Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Byrådet
Type: Referat
Mødedato: Torsdag 10. september 2015

Byrådet - 10-09-2015 - Referat

Referat
til
mødet i Byrådet
den 10. september 2015 kl. 18:30
i Byrådssalen, Administrationsbygningen i Rønnede


133. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-20-14 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



134. Ændring af forretningsorden for spørgetid

Sagsnr: 00.22.02-G01-4-14 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Byrådets møder vil fremover blive TV-optaget og de vil fra mødet den 10. september 2015 blive transmitteret live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.

Evt. spørgere vil også blive TV-optaget, men kan alternativt vælge at stille spørgsmålene skriftligt til formanden, som læser dem op, hvorefter de besvares.

 

Det foreslås derfor at følgende bestemmelse tilføjes i forretningsorden for spørgetid:

 

Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.

 

Det foreslås endvidere, at afsnittet om lydoptagelser slettes fra forretningsordenen.

 

Forslag til revideret forretningsorden er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag

Styrelsesvedtægten

Økonomi

Ingen konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Politisk & Juridisk sekretariat indstiller

  • at forretningsordenen ændres således, at der tilføjes et afsnit om TV-optagelse og
  • at afsnittet om lydoptagelser slettes.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



135. Spørgetid

Sagsnr: 00.01.00-P35-20-14 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

Forretningsordenen for spørgetid:

  1. Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt for Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på ½ time.
  2. Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe Kommune. Spørgsmål kan stilles skriftligt, således at spørgsmål oplæses af formanden og derefter besvares.
  3. Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere, og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner, heller ikke om personen selv.
  4. Spørgsmål rettes til formanden der herefter træffer afgørelse om hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelse gives af forvaltningen.
  5. Spørgsmål skal være korte, og skal være afgivet indenfor 2 minutter, og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
  6. Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsordenen, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af pågældende punkt på dagsordenen.
  7. Spørgsmål der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen afvises.
  8. Det tilkommer formanden at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
  9. Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
    Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
    Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.

Spørgetiden begynder ved ordinært mødes begyndelse, og har en samlet varighed på max. ½ time.

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Der blev stillet spørgsmål til

  • Skoleområdet - valg mellem indskoling, mellemgruppe, udskoling.
  • Permatopia - kommunal garanti i forhold til andelsboligdelen



136. Økonomiske nøgletal pr. ultimo august 2015

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

Bemærkninger til økonomiske nøgletal pr. ultimo august 2015

Finans (bilag 1)

Likviditet
Faxe kommunes 12 mdrs. likviditet er 1. september opgjort til 203,5 mio. kr. og ligger således 4,5 mio. kr. over niveauet som ved sidste opgørelse pr. 1. juni 2015.
I forhold til 1. september 2014 er 12 mdrs. likviditeten pr. 1. september 2015 39,2 mio. kr. højere.

 

Pr. 1. september kan kommunens 3 mdrs. likviditet opgøres til 207,7 mio. kr. Det er et fald på 1,2 mio. forhold til niveauet som ved opgørelsen pr. 1. august men en stigning på 62 mio. kr. i forhold til opgørelse pr. 1. september 2014.

 

3 mdrs. likviditeten påvirkes fortsat af at 12-dels afregningen fra staten primo juli er væsentlig lavere end øvrige måneder, da der bl.a. afregnes for Faxe Kommunes elever på privat- og efterskoler (36,9 mio. kr. – dækkende hele året). Dette modvirkes dog i nogen grad af, at der i august er modtaget ekstraordinære tilskud således:

  • Løft af ældreområdet: 1,2 mio. kr.
  • Natur- og Erhvervsstyrelsen (Blåbæk Mølle – projektet): 2,4 mio. kr.

3 mdrs. likvidteten udviser normalt et fald i perioden juni – august.
I 2014 svarede faldet til 36,1 mio. kr. I 2015 kan faldet i samme periode opgøres til 16,7 mio. kr.

Den gennemsnitlige månedlige likviditet har i hele 2015 ligget over 200 mio. kr. hvilket er medvirkende til den fortsat stigende 12 mdrs. likviditet, der således for første gang i Faxe Kommunes historie kan opgøres til mere end 200 mio. kr.

 

Drift (bilag 2)


Forbruget pr. ultimo august (løbende priser):
 

2014: 1.244,9 mio. kr.


2015: 1.1.274,5 mio. kr.

 

Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ligger pr. ultimo august under den vejledende gennemsnitlige forbrugsprocent (64,2 % i forhold til 66,7 %). Altså 2,5 procentpoint under. Den tilsvarende periodiske procent for 2014 var 62,7 og i 2013 var den 63,7.

 

Det skal bemærkes, at automatiske overførsler (hovedsaglig projekter med ekstern finansiering og driftsunderskud) fra 2014 jf. Byrådets vedtagne bevillinger af 7. maj 2015 indgår i det budget, der danner grundlag for beregningen af forbrugsprocenter.


Overførselsbevillingerne fordeler sig således (i kr. 1.000):

Teknik- og Miljø

1.119

Uddannelse

525

Børn og Familie

0

Erhverv og Kultur

267

Økonomi

6.882

Social og Sundhed

419

Beskæftigelse

165

Bevillinger i alt

9.377


I forbrugsprocenten beregnet for samme periode i 2013, indgik overførsler ikke i budgettet, idet det på daværende tidspunkt - rent teknisk - ikke var mulig, at adskille automatiske og bundne overførsler.

Forbrugsprocenten for nedenstående udvalgsområder ligger pr. ultimo august over den vejledende:

 

Uddannelsesudvalget
Forbrugsprocenten pr. ultimo august 2015 kan opgøres til 68,4 % svarende til 1,5 procentpoint over den vejledende (i 2014 var den tilsvarende forbrugsprocent 66,8 og i 2013 64,2 %).
Billedet er det samme som pr. ultimo juli:

Forbrugsprocenten bør i ”et normalår” ligge over den vejledende på nuværende tidspunkt, grundet de store betalinger for privat- og efterskoler primo juli.
At for brugsprocenterne i h.h.v. 2013 og 2014 alligevel lå under den vejledende kan henføres til lærerkonflikten i 2013 (sparede lønudgifter), samt at de forøgede udgifter til skolereformen i 2014 lå i perioden august – december.

 

Børn- og Familieudvalget
Forbrugsprocenten pr. ultimo august 2015 kan opgøres til 70,1 % svarende til 3,3 procentpoint over den vejledende. Ultimo juli lå forbrugsprocenten 4,7 procentpoint over.
I 2014 var den tilsvarende forbrugsprocent 66,8 og i 2013 67,6 %.
Grundet periodisering af betalinger ligger udvalget normalt en smule over den vejledende på nuværende tidspunkt.
Også her er billedet stort set det samme som pr. ultimo juli:

Følgende områder bidrager til en højere forbrugsprocent end den vejledende:

  • Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
  • Daginstitutioner (ej integrerede)
  • Fripladser – dagtilbud
  • Særlige dagtilbud og klubber
  • Tilskud til private institutioner, dagpleje m.v.
  • Kontante ydelser

 

 

Anlæg (bilag 3)

Forbruget pr. ultimo august (løbende priser):
 

2014: 50,4 mio. kr. (heraf vedrørte 25,7 mio. kr. Vibeengskolen)


2015: 14,3 mio. kr.

 

Forbrugsprocent pr. ultimo august 2015: 17,6

Bemærk:

  • Grafikken i bilag 3 viser – af overskuelighedsmæssige hensyn – kun anlægsprojekter med et rådighedsbeløb (budget) og/eller forbrug i 2015 på mere end 100.000 kr.
    Af samme årsag er anlæggene under Teknik- og Miljøudvalget nu opdelt på Center for Plan & Miljø og Center for Ejendomme.


Bilag:

1.      Finans

2.      Drift

3.      Anlæg

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser p.t.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller, at sagen tages til efterretning

 

 

Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 140:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



137. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen

Sagsfremstilling

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Det er besluttet, at disse foretages 31. marts, 31. maj og 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. maj behandles på fagudvalgenes møder i august og herefter i Økonomiudvalg og Byråd.

Forud for udarbejdelsen af sagsfremstillingen har der været afholdt budgetopfølgningsmøder med deltagelse af chefer og økonomikonsulenter på hvert område samt deltagere fra økonomiafdelingen, med det formål at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført, såfremt der på nogle områder er særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

Beslutningerne fra fagudvalgenes behandling fremgår af bilag til sagsfremstillingen.

