Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Beskæftigelsesudvalget
Type: Referat
Mødedato: Mandag 29. maj 2017

Beskæftigelsesudvalget - 29-05-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Beskæftigelsesudvalget
den 29. maj 2017 kl. 15:00
i Mødelokale 4, Søndergade 12 D, 4690 Haslev


Indkaldelse

Jørgen Egede Johannessen
Finn Hansen
Jonas Kristinsson
Torben Reiner Jensen
Steen Petersen
Lars Christensen
Steen K. Gunnarson

27. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-A00-12-16 Sagsansvarlig: Nanna Daldorph Erichsen

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

 

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

Lars Christensen (Ø)

Torben Reiner Jensen (V)

 

deltog ikke under dette punkt

 

 

Godkendt med følgende bemærkning:

Sag nr. 30 ændres til: afgøres af Beskæftigelsesudvalget i stedet for Økonomiudvalget.



28. Ankestatistik 2. halvår 2016

Sagsnr: 00.01.00-K03-6-16 Sagsansvarlig: Camilla Jensen

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens Statistik for andet halvår 2016.

Ankestyrelsen har udsendt en statistik over Ankestyrelsens afgørelser for første halvår 2016 i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.

Udvalget har tidligere fået forelagt statistikker for hele 2015 og første halvår 2016, hvor dataene ligeledes har været opdelt mellem udvalgene på baggrund af udtræk fra statistikbanken. Til disse grafer er der tilføjet dataene for andet halvår, således at udviklingen i ankesager kan følges.

Ankestyrelsen har i andet halvår af 2016 i alt afgjort 85 sager fra Faxe Kommune, heraf er 39 på Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde.

Kilde: ast.statistikbank.dk

Tallene viser, at der i tredje kvartal 2016 har været behandlet 16 sager i Ankestyrelsen fra beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde. Heraf er 10 sager blevet stadfæstet, tre er blever ændret, to er hjemvist og én sag er afvist/henvist. I fjerde kvartal har der været 23 sager i alt, hvoraf 17 er blevet stadfæstet, to er ændret, tre er blever hjemvist og én er blevet afvist/henvist.

I andet halvår af 2016 var omgørelsesprocenten dermed på 27,03 % kun for Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde. Det vil sige andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises, i andel af alle klager fratrukket de afviste/henviste sager. Til sammenligning var omgørelsesprocenten for første halvår 2016 31,25 % kun for Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde.

På alle lovområder havde Faxe Kommune i 2016 en omgørelsesprocent på 36 %, hvor omgørelsesprocenten på landsplan på alle lovområder i 2016 var på 29 %. Faxe ligger således fortsat lidt højere end gennemsnitligt for kommunerne i Danmark.

For at kunne vurdere, om niveauet for ankesager i Faxe Kommune er på niveau med resten af landet, tilføjes følgende graf, der viser antal afsluttede sager i Ankestyrelsen pr. 10.000 indbygger for henholdsvis Faxe Kommune og på landsplan:

 Kilde: ast.statistikbank.dk

Som grafen viser, ligger Faxe Kommune lidt over det gennemsnitlige antal ankesager pr. 10.000 indbyggere på landsplan i andet halvår af 2016. På Servicelovens område og anden lovgivning vedrørende børn og unge har Faxe Kommune 12 afsluttede sager pr. 10.000 sammenlignet med gennemsnitlig 7 på landsplan.

Lovgivningen om sociale forhold, der dækker områder som sygedagpenge, sociale pensioner, boliger m.m., ligger Faxe Kommune lige under landsgennemsnittet, med henholdsvis seks og syv afsluttede sager pr. 10.000 indbyggere.

På Beskæftigelseslovgivningen ligger Faxe igen under gennemsnittet på landsplan, med henholdsvis fire og syv afsluttede sager i Ankestyrelsen pr. 10.000 indbyggere.

Det er således afgørelserne vedrørende børn & familie samt serviceloven der er hovedårsagen til, at Faxe Kommune er lidt over det gennemsnitlige antal ankesager pr. 10.000 indbyggere på landsplan i 2. halvår af 2016.

Afdelingerne arbejder løbende med at udbrede den læring, der opnås på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser.

Ankestatistikken for andet halvår 2016 og listen over ankesager på Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde er vedlagt som bilag.

Centerchefen gennemgår de omgjorte og hjemviste sager på udvalgsmødet.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller,

 

at ankestatistikken for andet halvår 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

 

deltog ikke under dette punkt.

