Du er her: ForsideTurist i Faxe KommuneTurist i Faxe KommuneRen natur - Ren fornøjelse

Ren natur - Ren fornøjelse

Faxe Kommune er en fantastisk turistdestination. Her kan du holde ferie midt i naturen, tæt på Sjællands topattraktioner og alligevel kun en times kørsel fra København.

Hos os kan du nyde de børnevenlige sandstrande, det rige fugleliv, herregårdene, den skønne halvø Feddet og Faxe Kalkbrud, hvor hele familien kan gå på fossiljagt på det 63 mio. år gamle, forstenede koralrev. Her kan du genoplade batterierne ved at gå på opdagelse efter gode, lokale fødevarer hos de mange herlige gårdbutikkerne, besøge kunstnere i deres værksteder eller nyde at være midt i naturen til fods, på cykle eller i bil.

Faxe Kommune er også et attraktivt udflugtsmål for endagsbesøgende. Her er det især de mange begivenheder på herregårdene, Faxe Kalkbrud og Det Blå marked, som er Skandinaviens største, permanente kræmmermarked, der er trækplastre, som tiltrækker de besøgende.

Beliggenheden er også af stor betydning for endagsturismen, eftersom størstedelen af de besøgende kommer fra Storkøbenhavn.