Budgetoverførsler fra 2014 til 2015 indgår i de korrigerede budgetter vedrørende både drift og anlæg.

  

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at ligge 21,0 mio. kr. (1,1 pct.) under det korrigerede budget 2015, som er inklusiv overførte driftsbeløb fra 2014.

Serviceudgifterne skønnes at ligge 6,1 mio. under kommunens serviceramme. Det betyder, at risikoen for sanktion er begrænset – men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét.

Vedrørende anlæg forventes afholdt anlægsudgifter på 90,2 mio. kr., hvilket er 9,3 mio. kr. mere end korrigeret budget. Anlægsudgifterne skønnes at ligge 18 mio. kr. over det oprindelige budget. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug vedrørende igangværende anlæg, hvor budgettet er overført i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2014 til 2015 samt ekstra udgifter til opførelsen af Vibeengskolen. Ud af de samlede anlægsudgifter kan ca. 7,3 mio. lånefinansieres.

Der er indregnet en forventet negativ midtvejsregulering på i alt 8,0 mio. kr. som følge af forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014 samt ekstra tilskud fra staten på 2,7 mio. kr. til modtagelse og integration af flygtninge. 

Resultatet af opfølgningen medfører et forventet ekstra kassetræk på 14,7 mio. kr. i forhold til det forudsatte i budget 2015. Dette skyldes hovedsageligt større anlægsudgifter end oprindeligt forudsat og regulering af beskæftigelsestilskuddet i negativ retning. I modsat retning går driftsudgifterne, som er 15,1 mio. kr. mindre end i oprindeligt budget.

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen (12-måneders likviditeten) skønnes på baggrund af opfølgningen at udgøre ca. 153 mio. kr. ultimo året. Dette er ca. 7 mio. kr. mere end forudsat i oprindeligt budget. 

 

Forventet forbrug drift

Der forventes driftsudgifter på 1.959,3 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget inklusiv overførsler på 1.980,3 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 21,0 mio. kr.

Der er i de skønnede driftsudgifter taget højde for den lavere lønfremskrivning som følge af forårets nye overenskomster.

 

Tabel 1: Forventet forbrug, drift – afvigelse i forhold til korrigeret budget

(1000 kr. ”-” = merudgift)

 

De skønnede driftsudgifter er 15,1 mio. kr. under oprindeligt budget 2015, fordelt på både serviceområderne og indkomstoverførsler.

I forhold til opfølgningen pr. 31. marts skønnes nu større seviceudgifter, men færre udgifter til indkomstoverførsler.

 

Figur 1: Forbrugsprocenter i 2014 og 2015

 

Serviceramme 

Kommunens serviceramme er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget 2015 på de områder, som er defineret som serviceudgifter. Hertil skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT). Servicerammen er pt. lig med det oprindelige budget og udgør 1.383,7 mio. kr. Der skønnes et forbrug på serviceområderne på 1.377,7 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 6,1 mio. kr. under kommunens serviceramme. I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. marts skønnes serviceudgifterne nu knap 7 mio. kr. højere.

 

Risiko for sanktion?

De i opfølgningen skønnede serviceudgifter ligger under servicerammen. Risikoen for en individuel sanktion vurderes derfor at være begrænset - men der kan dog fortsat være risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme. 

Vedrørende anlæg skønnes ekstra udgifter på 18 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget og dermed den oprindelige anlægsramme for 2015. Serviceudgifterne skønnes 6,1 mio. kr. under servicerammen. Samlet set for drift og anlæg overskrides de oprindelige rammer således med knap 12 mio. kr. Der er ikke pt. udmeldt sanktioner vedrørende anlæg.

 

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er inklusiv budgetoverførsler fra 2014.

 

Teknik- og Miljøudvalg

Der forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. under center for ejendomme. Mindreforbruget vedrører 1% puljen, park og vej, herunder vintertjeneste samt køb og salg af ejendomme.

Vedrørende center for plan & miljø forventes ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket skyldes, at 1% puljen ikke bliver brugt.

 

Uddannelsesudvalg

Der forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at en institution flyttes fra Børne- og Familieudvalget til Uddannelsesudvalget samt igangsættelse af initiativer, som der er afsat midler til i "omstillingspuljen" under direktionen.

Det skal bemærkes, at der stadig er en vis usikkerhed i skønnene på området som følge af implementering af folkeskolereformen – herunder også de indirekte udgifter til pasningstilbud og børn i specialtilbud.

 

Børne- og Familieudvalg

Der forventes et merforbrug på 6,0 mio. kr., som primært skyldes ekstra udgifter til økonomiske fripladser, tilskud til privatinstitutioner, PPR samt merforbrug på 1,5 mio. kr. til anbringelser af børn og unge.

 

Erhvervs- og Kulturudvalg

Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Der er et forventet mindre forbrug på fritidsfaciliteter til afledt drift af nye lysanlæg. Derudover forventes 1% puljen ikke forbrugt.

Det kan bemærkes, at en stor del af budgettet er bundet i tilskudsordninger og puljer, som udbetales i faste terminer i løbet af året og vil derfor give udsving i forhold til vejledende forbrugsprocent.

 

Økonomiudvalg

Samlet for Økonomiudvalget skønnes mindre udgifter på 17,0 mio. kr. ift. korrigeret budget. Det skyldes primært ikke forbrugte puljer, herunder budgettilpasningspulje på 2,0 mio. kr. samt afsat pulje under direktionen til merudgifter som følge af skolereformen på 9,6 mio. kr. Derudover er der afsat budget til barselsudligningspulje på 5,0 mio. kr., som hen over året fordeles ud på de berørte områder.

Der forventes merudgifter vedr. indkøbsområdet. Ligeledes er der forventning om merforbrug i center for plan og miljø på 0,7 mio. kr., som skyldes forventede merudgifter til byggesagsbehandling. For de øvrige centre forventes mindre afvigelser.

 

Social- og Sundhedsudvalg

Der forventes samlet set merudgifter på 4,7 mio. kr. Det dækker over et forventet merforbrug vedrørende center for sundhed og pleje på 2,5 mio. kr., som skyldes merudgifter til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, som skønnes at udgøre 3,7 mio. kr. De øvrige områder under center for sundhed og pleje forventes samlet set at udvise et lille mindreforbrug.

Vedrørende center for Familie, social & beskæftigelse forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr., som hovedsagligt skyldes øgede udgifter til personlig borgerstyret assistance samt midlertidige botilbud.

 

Beskæftigelsesudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 11,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en række ændrede forudsætninger i forhold til, da budgettet blev lagt, herunder faldende ledighed, beskæftigelsesreformen samt andre lovændringer og deraf følgende forskydninger mellem de enkelte forsørgelsesområder samt driftsudgifter.

 

Forventet forbrug anlæg

Der forventes samlet set anlægsudgifter på 90,2 mio. kr. i forhold til et oprindeligt anlægsbudget på netto 72,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært forbrug af overførte anlægsmidler fra 2014 til igangværende anlægsarbejder. Der er samlet set overført anlægsudgifter på 3,8 mio. kr. fra 2014 til 2015. Derudover forventes merudgifter til opførelsen af Vibeengskolen - i opfølgningen sat til godt 20 mio. kr. Men der er fortsat betydelig usikkerhed omkring de endelige udgifter. I modsat retning trækker anlægsudgifterne vedrørende ejendomsstrategien, hvor der skønnes en mindreudgift på 5,3 mio. kr.

Tabel 2: Forventet forbrug anlæg – afvigelse i forhold til korrigeret budget

(1000 kr. ”-” = merforbrug) 

 Der skønnes afholdt udgifter til energibesparende foranstaltninger med 5,5 mio. kr. – disse udgifter kan lånefinansieres med 100 pct.

 

Finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen indregnet en forventet negativ midtvejsregulering af kommunens tilskud og udligning på i alt 8,0 mio. kr. på grund af negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014 på i alt 8,0 mio. kr.

Derudover forventes merudgift på 0,9 mio. kr. vedrørende langfristet gæld; det skyldes beslutning om optagelse af lån i 2014 over 10 år i stedet for som budgetteret 25 år. Endelig er indregnet tilskud på 2,7 mio. kr. til dækning af ekstra udgifter til modtagelse og integration af flygninge.