 

 

 Godkendt.

 

 



29. Forslag om internt projekt med fokus på forældre på offentlig forsørgelse

Sagsnr: 00.16.02-P20-4-15 Sagsansvarlig: Lotte Rahbek-Slott

Sagsfremstilling

Med sagen fremlægges forslag om internt etårigt projekt under Beskæftigelsesudvalget med fokus på familier, hvor enten en eller begge forældre er på offentlig forsørgelse, og hvor et eller flere af familiens børn har behov for en særlig indsats. Projektet er inspireret af flere kommuners indsatser overfor de såkaldte ”dyre familier” og familier med mangeartede indsatser. Der skal arbejdes koordineret og med én plan for familien, som samler de lovmæssige planer.

Det foreslås, at der afsættes 3 mill. Kr. inden for Beskæftigelsesudvalgets område til projektet. Udgiften afholdes inden for Center for Familie, Social & Beskæftigelses ramme.

 

Formålet med projektet er, at der med udgangspunkt i forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet anlægges et helhedssyn på familien, for at sætte ind over for hele familiens problemer, for på den måde at få den ledige forælder tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet udspringer af en hypotese om, at familiens problemer minimeres ved at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Projektet bygger på gode erfaringer fra et lignende projekt i Lolland Kommune foruden viden fra statistiske analyser og forskning i betydningen af forældres tilknytning til arbejdsmarkedet for børnenes beskæftigelse og uddannelsesniveau på sigt.

 

Projektet kalkulerer med 20 familier bestående af både enlige forsørgere som par (hvor minimum den ene er på offentlig forsørgelse) og et eller flere børn (hvor minimum et barn har brug for en særlig indsats). Det nærmere antal forældre og børn, der skal deltage i projektet, er afhængig af de familier, der identificeres, men det forventes, at ca. 50 borgere vil være omfattet af projektet.

Projektet er etårigt og løber fra 1. september 2017 og 31. august 2018. Projektet evalueres i august 2018, når det slutter.

 

Der er sat følgende succeskriterier, som skal være opnået ved projektets afslutning:

 

  • At minimum ti af forældrene har opnået selvforsørgelse enten ved at være kommet i beskæftigelse eller påbegyndt en ordinær SU-berettiget uddannelse ved projektets afslutning.
  • At minimum fem forældre yderligere deltager i et virksomhedsrettet eller beskæftigelsesrettet tilbud med et tilfredsstillende fremmøde. Det vil sige, at minimum 15 forældre vil være selvforsørgende enten ved at være i beskæftigelse eller i et virksomhedsrettet eller beskæftigelsesrettet tilbud.
  • At børnenes behov for særlige indsatser reduceres og at bekymringsniveauet for børnene, som scores i starten af projektet, falder.
  • At børnenes fravær fra skole og dagtilbud reduceres.
  • At børn i folkeskolens 9. eller 10. klasse minimum får to i dansk og matematik.
  • At 50 % af børnene over 13 år har fået et fritidsjob.
  • At 50 % af de unge er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • At antallet af familiernes kontaktpunkter med kommunen reduceres med 5 %.
  • At forældrene på kort sigt og børnene på længere sigt opnår selvforsørgelse.
  • At der er udarbejdet en skabelon til eller model for en fælles familieplan i Faxe, som samler de lovmæssige planer på områderne.
  • At kommunens samlede, årlige omkostninger til familierne reduceres med i alt tre mill., hvorfor projektet vil være selvfinansieret.

 

En afledt effekt af ovenstående succeskriterier er desuden bedre mulighed for at nå dels de nationale målsætninger på skole- og uddannelsesområdet samt at målene i Beskæftigelsesplanen og Børne- og Ungepolitikken får bedre vilkår.

Ved projektopstart foretages målinger i forhold til succeskriterierne. Disse målinger følges der op på gennem projektets forløb samt evalueres på baggrund af ved projektets afslutning.

  

For at indfri formålet med projektet oprettes en Task Force bestående af en medarbejder fra Jobcentret, Socialcentret og Center for Børn & Undervisning. Disse medarbejdere frikøbes i projektperioden. Der ansættes desuden en projektleder.

Task Forcen skal bestå af fire medarbejdere i alt, som i samarbejde med relevante medarbejdere identificerer de 20 familier på baggrund af forældrenes forsørgelsesgrundlag. 

