet på de dialogmøder, som har været afholdt i forbindelse med Dialogprojektet. Læs mere om Dialogprojektet på Faxe Kommunes hjemmeside.

Midlerne skal være med til at styrke organiseringen i lokalområderne, da det tilskynder borgerne til at organisere sig og i fællesskab drøfte, hvad man vil med sit lokalområde.

Vær med i næste runde – ansøgningsfrist 1. november 2017

Ansøg om støtte til projekter via online formular her.

Ønsker du formularen som wordfil, eller har du spørgsmål til ansøgning, procedure samt vurdering af ansøgninger kan du kontakte Anders Thorlund-Rejnholdt på mail: antho@faxekommune.dk eller ved at ringe på tlf. 5620 3698.

Midlerne uddeles ad flere runder – og fristen for ansøgninger i næste runde er den 1. november 2017. Snarest herefter behandler kommunen ansøgningerne. For at få tilskud skal I have registreret jeres forening og oprettet en Nemkonto.

Registrer allerede i dag jeres forening og få et CVR-nummer og en Nemkonto, så I kan få tilskud. Se vejledning om registrering af forening på Faxe Kommunes hjemmeside.