På baggrund af den i juli indgåede økonomiaftale for 2016 er de endelige beløb til midtvejsregulering opgjort. Heraf fremgår, at midtvejsreguleringen for 2015 udgør ialt 8,6 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. mere end tidligere forventet og hvad der er indregnet i budgetopfølgningen.

 

Likviditet 

Tabel 3: Samlet resultat af opfølgning og kassebeholdning pr. 31/12-2015

Ved årets begyndelse var der en kassebeholdning på 106 mio. kr. samt et forventet kassetræk på 8,3 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen et kassetræk på 23,0 mio. kr. samt en kassebeholdning ultimo året på 91,4 mio. kr. 

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten. Den opgøres i forhold til lånebekendtgørelsen som den gennemsnitlige beholdning over årets 365 dage. Faxe Kommunes likviditet ved udgangen af 2015 forventes at være ca. 153 mio. kr. i budgetopfølgningen, mod 146 mio. kr. forventet ved budgetlægningen. Den væsentligste grund til denne afvigelse er, at regnskabet for 2014 blev bedre end det var forventet, da budgettet blev vedtaget.

De 153 mio. kr. svarer til 4.347 kr. pr. indbygger i kommunen. Den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger pr. 1/1-2015 udgør 5.009 kr. i Region Sjælland og 6.049 kr. på landsplan.

Bemærkning til likviditeten

Såfremt det besluttes at lave en ekstraordinær indfrielse af langfristet gæld på 71 mio. kr. i 2015, jf. sag om budgetoverførsler fra 2014 til 2015, vil det påvirke likviditeten i nedadgående retning; det vil  reducere den skønnede likviditet ved årets udgang med ca. 17 mio. kr. (3 måneders effekt), hvorefter likviditeten pr. 31/12-2015 skønnes til 136 mio. kr.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Kommunens principper for økonomistyring

Økonomi

Forbruget vedrørende driften skønnes at ligge 21,0 mio. kr. under korrigeret budget. På områderne under servicerammen forventes udgifterne at ligge 6,1 mio. kr. under servicerammen. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 18 mio. kr. mere end i oprindeligt budget.

Der forventes en kassebeholdning ultimo 2015 på 91,4 mio. kr., hvilket er 14,7 mio. kr. mindre end det forudsatte i budget 2015. 

Likviditeten efter kassekreditreglen skønnes på baggrund af opfølgningen at udgøre ca. 153 mio. kr. ved årets udgang, hvilket er 7,3 mio. kr. mere end forventet i oprindeligt budget.  

En ekstraordinær gældsafvikling på ca. 71 mio. kr. i 2015 vil reducere 12-måneders likviditeten med en virkning på ca. 17 mio. kr. i 2015.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller, at  

  • Alle udvalg fastholder et stærkt fokus på den økonomiske styring

 
Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 141:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



138. Ekstraordinær gældsafvikling

Sagsnr: 00.34.00-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Søren Bo Jensen

Sagsfremstilling

Byrådet behandlede den 7. maj 2015 punkt om ekstraordinær gældsafvikling. Beslutning var, at byrådet gerne ville afvente resultatet af økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, inden beslutning kan tages.

Resultatet af økonomiforhandlingerne er nu kendt og også indarbejdet i budget 2016 - 2019.

 

Center for Økonomi & HR har den 25. august 2015 fået en beregning fra Kommunekredit på, hvad det koster at indfri lånenummer 200934448 pr. 1. september 2015:

  • Indfrielse af restgæld  59.078.598,82 kr.
  • Kompensationsbeløb, renter til oprindeligt udløb 6.030.939,03 kr.
  • Ikke tilskrevne renter fra sidste terminsbetaling 7/7-2015 357.130,13 kr.

 

I alt 65.466.667,98 kr. ved betaling 1/10-2015. Beløbet vil ændre sig lidt efter den nøjagtige indfrielsesdato.

 

Denne indfrielse medfører følgende mindreudgifter til renter og afdrag til budget 2016 - 2019, som er indarbejdet i budgetforslag 2016 og overslagsårene 2017 - 2019:

 

 

2016

2017

2018

2019

Mindreudgift til renter

2.292.000 kr

1.931.000 kr

1.562.000 kr.

1.157.000 kr.

Mindreudgift til afdrag

8.892.000 kr.

9.253.000 kr.

9.629.000 kr.

10.021.000 kr.

I alt

11.184.000 kr.

11.184.000 kr.

11.191.000 kr.

11.188.000 kr.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Der søges om tillægsbevilling på 65.467.000 kr. til ekstraordinær gældsafvikling i 2015.

Ændringerne til afdrag og renter i bugetperioden 2016 - 2019 er indarbejdet i budgetforslag.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller at:

 

  1. Der gives tillægsbevilling til ekstraordinær rentebetaling på kr. 6.388.000
  2. Der gives tillægsbevilling til ekstraordinær afdrag på lån på kr. 59.079.000
  3. De samlede tillægsbevillinger på kr.65.467.000 finansieres af kassen



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 142:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



139. Frigivelse af anlægsmidler til adgangsforhold ved Hylleholt Hallen - ekstern finansiering

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

Der er af Energistyrelsens Tilgængelighedspulje givet tilsagn om tilskud på op til i alt 134.000 kr. til dækning af udgifter, afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelse af projektet med opsætning af indvendig lift, under forudsætning af, at Faxe kommune afholder minimum 3/4 af udgifterne. Da vi lige nu forventer en total udgift på ca. 750.000 kr. til projektets udførelse, er vi sikre på at modtage tilskuddet.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Byggelovgivningen.

 

Økonomi

Da der er givet en anlægsbevilling på 1,0 millioner kr. til anlægsprojektet, og vi forventer at bruge ca. 750.000 kr. i 2015, skal tilskuddet på 134.000 kr. fra Energistyrelsens Tilgængelighedspulje ikke bruges, hvorfor det foreslås tilgået kommunens kassebeholdning.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  • At der gives en indtægts-anlægsbevilling på 134.000 kr., og at det tilsvarende rådighedsbeløb frigives, og
  • at beløbet tilgår kommunens kassebeholdning.



Teknik- og Miljøudvalget, 26. august 2015, pkt. 109:

Anbefales.

Marianne Ørgaard deltog i stedet for Martin Hillerup.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 143:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



140. Bevilling til § 17, stk. 4 udvalg finansieret af overførselspuljen

Sagsnr: 85.00.00-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetoverførselssagen fra 2013 til 2014 blev det besluttet at oprette en overførselspulje, hvor positive budgetoverførsler uden automatisk overførselsadgang blev placeret. Overførslerne i puljen er ikke indberettet i det korrigerede budget.

Politisk & Juridisk sekretariat har et ønske om at få bevilget 829.000 kr. fra puljen til afholdelse af udgifter til drift og servicering af de 2 § 17, stk. 4 udvalg (Vækst- og Erhvervsudviklingsudvalget og Udvalget for Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund) i både 2015 og 2016. Beløbet skal bl.a. dække mødeudgifter, løn til studentermedhjælpere, konferencer m.v.

Da beløbet ikke er indberettet i det korrigerede budget, søges der derfor om en tillægsbevilling til opgaven. Tillægsbevillingen nedskriver samtidig beløbet, der er reserveret under Politisk & Juridisk sekretariat i overførselspuljen.

Lovgrundlag

Intet

Økonomi

En tillægsbevilling på 829.000 kr. vil medføre et kassetræk, men mindre der anvises alternativ finansiering.

Tillægsbevillingen vil endvidere forøge kommunens serviceudgifter. 

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Politisk & Juridisk sekretariat indstiller:

  1. at der gives tillægsbevilling i 2015 til økonomiudvalget på 829.000 kr.,
  2. at det reserverede beløb under Politisk & Juridisk sekretariat i overførselspuljen nedskrives med et tilsvarende beløb, og
  3. at tillægsbevillingen finansieres af kassen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 144:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



141. Bevilling til porto-udgifter finansieret af overførselspuljen

Sagsnr: 85.00.00-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetoverførselssagen fra 2013 til 2014 blev det besluttet at oprette en overførselspulje, hvor positive budgetoverførsler uden automatisk overførselsadgang blev placeret. Overførslerne i puljen er ikke indberettet i det korrigerede budget.

Politisk & Juridisk sekretariat har et ønske om at få bevilget 400.000 kr. fra puljen til dækning af merudgifter til porto.