Task Forcen har det fulde myndighedsansvar, og er fuldt ansvarlige for kontakten til familien, herunder dels at være den indsats, der ydes til familien, dels koordinere de øvrige indsatser omkring familien. De økonomiske midler, der er tilknyttet familien samles i Task Forcen, som får fuld handlekompetence her med. Task Forcen stilles frit i forhold til valg af indsatser og aktører inden for budgettet.

Task Forcen skal desuden samarbejde med virksomheder og civilsamfundet omkring familierne.

 

Som redskaber til at arbejde med familierne implementeres den elektroniske dialogplatform Familiedialog, som Lolland, Guldborgsund og Helsingør kommuner har særdeles gode erfaringer med. Samarbejdsmodellen Godt Videre udbredes og kendskab til allerede anvendte metoder som Motiverende Samtale, Signs of Safety, PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) øges på tværs af faggrupper.

De nævnte redskaber understøtter en tværfaglig, koordineret, tydelig indsats med fokus på ressourcer og borgerinddragelse.

 

 

Økonomi:

Lønninger til 4 medarbejdere i et år:

2.000.000 kr

 

Familiedialog (tilpasning, uddannelse og implementering i et år):

500.000 kr.

 

Øget kendskab til allerede anvendte metoder i form af undervisning og eksempelvis temadage.

300.000 kr.

Udbredelse af Godt Videre:

200.000 kr.

I alt

3.000.000 kr.

Der vil i 2017 være tale om en ekstra udgift, men projektet forventes at være selvfinansierende i 2018. Så frem projektet er selvfinansierende fortsættes Task Forcen efter projektets afslutning.

 

Task Forcen forankres i Center for Familie, Social & Beskæftigelse med direkte reference til centerchefen.

 

Lovgrundlag

Lovgivning om beskæftigelsesindsatsen

Lov om Social Service

Lov om kommuners styrelse

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser idet udgiften afholdes inden for Center for Familie, Social & Beskæftigelses ramme.

 

Sagen afgøres af

Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at projektet vedtages.

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

 

deltog ikke under dette punkt.

 

 

Godkendt.

Udvalget ønsker at projektet løber over 3 år. Der skal være en midtvejsevaluering af projektet.

 



30. Skraldeindsamlingsprojekt

Sagsnr: 15.20.45-P20-1-17 Sagsansvarlig: Camilla Jensen

Sagsfremstilling

Center for Familie, Social og Beskæftigelse giver i denne sagsfremstilling et bud på to forskellige modeller for, hvordan man kan organisere et skraldeindsamlingsprojekt. Sagsfremstillingen indeholder følgende:

-          En status på Faxe Kommunes behov

-          Lovgivning om nytteindsats og aktivering

-          Udkast til Budget

-          Greve modellen

-          Næstved modellen

Status på Faxe Kommunes behov

Det vurderes, at der ved stierne i Faxe Kalkbrud er et behov for mere skraldeindsamling. Et behov der formentlig kun bliver større i løbet af sommeren, når antallet af turister stiger med sæsonen. Derudover er der altid brug for opsamling af affald langs de kommunale veje. 

Grundet lovgivning om nytteindsatser og aktivering, er der to mulige modeller for et skraldeindsamlingsprojekt i Faxe Kommune.

  • Et aktiveringsprojekt i form af skraldeindsamling langs de kommunale veje.
    • hvor man gennem indsatsen skal sikre udvikling og afdækning af den lediges kompetencer, med henblik på at bringe den ledige tættere på ordinær beskæftigelse.
  • Et nytteindsatsprojekt i Faxe Kalkbrud.
    • Her er der ikke et krav om, at det skal være opkvalificerende – men handler alene om at stå til rådighed og gøre nytte for den ydelse borgeren modtager.

Lignende indsatser har haft blandet resultater. Greve Kommune har oplevet, at mange af de unge åbenlyst uddannelsesparate trækker deres ansøgning om uddannelseshjælp ved strakshenvisning til nytteindsats. Greve Kommune oplever, at flere bordere, som visiteres til nytteindsatsen sygemelder sig. Derudover har Greve Kommune modtaget et stigende antal klager fra dem, der straksvisiteres til nytteindsats, efter at have inkluderet jobparate over 30 i målgruppen. Næstved kommune oplever også, at mange unge vender i døren ved straksaktivering. Ud af dem der alligevel søger støtte, dukker 2/3 dele ikke op til nytteindsatsen. Kerteminde Kommune har konstateret, at arbejdsløse ikke får job af at slå græs for kommunens pensionister og har besluttet at lukke aktiveringsprojektetet 'Team Beskæftigelse'. Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Jens-Arne Hansen (S) erkender, at indsatsen, der årligt koster 2,2, mio. kr., ikke tilsvarer udbyttet.