I forbindelse med opprioriteringsforslag for budget 2014 blev der kun tilført 75.000 kr. til området mod retteligt 475.000 kr. (opprioriteringsskema vedhæftet)

Budgettet til porto i 2015 er p.t. på 328.500 kr. og med en tilførsel på 400.000 kr. vil det samlede budget andrage 728.500 kr.
De forventede udgifter til porto er opgjort til ca. 800.000 kr.

Da beløbet ikke er indberettet i det korrigerede budget, søges der derfor om en tillægsbevilling til opgaven. Tillægsbevillingen nedskriver samtidig beløbet, der er reserveret under Politisk & Juridisk sekretariat i overførselspuljen.

Lovgrundlag

Intet

Økonomi

En tillægsbevilling på 400.000 kr. vil medføre et kassetræk, med mindre der anvises alternativ finansiering.

Tillægsbevillingen vil endvidere forøge kommunens serviceudgifter.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Politisk & Juridisk sekretariat indstiller:

  1. at der gives tillægsbevilling i 2015 til økonomiudvalget på 400.000 kr.,
  2. at det reserverede beløb under Politisk & Juridisk sekretariat i overførselspuljen nedskrives med et tilsvarende beløb, og
  3. at tillægsbevillingen finansieres af kassen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 145:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



142. Brugerportalinitiativet og digitale læremidler

Sagsnr: 17.00.00-A00-8-14 Sagsansvarlig: Lars Sørensen

Sagsfremstilling

Regeringen og KL aftalte i juni 2014 som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 at realisere initiativet om en ny brugerportal for folkeskolen. Det skal ske gennem en fælles digital udviklingsplan for folkeskolen, der inkluderer en ny fælles infrastruktur og et kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel.

 

Det betyder, at den nuværende SkoleIntra løsning (samarbejdsplatform) skal afløses af en ny portalløsning med væsentlig flere muligheder.

Den nye platform skal bestå af forskellige elementer: Dashboard, læringsplatform, samarbejdsplatform, nationale it-services og adgang til kommunale administrative systemer

 

I første halvdel af 2015 er arkitekturen for den nye digitale platform fastlagt og fremgår af bilag 1.

 

Ifølge aftalen påhviler det kommunerne at etablere digital understøttelse af følgende kernefunktioner hos alle folkeskoler:

  • Elever skal via platformen have adgang til kommunens digitale læremidler
  • Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have en digital adgang til it-løsninger til kommunikation, der kan udveksle relevante informationer med hinanden, som bl.a. styrker elev-til-elev-kommunikation, skole-hjem-samarbejde og kommunikation mellem pædagogisk personale og elever/klasse på tværs af skoler og klasser.
  • Elever, forældre og pædagogisk personale skal have adgang til elevplan, elevportefolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i samt uddannelsesplanen for de større elever.
  • Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have adgang til information om elevens læring og trivsel i form af blandt andet nationale test- og prøveresultater samt resultatet af løbende trivselsmålinger.
  • Elever og pædagogisk personale skal kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål.
  • Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have adgang til den viden, de metoder og redskaber, der er dokumentation for virker fra vidensportaler, herunder EMU.
  • Ledelsen skal have adgang til alle forløb, læringsmål, produkter og elevplaner.

 

Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt at initiativet finansieres ud fra følgende finansieringsprincipper:

  • Etableringsomkostninger til fællesoffentlig it-infrastruktur finansieres af staten.
  • Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen på 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet.
  • Kommunerne afholder udgifter til lokalt indkøb af digitale løsninger til understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen.

 

Udgift til den nye platform kendes ikke pt. blandt andet fordi prisen for løsningen afhænger af kommende udbud på elementerne i løsningen. Det vides dog at den kommunale udgift vil blive noget højere end den nuværende SkoleIntra-løsning.

Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group har - som en del af projektet - skønnet, at den enkelte kommune får følgende merudgifter: I udviklingsåret 2016 1,1 mio. kr. +/- 250.000 kr. samt ekstra årlige driftsudgifter på 900.000 kr. +/- 200.000 kr. Deres analyse viser også, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes størrelse og udgiftsniveauet. Se bilag 2.

 

Center for Børn & Undervisning vil i begyndelsen af 2016 fremlægge en sag med forventede udgifter, således at udgiften evt. kan indgå i budgetarbejdet for 2017.

 

Digitale læremidler:

Digitale læremidler og elevernes adgang til disse vil være en del af den kommende portalløsning. Siden 2012 har der været et centralt indkøb af digitale læremidler idet Uddannelsesudvalget i 2011 (Uddannelsesudvalget 09-08-2011 sag. nr. 63) besluttede, at skolernes tildeling af midler skulle reduceres med 70 kr. pr. elev pr. år, - og at disse midler anvendes til centralt og fælles indkøb af digitale læremidler.

Beløbet pr. elev er med fremskrivninger i dag 75,40 kr. pr. elev og der afsættes således i 2015 ca. 270.000 kr. til centralt indkøb af digitale læremidler.

Siden 2010 har der været en mulighed for at søge om tilskud til godkendte digitale læremidler i en pulje under Undervisningsministeriet. Tilskuddet til godkendte digitale læremidler udgør 50%. Tilskud opnås efter indsendelse af revisorpåtegnet regnskab og regnskabet for 2015 skal indsendes senest februar 2016. Hvert år ændres på kriterierne for godkendelse således gjaldt det i:

  • 2013 at undervisningsmidlerne skulle være online eller kunne downloades af eleverne
  • 2014 skulle undervisningsmidlerne også være udprægede interaktive
  • 2015 skal undervisningsmidler være udprægede interaktive og mærket op mod de nye, forenklede Fælles Mål

 

Udgiften til den fælles pakke udgør i 2015 ca. 720.000 kr. og det forventede tilskud udgør ca. 320.000 kr. Se bilag 3.

I overførselssagen vedrørende overførsler fra 2014 til 2015, som byrådet behandlede på sit møde 7. maj 2015 (sag nr. 54) er der overført 298.000 kr. fra ”Projekt Digitale Læremidler” .

Center for Børn & Undervisning anbefaler, at overførte midler fra ”Projekt Digitale Læremidler” i 2014 – 298.000 kr. - frigives og bruges til finansiering af dette års indkøb. Det anbefales desuden at det opnåede tilskud for 2015 uanset om tilskuddet udbetales i 2015 eller 2016 benyttes til finansiering af digitale læremidler i 2016.

Ordningen med 50 % statstilskud til indkøb af godkendte digitale læremidler bortfalder med udgangen af 2016 og Center for Børn & Undervisning anbefaler derfor, at økonomien til fremtidig finansiering af digitale læremidler indgår i den kommende sag vedr. udgifter til Brugerportalinitiativet.

  

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomi

En tillægsbevilling på 298.000 kr. vil medføre et øget kassetræk.

Tillægsbevillingen vil endvidere forøge kommunens serviceudgifter.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller

  • at der gives tillægsbevilling i 2015 til Uddannelsesudvalget på 298.000 kr. og at disse anvendes til Digitale Læremidler
  • at det reserverede beløb under center for Børn & Undervisning i overførselspuljen nedskrives med et tilsvarende beløb
  • at tillægsbevillingen finansieres af kassen
  • at opnået tilskud til digitale læremidler for året 2015 uanset udbetalingstidspunkt benyttes til indkøb af digitale læremidler
  • at Center for Børn & Undervisning primo 2016 fremlægger en sag for Uddannelsesudvalget vedr. udgifter til Brugerportalinitiativet og indholdet – herunder digitale læremidler.

 



Uddannelsesudvalget, 25. august 2015, pkt. 67:

 

Anbefales.

Martin Hillerup deltog ikke i behandling af dette punkt.

 

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 161:

 

Anbefales, dog således at der rejses en særskilt sag, når og hvis der opnås eksternt tilskud.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.



143. Garanti for lån til Haslev Fjernvarme I.m.b.a.

Sagsnr: 13.03.00-Ø60-1-15 Sagsansvarlig: Arne Denwers

Sagsfremstilling

Haslev Fjernvarme I.m.b.a. har den 29. maj 2015 rettet henvendelse til Faxe Kommune med anmodning om godkendelse af låneoptagelse på 24 mio. kr. over 20 år med kommunal garantistillelse.

Lånet skal anvendes til finansiering af projekt ”4,5 MW solvarme og 8.000 M3 varmelager”.

Faxe Kommune har godkendt projektet den 26. juni 2015, der efter samfundsøkonomiske beregninger skulle give en gevinst på 26 mio. kr. for en 20-årig periode set i forhold til en fortsættelse af nuværende drift.

Haslev Fjernvarme I.m.b.a. vil opnå en rentebesparelse ved at kunne optage lån på baggrund af en kommunal garanti. Rentebesparelsen afhænger af det konkrete lånetilbud, men skønnes at være i størrelsesorden 1 % p.a.

Såfremt det besluttes at give garanti vil Faxe Kommune årligt opkræve garantiprovision med ½ % p.a. af den til enhver tid værende restgæld på lånet ultimo året.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 1. Kommunen kan kun stille garanti for lån som opfylder betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider, jf. bestemmelserne i lånebekendtgørelsens § 12, stk. 1 og § 10, stk. 1-4 samt § 2, stk. 2, nr. 3.

Økonomi

Lånet udgør 24. mio. kr. med løbetid på 20 år.

Provisionsindtægt vil på årsbasis udgøre 120.000 kr.

Låneoptagelsen påvirker ikke kommunens låneramme.

  

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller at

  • Faxe Kommune giver garanti til Haslev Fjernvarme I.m.b.a. til låneoptagelse på 24 mio. kr. med en løbetid på 20 år og
  • Der opkræves garantiprovision med ½ % p.a. af lånets til enhver tid værende restgæld ultimo året.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 146:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



144. 1. behandling af budget 2016-2019

Sagsnr: 00.30.10-S00-10-14 Sagsansvarlig: Gitte Olsen

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal udarbejde forslag til kommunens budget for kommende år og de tre følgende budgetoverslagsår til kommunalbestyrelsen senest den 15. september.

 

Forudsætningerne i budgetforslaget er: 

  • Alle skattesatser fortsætter uændret fra 2015 til 2016
  • Der er taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  • Der indarbejdes de budgettilpasninger, opprioriteringsforslag og tekniske korrektioner, som er nævnt i de generelle bemærkninger og som fremgår af bilag til sagsfremstillingen
  • Der optages lån på ialt 7,3 mio. kr. i 2016
  • Der indarbejdes de i investeringsoversigten nævnte anlægsprojekter
  • Der indarbejdes de forudsætninger i øvrigt, som er anført i de generelle bemærkninger

 

Af bilag til sagsfremstillingen kan ses, hvilke forslag der indgår i budgetforslaget.

Processen og de indregnede forslag fremgår af bilaget "Budget 2016-2019 - bind 1". Bind 2 omhandler mere uddybende bemærkninger på de enkelte udvalgsområder.

 

Budget 2016-2019 i hovedtal

(mio. kr. Finansielle poster i årets priser, drift og anlæg i 2016-pris- og lønniveau)

Note: "-" = træk på kassebeholdning, "+" = styrkelse af kassebeholdning

 

Låneoptagelsen på 7,3 mio. kr. omfatter lån til udgifter vedrørende energibesparende foranstaltninger med 5,0 mio.kr. og anlægsprojekt vedrørende byfornyelse i Haslev med 2,3 mio. kr.

 

Serviceudgifterne ligger i budgetforslaget 0,8 mio. kr. under den vejledende serviceramme udmeldt af KL i 2016, og der forventes et merforbrug på ca. 7,5 mio. i forhold til den skønnede serviceramme for 2017.

 

Opfølgning på de økonomiske mål

Med udgangspunkt i det fremlagte budgetforslag er status på de besluttede økonomiske mål vist i tabel 2 nedenfor:

 

Tabel 2: Opfølgning på de økonomiske mål

 

 

Aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2016

Der er 20. august indgået aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi 2016. Denne indebærer, at udgiften til den kommunale medfinansiering stiger med 0,9 mia. kr. i forhold til, hvad der indgik i økonomiaftalen med kommunerne i juli. Det medfører, at kommunernes bloktiskud øges tilsvarende med 0,9 mia. kr. i 2016; det skønnes at svare til ca. 5,5 mio. kr. for Faxe Kommune. Beløbet er ikke indregnet i de her fremlagte budgetforslag.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse og bekendtgørelse 669 af 20. maj 2015 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomi

 Med det fremlagte budgetforslag forventes et træk på kassebeholdningen på 4,3 mio. kr. i 2016 og 46,5 mio. kr. i 2017. For den samlede periode vil budgetforslaget medføre et træk på kassebeholdningen på 238 mio. kr.

Med budgetforslaget forventes likviditeten opgjort efter kassekreditreglen at udgøre ca. 73 mio. kr. ved udgangen af 2016.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller, at

  1. Budgetforslaget for 2016 og overslagsårene 2017-2019 oversendes til 2. behandling
  2. Der anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  3. Alle skattesatser holdes uændret fra 2015 til 2016
  4. Ændringsforslag til budgetforslaget udarbejdes på det skemamateriale, der er vedlagt som bilag til sagen
  5. Politiske ændringsforslag fremsendes til Center for Økonomi og HR senest 21. september
  6. Ubalancerne for 2016 og 2017-2019 finansieres ved træk på kassebeholdningen



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 150:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



145. Folkeafstemning den 3/12-2015 om retsforbeholdet - valgstyrere og tilforordnede

Sagsnr: 84.06.00-G01-1-15 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Inden udgangen af 2015 skal der afholdes folkeafstemning om EU-forbeholdet på retsområdet.

På det konstituerende møde den 5. december 2013 blev der valgt følgende medlemmer til valgbestyrelsen til folketingsvalg og folkeafstemninger

Medlem:

Stedfortræder:

Knud Erik Hansen

Inger Andersen

Jørgen Egede Johannessen

Knud Green

Mogens Stilhoff

Ivan Lilleng

Marianne Ørgaard

Nadia Bruun Thurø

 

Faxe kommune danner opstillingskreds sammen med Stevns kommune, og Faxe er kredskommune.

Byrådet skal endvidere som kredskommune vælge en næstformand blandt valgbestyrelsens medlemmer.

Herudover skal der vælges valgstyrere og tilforordnede.

Byrådet har tidligere besluttet, at de vælges 39 valgstyrere fordelt således:

 

Haslev 1

7 valgstyrere

Haslev 2

7 valgstyrere

Faxe

5 valgstyrere

Hylleholt

5 valgstyrere

Karise

5 valgstyrere

Dalby

5 valgstyrere

Rønnede

5 valgstyrere

 

Valgstyrerne vælges ved forholdstal under eet blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.

Der skal endvidere vælges en formand for valgstyrerne for hvert afstemningssted. Formanden vælges blandt valgstyrerne ved forholdstalsvalg.

Der vurderes ikke at være brug for så mange tilfordnede som til et folketingsvalg.
Det foreslås derfor, at der kun vælges 30 tilforordnede (ved folketingsvalget i juni blev der valgt 61 tilforordnede) fordelt således:

Haslev 1

5 tilforordnede

Haslev 2

5 tilforordnede

Faxe

4 tilforordnede

Hylleholt

4 tilforordnede

Karise

4 tilforordnede

Dalby

4 tilforordnede

Rønnede

4 tilforordnede


De tilforordnede vælgere vælges efter forholdstal under eet blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.

Forslag til fordeling af valgstyrere og tilforordnede på de enkelte valgsteder fremgår af vedhæftede bilag.

Da det ved tidligere valg har vist sig at nogle partier har vanskeligt ved at finde det nødvendige antal valgstyrere og tilforordnede foreslås det, at de valgstyrere og/eller tilforordnede der mangler kan udpeges af andre partier.

Ministeriet henstiller, at byrådet tager særligt hensyn til de mindre partier, der ikke er repræsenteret i byrådet.

Udover de partier, der er repræsenteret i byrådet er følgende partier repræsenteret i Folketinget:

  • Radikale Venstre
  • Liberal Alliance
  • Alternativet

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 128 af 11/2-2013 om valg til Folketinget.

Økonomi

 Der forventes en merudgift i 2015 på ca. 500.000 kr.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Politisk & Juridisk sekretariat indstiller

  1. at der blandt valgbestyrelsens medlemmer vælges en næstformand,
  2. at der vælges 39 valgstyrere og 30 tilforordnede, idet det henstilles, at der ved udpegelsen tages hensyn til de partier som p.t. er repræsenteret i Folketinget, men ikke i byrådet,
  3. at antal og fordeling af valgstyrere og tilforordnede er gældende ved alle folkeafstemninger i indeværende valgperiode,
  4. at valgstyrere og/eller tilforordnede kan udpeges af andre partier, såfremt nogle partier har vanskeligt ved at finde det nødvendige antal.
  5. at der blandt valgstyrerne for hvert afstemningsområde vælges en formand.