Generelle spørgsmål til skraldeindsamlingsprojekt:

  • Ved indsamling i Kalkbruddet er der sikkerhedsspørgsmål relateret til terrænet, heriblandt de stejle skråninger, og hvor langt ned i kalkbruddet man må komme i forhold til de store maskiner.
  • Ved arbejde ved de kommunale veje, kan man gennemgå et kursus omkring sikkerhed ved arbejde på de kommunale veje.

 

Lovgivning nytteindsats og aktivering

Tilbud til ledige er beskrevet i Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats, herunder målgrupper.

De målgrupper der kan være aktuelle for en ”skraldetilbud” vil være:

  • Uddannelseshjælpsmodtagere – her er nyttejob mest aktuelt – da tilbud til den målgruppe skal bringe dem tættere på uddannelse.
  • Kontanthjælpsmodtagere - jobparate(2.2) og aktivitetsparate (2:3). Herunder borgere der modtager integrationsydelse.

Vejledning og opkvalificering – tilbud efter kap 10.

Det er sådan et tilbud vi omtaler som ”aktiveringsprojekt”.

Et tilbud om vejledning og opkvalificering skal indeholde aktiviteter der har til formål at udvikle eller afdække den lediges kompetencer- selvfølgelig med henblik på at bringe den ledige tættere på ordinær beskæftigelse. Det har historisk set ofte være tilbud med interne værksteder(Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) er et eksempel) eller tilbud indeholdene undervisning, i feks mødestabilitet, læse/skrive færdigheder og/eller undervisning i jobsøgning osv. Her OBS på at det vil koste, da det forudsætter personale der kan sikre ovenstående. 

Nytteindsats – tilbud efter kap 11.

Nytteindsatser må ikke fortrænge ordinært ansatte eller virke konkurrenceforvridende, og kan derfor ikke etableres på områder, der tidligere har været udført som ordinært arbejde. Det skal altså være arbejdsopgaver, der ellers ikke ville blive udført.  Ved tilbud om nyttejob er der ikke er krav om, at det skal være opkvalificerende – men handler alene om at stå til rådighed og gøre nytte for den ydelse borgeren modtager.

OBS: For personer, der er i virksomhedspraktik - i form af nytteindsats - kan det regionale arbejdsmarkedsråd dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

-          Næste deadline for at søge om dispensation hos RAR er 3. august 2017, med forventet tilbagemelding d. 1. september.

 

Udkast til Budget

Udgift

 Ca. pris

Ved indsamling langs de kommunale veje skal deltagerne have klasse 3 arbejdstøj på. Park & Vej bruger Sjællandserhveresbeklæding i Rønnede.

Hver borger skal have deres eget nye sæt tøj. Varigheden af nytteindsatser og aktiveringsprojekter, kan variere meget afhængigt af borgerens situation. De må dog højst vare 13 uger ad gangen, hvilket overslaget på denne udgift er regnet efter.Denne udgift vil derfor variere meget, og usikkerheden er høj.

Ca. pris pr. sæt tøj + sikkerhedssko = 2500 kr.

Ét forløb på 13 uger med 20 borger: 50.000 kr.

Fire forløb på et år: 200.000 kr.

Biler skal stilles til rådighed, samt evt trailers. Park & Vej vurderer følgende pris for en god brugt mandskasbil til 5 mand

Ca. 100.000 kr.pr. bil

FDM vurderer følgende årlige udgifter (kr. pr. år) for en 3 år gammel bil til ca. 150.000 kr, med  årlig kørsel 20.000 km (inkl. Brændstof, dæk, vedligeholdelse, forsikring, ejerafgift, værditab, rentebyrd).

http://www.fdm.dk/filer/FDM_bilbudget_2017.pdf?fmtms=1482959003

71.553 kr. pr. bil.

Skraldetænger

Ca. 200kr.stk.

Løn til 2 ansatte skal der være til at styre projektet og føre tilsyn.

Ca. 800.000 kr.

Sikkerhedskursus om at arbejde ved veje. VEJ-EU.dk tilbyder et gratis kursus: ”pas på på vejen”.

Gratis

Bade- og omklædningsfaciliteter:

Eksempel: Brugt kontormodul indeholdende et rum med adgang til to toiletter med bad. Foran hvert toilet er der et lille forrum. Dør i den ene langside. http://brugteskurvogne.dk/default.asp?sid=1&rfld=1&pageload=emne&emneID=2453#

Eksklusiv moms: 88.000,00 kr.

Inklusiv moms: 110.000,00 kr.

Kommunen skal yde erstatning for personlig tilskadekomst jf. § 113 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. Bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats § 112 efter Lov om arbejdsskadesikring. Derudover skal der ydes erstatning for skader forvoldt af den aktiverede på andre personer eller andres ejendele efter dansk rets almindelige regler, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §113. 

 Center for HR, Økonomi & IT vurderer at der kun er udgifter, hvis der sker en skade. Hvis der sker skade skal der anvendes specielle skemaer på dette område, som kan fås ved henvendelse til Forsikringsenheden.

Ca. omkostninger pr. år i alt for 20 fremmødte borgere i forløb på 13 uger.

1.800.000 kr.

Målgruppen bliver aktuelt henvist til andre nytteindsatser i kommunen, hvor kommunen ikke har driftomgifter. Det antages derfor, at dem der potentielt ville trække deres ansøgning tilbage ved visitation til skraldeindsamlingsprojekt, allerede gør det i dag.

Greve modellen

Greve Kommune har oprettet et Nytteindsatshold kaldet Service++. Her er der på nuværende tidspunkt fokuseret på unge ledige, der er åbenlyst uddannelsesparate.. De åbenlyst uddannelsesparate skal så vidt muligt henvises til Service++ indenfor 24 timer efter første samtale på jobcentret. Borgeren visiteres på baggrund af deres job/uddannelsesplan.

Projektet kan rumme 12 fremmødte om dagen. Til dette er der afsat 750.000 kr årligt til projektledelse og drift af Serivce++, herunder beklædning, materialer, husleje, transport og øvrige driftsudgifter. Dette har dog vist sig at være for lidt. Det vurderes, at den gennemsnitlige deltager, er en del af Service++ i 14 dage.

Næstved modellen

Næstved Kommune har fået dispensation af RAR til at oprette 100 virksomhedspraktikker som nytteindsats, i et forløb på 3 måneder 27 timer om ugen. To ud af de 27 timer er afsat til, at deltagerne kan søge arbejde på Næstved Kommunes jobcafé, hvor borgeren får hjælp til ansøgninger og CV. Dette var et krav fra RAR.

Inden projektets start, deltager borgerene i kurset ”Pas på på vejen”, hvor de introduceres for væsentlige principper og retningslinjer for sikker adfærd på vejen.  Deltagerne modtager et kursusbevis for dette.

Overordnet set har deltagerne en høj udeblivelse og sygdomsfravær. Det skønnes, at det handler om ca. 2/3 der bliver væk. I tilfælde af udeblivelse eller et bemærkelsesværdigt mønster i sygefraværet, bliver borgerens sagsbehandler kontaktet, som derefter afdækker et evt. sygdomsforløb, og der sanktioneres hvor det er berettiget.

Der er to ansatte, samt en i seniorjob. Borgerne møder ind om morgenen, får udleveret deres tøj, tang, skraldeposer og biler. De får udleveret en rute, og kører i teams af fire-fem stykker. De ansatte kører i løbet af dagen rundt og føre tilsyn, og sikrer at alt går som det skal. Meget frihed under ansvar, men det fungere umiddelbart fint. Borgerne indsamler skrald i poser, og der bliver sorteret en lille smule. Metal og glas for sig, og resten bliver blandet.

 

Lovgrundlag

Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomi

Uanset valget af model, vurderer administrationen økonomien til at være mindst 1.800.000 kr. årligt for 20 fremmødte borgere om dagen, der hver deltager i et 13 ugers forløb.

 

Sagen afgøres af

Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at

Udvalget skal tage stilling til hvilken model de vil igangsætte.

Administration udarbejder på baggrund af beslutningen en dispensationsansøgning fra forholdstallet til forelæggelse for Det Regionale Arbejdsmarkeds Råd.

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

Lars Christensen (Ø)

 

deltog ikke under dette punkt

 

Godkendt.

Det blev besluttet, at Greve-modellen (uddannelsesparate) skal indføres i Faxe Kommune pr. 1. september 2017 under forudsætning af, at der er godkendelse fra RAR.