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 151:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



146. Folkeafstemning den 3/12-2015 om retsforbeholdet - brevstemmeafgivning m.v.

Sagsnr: 84.06.00-G01-1-15 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Vælgere, der bor på plejehjem, i beskyttede boliger, almene plejeboliger m.v, samt vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i boformen eller boligen.

Disse brevstemmer skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Byrådet kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne udpeges blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Det foreslås, at der udpeges ialt 10 stemmemodtagere, hvoraf 5 udpeges blandt de tilforordnede vælgere og 5 udpeges blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Det foreslås endvidere, at der udpeges 1 stedfortræder for hver af de tilforordnede vælgere, således at disse kan træde til ved sygdom eller lignende.

Brevstemmer gennemgås dagen før valgdagen, hvor det undersøges om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Ved gennemgangen skal medvirke mindst 2 valgstyrere pr. afstemningssted.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 128 af 11/2-2013 om vlag til Folketinget.

Økonomi

 Ingen konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Politisk & Juridisk sekretariat indstiller

  1. at der udpeges 5 stemmemodtagere og 5 stedfortrædere blandt de tilforordnede vælgere,
  2. at Politisk & Juridisk sekretariat bemyndiges til at udpege 5 ansatte som stemmemodtagere, og
  3. at gennemgang og undersøgelse af brevstemmer dagen før valgdagen - den 2. december 2015 - foretages af formanden for valgstyrerne og en anden valgstyrer fra det pågældende valgsted.



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 152:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



147. Opførelse af almene boliger i Karise Permatopia

Sagsnr: 03.02.13-K08-1-15 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Sydkystens Boligselskab v/KAB har fremsendt ansøgning og skema A om opførelse af 44 almene familieboliger.

Boligerne opføres som en del af et byggeprojekt, hvor den samlede boligbebyggelse består af 90 boliger. Udover de 44 almene boliger opføres 23 ejerboliger og 23 andelsboliger. Det er målet, at alle boligtyper opføres på samme måde og at man ikke kan se forskel på, hvilken ejerform den enkelte bolig har. Boligerne opføres i energiklasse 2020.

Boligerne opføres i tilknytning til gården Jørslev Lyst, hvor der indrettes fællesfaciliteter samt mulighed for hjemmearbejdspladser mv. Fra gården vil der blive oprettet et væksthus samt et økologisk landbrug, der dels vil kunne levere fødevarer til beboeren og materiale til det biogasanlæg, der opføres. Forsyningsanlægget, fællesgårde og landbruget organiseres i et andelsselskab, som er helt uafhængigt af Sydkystens Boligselskab. Husstandene i andels- og ejerboligerne er tvungne andelshavere. Husstandene i de almene boliger har ret til at blive andelshavere på samme vilkår som de øvrige husstande.

Boligerne bliver opført som tæt-lav bebyggelse.

Boligerne forventes at kunne tages i brug den 30/6 2017.

Anskaffelsessummen for de 44 almene boliger er på 82.689.000,00 kr.

Anskaffelsessummen finansieres ved 2% beboerindskud, 88% realkreditlån og 10% kommunal støtte (grundkapitallån). Faxe Kommunes andel af anskaffelsessummen svarer til 8.268.900,00 kr.

Der er ikke afsat budget til grundkapitallånet.

Anskaffelsessummen giver en husleje på 870,00 kr. pr. m2.

Hertil kommer forbrugsafgifter og fællesudgifter skønnet til 190,00 kr. pr. måned.

De 44 almene boliger bliver opført som 1-, 2-, 3- og 4-værelses boliger fordelt således:

-          10 1- værelses boliger på 76 m2  - husleje på 4.800 kr./md

-          12 2-værelses boliger på 86 m2,  - husleje på 5.450 kr./md

-          10 3- værelses boliger 98,4 m2       - husleje på 6.900 kr./md

-          12 4-værelses boliger på 112 m2 - husleje på 8.120 kr./md

 

Med godkendelse af skema A forpligtiger Faxe Kommune sig samtidig til at stille garanti for realkreditlånet. Faxe Kommune skal stille garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi er lig markedsværdien og garantien opgøres afhængig af ejendommens kvalitet og beliggenhed. Den kommunale garanti kan derfor ikke opgøres endeligt ved hverken skema A eller skema B. Det endelige garantibeløb fastsættes, når ejendommen er opført og værdien ansat. Da værdiansættelsen af ejendommen kan medføre, at garantien kommer til at svare til hele lånets hovedstol, må det påregnes, at garantien kommer til at udgøre 40 – 88% af lånets hovedstol afhængig af den konkrete ejendoms udførelse og beliggenhed. Garantibeløbet kan således blive fastsat til et beløb mellem 29.106.528,00 – 64.034.362,00 kr.

Garantien påvirker ikke lånerammen.

Almenbolig lovens krav til skema A er opfyldt.

Lovgrundlag

Lov nr. 1023 af 21-08-2013 om almene boliger.

Lov nr. 1226 af 14-12-2011 om støtte til almene boliger.

Den kommunale lånebekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 1238 af 15. december 2011.

Økonomi

 En udgift til grundkapitallån på 8.268.900,00 kr..

Faxe Kommune påtager sig en garantiforpligtelse på op til 64.034.362,00 kr.   

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller

  1. at skema A godkendes med en anskaffelsessum for på 82.689.000,00 kr.,
  2. at den godkendte anskaffelsessum er bindende og kun kan ændres, hvis merudgifterne på forhånd er godkendt af Faxe Kommune,
  3. at boligafgiften godkendes til 870,00 kr. pr. m2 pr. år,
  4. at kommunen påtager sig en garantiforpligtelse på op til 64.034.362,00 kr.,
  5. at kommunen indbetaler grundkapitallån på 8.268.900,00 kr. til Landsbyggefonden,
  6. at der gives tillægsbevillingtil balanceforskydninger på 8.268.900,00 kr. til betaling af grundkapitallån, og
  7. at tillægbevillingen finansieres af kassen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 153:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Dorte Nybjerg (V) fremsatte forslag om at skema A godkendes, og at spørgsmålet om anvisningsretten sendes tilbage til Økonomiudvalget.

For forslaget stemte 19.

Imod stemte 5 (Martin Hillerup (Å), Nadja Bruun Thurø (Ø), Mogens Stilhoff (F), Inger Andersen (A) og Finn Hansen (A).

Hverken for eller imod stemte 1 (Kurt Munck (Ø)).

Forslaget godkendt.

 

Martin Hillerup fastholder sin tidligere udmeldte holdning om, at han synes at projektet indeholder for mange almennyttige boliger.

 

 



148. Nedlæggelse og salg af Lejerbos afdeling 091-2 - Institutionen Frøen.

Sagsnr: 03.11.00-K09-2-14 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Lejerbo har anmodet om kommunens godkendelse af nedlægning af deres afdeling 091-2 "Institution Frøen" samt salg af afdelingens ejendom.

Institution Frøen.

 

Organisattionsbestyrelsen for Lejerbo, Faxe har på ekstraordinært bestyrelsesmøde den 3. august 2015 godkendt nedlæggelse af afdelingen og salg af ejendommen.

 

For at Faxe Kommune kan godkende nedlæggelse af afdelingen og salget af afdelingens ejendom, skal begge dele godkendes af Lejerbos øverste myndighed, som er repræsentantskabet. Repræsentantskabet behandler sagen på deres møde den 2. september 2015.

 

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1540 af 2013-12- 16 om drift almene boliger mv. § 6, stk. 2 nr. 8.

Lov nr. 1023 af 21-08-2013 om almene boliger § 27.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Økonomi & HR indstiller at nedlæggelse af Lejerbos afdeling 091-2 og salg af afdelingens ejendom godkendes under forudsætning af, at repræsentantskabet godkender dette.



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 154:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



149. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 - Dagligvarebutik, Faxe Ladeplads

Sagsnr: 01.02.15-P17-1-15 Sagsansvarlig: Camilla Holck-Clausen

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 har været i offentlig høring i perioden fra den 20. maj til den 15. juli 2015.

Med tillægget justeres afgrænsningen af, og bestemmelserne for, kommuneplanens rammeområde FL-C1.