Udvalget gør opmærksom op, at udgiften holdes indenfor rammen udvalgsremme.

 

Det er i sagsfremstilingen rettet, at det er Beskæftigelsesudvalget som beslutter indstillingen.

 



31. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2017

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Det er besluttet, at disse foretages 31. marts, 31. maj og 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. marts behandles på fagudvalgenes møder i maj/juni og herefter i Økonomiudvalg og Byråd i juni.

 

Forud for udarbejdelsen af sagsfremstillingen har der været afholdt dialogmøder med deltagelse af centerchefer og økonomikonsulenter på hvert fagområde samt deltagere fra økonomiafdelingen. Formålet har været at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

 

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført evt. særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

 

Beslutningerne fra fagudvalgenes behandling fremgår af bilag til sagsfremstillingen.

 

Forventet forbrug drift

Der forventes driftsudgifter på 2.059,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget eksklusiv overførsler på 2.111,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 52,7 mio. kr., fordelt på serviceområderne (17,7 mio. kr.) og overførselsudgifter (35,0 mio. kr.)

 

 

Det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke fremgår af korrigeret budget, da sagen endnu ikke er endelig politisk vedtaget. De korrigerede budgetter vil være tilrettet i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Det bør tillige bemærkes, at1% pulje samt P/L-puljen for 2017 er indeholdt i de korrigerede budgetter på alle udvalg. De anførte afvigelsestal mellem korrigeret budget og skønnet pr. 31. marts er således for positivt, hvis 1%-pulje skal udmøntes på de respektive udvalg/områder. Dette gælder ligeledes nedenfornævnte afvigelser og forklaringer på udvalgsniveau.

 

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er eksklusiv budgetoverførsler fra 2016, men inklusiv 1%-pulje og P/L-puljen.

P/L-puljen er ny i forhold til 2016. Der er identificeret lidt usikkerhed omkring skønnenes udgangspunkt, idet nogle centre har taget udgangspunkt i budgettet, mens nogle centre har taget udgangspunkt i forbrug. Når P/L-puljen helt eller delvist frigives senere på året, vil der således være et ændret budget. Center for HR, Økonomi & IT vil til næste opfølgning pr. 31. maj 2017 sikre, at skønnene foretages med udgangspunkt i forventet forbrug.

 

Teknik- & Miljøudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Teknik- & Miljøudvalget forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., fordelt med 3,6 mio. kr. til Center for Ejendomme og 1,3 mio. kr. til Center for Plan & Miljø. Af mindreforbruget ligger ca. 3,1 mio. kr. i 1% og P/L-puljer. For CFE forventes merforbrug på vintertjeneste, men dette ventes dækket ind ved ekstraordinære indtægter på interne anlægsarbejder, så der samlet set er mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. For CPM ventes mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

 

Uddannelsesudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Uddannelsesudvalgets område forventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er 6,2 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 5,1 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen.

Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til de vidtgående, specialpædagogiske tilbud og til "Privat- og efterskoler" Endvidere er der en udfordring vedrørende modtageundervisning i folkeskolen, hvor der forventes et samlet merforbrug på 4,4 mio. kr. Årsagen er, at der teknisk endnu ikke er omplceret budget internt til modtageundervisningen. Centeret oplyser desuden, at der er en særlig udfordring med optimering ved klassedannelsen i modtageklasserne, da disse geografisk nu er både i ØST og i VEST og en modtageklasse kun må have elever dækkende tre klassetrin. Fra 2015 til 2017 er elevtallet samlet set steget fra 73 til 98

 

Børne- & Familieudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Børne- & Familieudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som alene vedrører Center for Børn & Undervisning. Center for Familie, Social og Beskæftigelse har skønnet forbrug = budget. Der er 1,6 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 0,2 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen. Der er merforbrug til Område Vest, hvor områdelederen udarbejder en handleplan med henblik på at minimere merforbruget.

Et mindre, påbegyndt anlægsarbejde med 12 vuggestuepladser fra 2016 forventes afsluttet i 2017 og udgiften hertil skønnes i 2017 at være 49.000 kr.

 

Erhvervs- & Kulturudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Erhvervs- & Kulturudvalget forventes et samlet driftsresultat på niveau med budgettet. Der er signaleret merforbrug til projekter vedrørernde Musikskolen: Dette vil budgetmæssigt blive finansieret når overførselssagen er godkendt.