Forvaltningen har ikke modtaget høringssvar vedr. kommuneplantillægget i forbindelse med den offentlige høring.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning

Økonomi

Planen har ingen budgetmæssige konsekvenser.  

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan og Miljø indstiller, at kommuneplantillæg nr. 4 vedtages endeligt uden ændringer.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 24. august 2015, pkt. 88:

Anbefales.

 

Peter Joensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Henrik Rützou Aakast deltog i mødet i stedet for Jesper Beckmann.

 

René Tuekær deltog i mødet i stedet for Torben Reiner Jensen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 157:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



150. Endelig vedtagelse af lokalplan 300-44 for en dagligvarebutik - Hovedgaden, Faxe Ladeplads

Sagsnr: 01.02.05-P16-2-12 Sagsansvarlig: Camilla Holck-Clausen

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 300-44 for en dagligvarebutik ved Hovedgaden i Faxe Ladeplads har været i offentlig høring i fra den 20. maj 2015 til den 15. juli 2015.

Målet med lokalplanen er at åbne mulighed for, at opføre en ny dagligevarebutik på op til 1450 m² ved krydset Faxevej/ Hovedgaden i Faxe Ladeplads

I forbindelse med den offentlige høring har Center for Plan og Miljø modtaget ialt 2 høringssvar. Emnerne i indsiglserne vedrører først og fremmest støj, terrænregulering, bygnings højder og afstand til skel, samt beskæring af beplantning.

Alle høringssvar er samlet og kommenteret i vedhæftede hvidbog.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Økonomi

 Vedtagelse af lokalplanen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan og Miljø indstiller, at lokalplan 300-44 vedtages endeligt med følgende ændringer:

- at butikkens gulvkoten ændres til 5,9 m, +/- 0,20 m og at lokalplanen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

- at lokalplanens §7.04 suppleres med følgende: ”Byggeri og anlæg i byggefelt B skal dog opføres minimum 0,5 m fra skel.”

- at §8.16 ændres som følger: ”Ved lokalplanområdets indkørsel må der enten opstilles én fritstående fælles stander/pylon på 3,2 x 0,8 m der reklamere for områdets virksomheder, eller to ens udformede standere/pyloner på hver max. 1 m².”

 

 



Erhvervs- og Kulturudvalget, 24. august 2015, pkt. 89:

Anbefales.

 

Peter Joensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Henrik Rützou Aakast deltog i mødet i stedet for Jesper Beckmann.

 

René Tuekær deltog i mødet i stedet for Torben Reiner Jensen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 158:

 

 Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



151. Forslag til Kommuneplantillæg 5 Faxe Ladeplads Havn

Sagsnr: 01.02.05-P16-1-15 Sagsansvarlig: Jens Hedegaard

Sagsfremstilling

Som beskrevet i andet punkt på dagsordenen er der udarbejdet et forslag til lokalplan for havneområdet i Faxe Ladeplads. Forslaget er baseret på forudsætningen om at fremme de erhvervsmæssige muligheder i havnen. Hidtidige udlæg til boligformål og centerprægede erhvervsformål udgår derfor, og erstattes af tilpassede udlæg til erhvervsformål. I konsekvens heraf skal bestemmelserne i Faxe Kommuneplan 2013 også ændres. Ændringsproceduren følger lokalplanproceduren med en offentlig høringsfase på mindst 8 uger.

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan 300-45 er der i henhold til ”lov om miljøvurdering af planer og programmer” udarbejdet en screening, der vurderer planens indvirkning på miljøet. I screeningen konkluderes det,  at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse den ændrede planlægning. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet i området.

Der henvises til det vedlagte bilag - Kommuneplantillæg 5 - og til lokalplanredegørelsens s. 20.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning. Lov om vurdering af planer og programmer.

Økonomi

 Der er ingen kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Erhvervs- og Direktionssekretariatet indstiller

- at forslaget til kommuneplantillæg nr. 5 godkendes og sendes til offentlig sendes i offentlig høringi 8 uger, sideløbende med Lokalplanforslag 300-45, jf. planlovens bestemmelser, og

- at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget

 



Erhvervs- og Kulturudvalget, 24. august 2015, pkt. 86:

Anbefales.

 

Peter Joensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Henrik Rützou Aakast deltog i mødet i stedet for Jesper Beckmann.

 

René Tuekær deltog i mødet i stedet for Torben Reiner Jensen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 155:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



152. Forslag til Lokalplan 300-45 Faxe Ladeplads Havn

Sagsnr: 01.02.05-P16-1-15 Sagsansvarlig: Jens Hedegaard

Sagsfremstilling

På baggrund af tilkendegivelserne på det offentlige dialogmøde i Faxe Ladeplads d. 17. februar 2015 drøftede byrådet på sit temamøde d. 16. april bl.a. spørgsmålet om havnens planlægning. På temamødet var det konklusionen, at der i overensstemmelse med de klare anbefalinger fra dialogmødet skulle arbejdes for en ændringen af planerne for havnen med henblik på at fremme de erhvervsmæssige muligheder, uden at områdets miljømæssige hensyn sættes på spil. Den konkrete motivering lå i mulighederne for at havnen kan blive servicehavn for den kommende havmøllepark på Kriegers Flak. Sagens nærmere forhistorie og beskrivelser af planens øvrige forudsætninger og hovedindhold fremgår af lokalplanredegørelsen.

 

For at bringe et plangrundlag på plads hurtigst muligt, og derved skabe troværdighed i forhold til mulige kommende serviceoperatører (fx. DONG, Vattenfall, E-ON, Statoil eller tilsvarende virksomheder) har administrationen med ekstern bistand, i samarbejde med Faxe Kalk og efter høring af en miljøscreening samt med en kortfristet uformel kontakt til enkelte lokale interessenter udarbejdet vedlagte forslag til lokalplan 300-45. Planen skal erstatte den gældende lokalplan 300-38 i sin helhed.

I sammenhæng hermed er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 5 til Faxe Kommuneplan 2013 - se efterfølgende dagsorden.

 

I lokalplanforslaget lægges op til at de hidtidige, forskellige rekreative formål i havnensvestre og østre dele bibeholdes, mens den centrale del incl. størstedelen af det ekstensivt udnyttede opfyldningsareal syd for DGL udlægges til erhvervsformål med rammer for erhvervsklasser, der matcher områdets beliggenhed og miljøforholdene i området. Hidtidige fastlagt strandbeskyttelseslinie og højdegrænser for byggeri, henh. 12 og 6.5 meter sydligst på opfyldningsarealet, bibeholdes.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan 300-45 er der i henhold til ”lov om miljøvurdering af planer og programmer” udarbejdet en screening, der vurderer planens indvirkning på miljøet. I screeningen konkluderes det,  at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse den ændrede planlægning. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet i området, idet arealanvendelsen er tilpasset de eksisterende forhold og det mulige bygningsvolumen ikke øges i forhold til den hidtil gældende plan.

 

Sagen forventes omtalt på det planlagte dialogmøde i Faxe Ladeplads, der afholdes d. 3. september, men der forudsættes også afholdt et egentlig offentligt møde om planforslaget, foreslået til d. 5. oktober, som led i den lovpligtige høringsfase, der er planlagt til perioden onsdag d. 16. september . - tirsdag d. 10. november.

Herefter forelægges forslaget og evt. bemærkninger for udvalg og byrådet, om muligt med henblik på en beslutning om planerne i byrådet d. 10. december.

 

I iøvrigt kan det oplyses, at administrationen og Faxe Kalk sideløbende samarbejder om -

  • dels at tiltrække servicehavn-funktionen til Faxe Ladeplads, hvilket sker i konkurrence med Køge, Stevns/Rødvig, Vordingborg/Klintholm og Guldborgsund/Stubbekøbing,
  • dels at etablere et parallelt samarbejde med de pågældende kommuner og Region Sjælland samt under medvirken fra Invest in Denmark med henblik på styrke den sjællandske attraktivitet i forhold til en placering i svensk og tysk havn.

Det sidstnævnte har form af, i lighed med andre steder, at etablere et erhvervsnetværk, der kan tilbyde serviceoperatøren en enkelt og direkte indgang til lokale underleverandører, produkter og services.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomi

 Beslutningen indebærer ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Erhvervs- & Direktionssekretariatet indstiller,

- at forslaget til lokalplan nr. 300-45 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger jf. planlovens bestemmelser, og

- at der afholdes et offentligt møde om forslaget mandag d. 5. oktober kl. 19 i Faxe Ladeplads som led i høringsfasen, samt

- at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget



Erhvervs- og Kulturudvalget, 24. august 2015, pkt. 87:

Anbefales.