 

Økonomiudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Dette skyldes væsentligst puljer til økonomiske fripladser, barselspuljen og budgettilpasningspuljen. Puljen vedrørede økonomiske fripladser er under overførsel til Børne- og Familieudvalget og indgår i områdets skøn. Der er ligeledes på alle centre 1% pulje samt P/L-pulje. Der er på enkelte centre skønnet mindre budgetoverskridelser. Disse forventes elimineret, når overførsler fra 2016 til 2017 og P/L-puljen er frigivet.

 

Social- & Sundhedsudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Social- & Sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på Center for Sundhed & Pleje og merforbrug på 1,7 mio. kr. på Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Af mindreforbruget ligger ca. 6,8 mio. kr. i de låste puljer, mens der på driften forventes et merforbrug på i alt 4,5 mio. kr.

Merforbruget på CFSB udgøres overordnet af merforbrug på midlertidige botilbud samt at restbudget fra 2016 vedrørende ældremilliarden endnu ikke er overført til 2017. Dette løses dog ved godkendelsen af sag vedrørende Overførsler. Herudover er der et mindreforbrug grundet lavere efterspørgsel af behandling af alkohol- og stofmisbrugere, længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud.

For CSP er der mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, mens merforbrug skyldes en del midler ligger i P/L-puljen.

Anlægsprojektet "Perlen" afsluttes i 2017 og er finansieret af budgetrester fra 2016 jf sagen om Overførsler.

 

Beskæftigelsesudvalget

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Beskæftigelsesudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 29,3 mio. kr. Generelt skyldes dette ændrede forudsætninger i form af ændret lovgivning (refusionstrappen) samt faldende aktivitet på visse ydelser. Der var ved budgetlægningen i 2017 en vis usikkerhed om ændringerne. Hovedårsager til det samlede mindreforbrug tilskrives færre udgifter til kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet, kontanthjælp, revalidering, fleksjob og driftsudgifter til kommunal beskæftigelse. Det skønnede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med den kommende efterregulering. I skønnet på indtægtssiden ses det, at der forventes en merudgift til efterregulering af beskæftigelsestilskudet på 6,6 mio. kr. for 2016 og 0,8 mio. kr. for 2017. Der forventes væsentlige merforbrug vedrørende ressourceforløb og jobafklaring, ledighedsydelse og seniorjob + 55 år.

 

Serviceramme

Kommunens serviceramme er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget 2017, idet der lige før budgetvedtagelsen i 2017 blev flyttet flere anlægsprojekter til drift. Servicerammen er pt. lig med det oprindelige budget og udgør 1.457,4 mio. kr. Hertil skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT). Der skønnes et forbrug på serviceområderne på 1.440,8 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, og der vil ligeledes ske ændring af servicerammen i 2016 forårsaget af ændrede P/L-skøn fra KL og de ovenfor nævnte DUT-reguleringer.

 

Forventet forbrug anlæg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 74,5 mio. kr. i forhold til et oprindeligt anlægsbudget på netto 51,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært udskydelse af anlægsprojekter fra 2016 til 2017 på igangværende og ej påbegyndte anlægsarbejder fra budget 2016. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, som vil være tilrettet ved budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Der er i skønnene fra centrene tilkendegivet, at man venter alle anlægsprojekter færdiggøres og udgiftsføres i 2017.

 

 

Anlægsramme

Kommunens andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. svarende til det oprindelige budget. Der er i løbet af 2017 sket tilretning af budgettet som følge af konkrete byådsbeslutninger. Herudover ventes der med overførselssagen en forøgelse af anlægsbudgettet med netto 32,6 mio. kr. Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles dog på bruttoanlægsudgifter. Med de anførte skøn lander bruttoanlægsudgifter på 89,9 mio. kr. Der har de senere år været økonomisk betydelige anlægsprojekter, som er blevet udskudt til efterfølgende år grundet forskellige forhold. Dette er af de udførende centre ikke forventet fra 2017 til 2018. Dette bevirker, at der er risiko for kommunen rammes af sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Der bør derfor være stort fokus på overholdelse af anlægsrammen. Dette kan ske ved udskyldelse af anlægsprojekter til 2018 eller flytning af udgifter til drift i det omfang dette lader sig gøre.

 

Finansiering og finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen forventet negativ midtvejsregulering på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 på i alt 6,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 ventes dog ca. 0,8 mio. kr. højere end budgetteret. Der ventes tillige særtilskud på 11,1 mio. kr., som ikke er budgetteret.

 

Likviditet

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten. Den opgøres i forhold til lånebekendtgørelsen som den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage. Faxe Kommunes likviditet opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.) toppede ultimo oktober 2015 med 209,8 mio. kr. Efter 2 ekstraordinære låneindfrielser i 2015 og 2016 har likividiteten herefter været faldende. Likviditeten udgjorde ved årets start (ultimo 2016) 144,7 mio. kr. og pr. 31. marts 2017 var den faldet til 130,7 mio. kr., hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger i kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelsesmetode anvendt til "Kommunale nøgletal"

 

De ekstraordinære indfrielser af langfristet gæld i 2015 og 2016 har som forventet påvirket likviditeten i nedadgående retning. Dette forventes teknisk at fortsætte til og med september måned 2017, hvor den fulde virkning af den seneste indfrielse er fuldt indregnes i 365-dages likviditeten. Det forventes, at likviditeten holder sig over 100 mio. kr. opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.).

 

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at ligge 52,7 mio. kr. under det korrigerede budget 2017, som er eksklusiv overførte driftsbeløb fra 2016, men inkl. 1%-pulje og P/L-pulje.

 

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme, mens overførselsudgifterne ligger 35,0 mio. kr. under det korrigerede budget. I de anlagte skøn på de forskellige udvalgsområder er medtaget forventningen om, at der sker budgettilførsel jf. sag om Overførsler.

Vedrørende anlægsudgifter er der i skønnene tilkendegivet, at alle anlægsprojekter forventes udført uden udskydelse til 2018. Kommunens bruttoanlægsudgifter ender - såfremt dette holder stik - på 89,9 mio. kr. og overskrider således kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt i Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug vedrørende igangværende anlæg, hvor budgettet ventes overført i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2016 til 2017. 

Der er således risiko for sanktion – men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét, samt af Faxe Kommunes overholdelse af service- og anlægsramme.

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Risiko for sanktion?

De i opfølgningen skønnede serviceudgifter ligger under den udmeldte serviceramme. Risikoen for sanktion vurderes derfor at være begrænset - men der kan dog fortsat være risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.

Vedrørende anlæg skønnes ekstraudgifter på 28,7 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Bruttoanlægsudgifterne ventes at udgøre 89,9 mio. kr. Faxe kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. og må dermed forvente risiko for sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Kommunens principper for økonomistyring

Økonomi

Forbruget vedrørende driften skønnes at ligge 52,7 mio. kr. under korrigeret budget. Heraf udgør serviceudgifterne 17,7 mio. kr., mens overførselsudgifterne udgør 35 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 28,7 mio. kr. mere end i det korrigerede budget.

For både drift og anlæg bør det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke er med i de korrigerede budgetter, ligesom 1%-pulje indgår i de korrigerede budgetter.

Likviditeten efter 365-dages reglen udgør 130,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017, hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger.

 

Sagen afgøres af

Byråd

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • At alle udvalg fastholder et stærkt fokus på den økonomiske styring
  • At der på de enkelte udvalg og centre iværksættes tiltag til imødegåelse af evt. budgetoverskridelser.

 



Økonomiudvalget, 7. juni 2017, pkt. 133:

 

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

 

deltog ikke under dette punkt.

 

 

 

Godkendt.



32. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-A00-1-17 Sagsansvarlig: Nanna Daldorph Erichsen

Sagsfremstilling

1. Forvaltningen redegør for, hvordan Faxe Kommune sanktionerer flygtninge, der ikke gennemfører praktikforløb, som de skal.

2. Forvaltningen redegør for, hvordan Faxe Kommune implementerer aftalen i finansloven for 2017 på Udlændingeområdet.

3. Forberedende grund uddannelse v/ Kirsten Jacobsen.

4. Forvaltningen redegør for, hvor mange unge der har deltaget i sommerkurser.

 

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29. maj 2017

Jørgen Egede Johannessen (V)

Lars Christensen (Ø)

Torben Reiner Jensen (V)

 

deltog ikke under nr. 1, 2 og 4 under meddelelser.

 

Pkt. 2 skal med på dagsordenen næste gang efter 3. behandling den 2. juni 2017.



33.

Sagsnr: 00.01.00-A00-1-17 Sagsansvarlig: Nanna Daldorph Erichsen



Underskrifter

Jørgen Egede Johannessen
Finn Hansen
Jonas Kristinsson
Torben Reiner Jensen
Steen Petersen
Lars Christensen
Steen K. Gunnarson