 

Peter Joensen deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Henrik Rützou Aakast deltog i mødet i stedet for Jesper Beckmann.

 

René Tuekær deltog i mødet i stedet for Torben Reiner Jensen.

 



Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 156:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



153. Godkendelse af vandhandleplan for Faxe Kommune

Sagsnr: 09.00.06-P17-1-12 Sagsansvarlig: Poul Jensen

Sagsfremstilling

Forslag til vandhandleplan har været i offentlig høring i perioden 26. januar – 23. marts 2015. I høringsperioden gjorde Naturstyrelsen opmærksom på, at indsatsen i grænsevandløbet Kanderød Bæk ikke fremgik af forslaget, og at Naturstyrelsen fandt det uklart, om spærringen ved Denderup Sø ville blive fjernet. Center for Plan & Miljø præciserede derfor forslaget, så det fremgår, at der er krav om restaurering af Kanderød Bæk, og at spærringen ved Denderup Sø ikke vil blive fjernet. Efterfølgende blev forslaget fremlagt i ny offentlig høring i perioden 20. maj – 15. juli 2015.

I høringsperioderne er der indkommet 4 høringssvar fra henholdsvis Naturstyrelsen, Rønnede Golf Klub, Bregentved Gods, Gefion og Sjællandske Familielandbrug. Høringssvarene er kommenteret i en hvidbog.

 

På baggrund af høringssvaret fra Naturstyrelsen blev forslaget præciseret som anført.

 

Høringssvarene fra Rønnede Golf Klub, Bregentved Gods, Gefion og Sjællandske Familielandbrug finder Center for Plan & Miljø ikke giver anledning til ændring af forslaget. Høringssvarene indeholder mange, gode, konstruktive bemærkninger vedrørende den efterfølgende opfølgning på handleplanen, blandt andet vedrørende konsekvensbeskrivelse af indsatserne, konkrete løsningsmuligheder, tidlig involvering, god dialog med mere. Dette vil blive inddraget i det videre forløb, så indsatserne gennemføres i et godt samarbejde mellem lodsejere, foreninger, myndigheder med flere. 

Vandhandleplanen omfatter de spildevands- og vandløbsindsatser, som kommunen skal gennemføre i henhold til den statslige vandplan og dens indsatsprogram, dvs. forbedring af spildevandsrensning i det åbne land, reduktion af forurening fra Freerslev renseanlæg samt fra overløbsbygværker i Dalby og Karise og gennemførelse af vandløbsprojekter til forbedring af de fysiske forhold (fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte strækninger og udlægning af sten og grus). Vandhandleplanen fastsætter, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet dog uden at foregribe det præcise indhold af de aftaler og afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af vandhandleplanen. Kommunen kan ikke ændre det statslige indsatsprogram.

Vandhandleplanen skal være vedtaget senest den 30. oktober 2015, senest et år efter vandplanernes offentliggørelse. Den vedtagne handleplan skal offentligt annonceres med angivelse af, at handleplanen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med en frist på fire uger.

Lovgrundlag

Miljømålsloven og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner.

 

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller:

 

  • At vandhandleplan 2012-2015 vedtages.



Teknik- og Miljøudvalget, 26. august 2015, pkt. 111:

Eli Jacobi Nielsen (Dansk Folkeparti) har følgende forslag til ændring af indstillingen: Vandhandleplan 2012 – 2015 vedtages, med det forbehold at indsatsen i forbindelse med spildevandsrensning for ejendomme i spredt bebyggelse stilles i bero, til en afklaring af mulig ændring af lovgivningen foreligger, jf. Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 15. januar 2015.

Ændringen af indstillingen anbefales ikke.

 

Indstilling anbefales.

 

Marianne Ørgaard deltog i stedet for Martin Hillerup.

 

 

Økonomiudvalget, den 2. september 2015, pkt. 159:

 

Bente Abrahamsen (Dansk Folkeparti) har følgende forslag til ændring af indstillingen: Vandhandleplan 2012 – 2015 vedtages, med det forbehold at indsatsen i forbindelse med spildevandsrensning for ejendomme i spredt bebyggelse stilles i bero, til en afklaring af mulig ændring af lovgivningen foreligger, jf. Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 15. januar 2015.


For forslaget stemte 1 (Bente Abrahamsen (O)).
Imod stemte 4.

Indstillingen anbefales.

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Dansk Folkeparti har følgende forslag til ændring af indstillingen: Vandhandleplan 2012 – 2015 vedtages, med det forbehold at indsatsen i forbindelse med spildevandsrensning for ejendomme i spredt bebyggelse stilles i bero, til en afklaring af mulig ændring af lovgivningen foreligger, jf. Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 15. januar 2015.

 

For forslaget stemte 3 (Dansk Folkeparti).

Imod stemte 22.

 

Indstillingen godkendt.



154. Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde 2016

Sagsnr: 27.06.08-G00-1-15 Sagsansvarlig: Anita Schleef

Sagsfremstilling

Baggrund

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober 2015 indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde 17. juni 2015 og anbefaler den til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.

 

Kapacitetsbehov

Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, men at der er områder, som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga. forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift. psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed.

 

Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier.

 

Fokusområder

Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region Sjælland var april 2015 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret.

 

Ud over den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede, som man skal arbejde med i 2016, blev foreslået fire fokusområder, som der var opbakning til. De foreslåede fokusområder er:

  • Central udmelding 1/11-2015: Mennesker med svær spiseforstyrrelse
  • Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år)
  • Psykiatriområdet
  • Kommunikationsområdet
  • Økonomi - effektiviseringsundersøgelser

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.

 

Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning (april 2015) om, at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet. KKR Sjællands beslutning om yderligere analyser af økonomien på tværs indgår som et af de fem fokusområder i udviklingsstrategien.

 

Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Det anbefales, at fastholde disse principper.

 

Det indgår videre, at beregningen af takster i 2016 baseres på KL’s nye PL skøn i relation til resultatet ved OK 2015.

 

I forbindelse med styringsaftalen skal børnehus og socialtilsyn drøftes. I styringsaftalen indgår således en kort status i for begge. Socialtilsyn øst afgiver i juli 2015 sin første årsrapport, og evt. opfølgning i relation herpå vil derfor ikke kunne indgå i nærværende rammeaftale 2016.

Lovgrundlag

Rammeaftalen indgår i Serviceloven § 6 stk. 4, Almenboligloven § 185 b., Folkeskoleloven § 47 stk. 3, 2. , Loven om specialundervisning for voksne § 6 stk. 3, 2.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at Rammeaftalen for 2016 godkendes.


Børne- og Familieudvalget, 25. august 2015, pkt. 63:

Anbefales.

Nadia Bruun Thurø og Steen Andersen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Uddannelsesudvalget, 25. august 2015, pkt. 66:

Anbefales.

Martin Hillerup deltog ikke i behandling af dette punkt.

 


Social- og Sundhedsudvalget, 26. august 2015, pkt. 87:

Anbefales.

 

Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 162:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



155. Integrationspolitik

Sagsnr: 00.01.00-P22-1-15 Sagsansvarlig: Anna Kristina Grundsø

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget besluttede den 22. januar 2015, på baggrund af en temadrøftelse, at der skulle udarbejdes en integrationspolitik for Faxe Kommune. Udkast til integrationspolitik blev sendt i høring i fagudvalgene i maj måned og revideret udkast blev fremlagt for Beskæftigelsesudvalget på møde den 22. juni 2015. Sagen genoptages hermed.

Sagsfremstilling fra udvalgsmøde den 22. juni 2015, pkt. 34

Som besluttet på udvalgets møde den 20. april 2015 har Integrationspolitikken været i høring i fagudvalgene i maj måned.

 

Der er modtaget følgende høringssvar fra Erhvervs- og Kulturudvalget:

At sidste afsnit (1. punktum) i politikkens indledning ændres til: ”Vi skal være bedre til at udnytte den enkeltes ressourcer”.

 

Forslaget er indarbejdet i Integrationspolitikken.

 

Der er ikke modtaget andre høringssvar.

 

Vedlagt som bilag er den reviderede Integrationspolitik samt procesplanen.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at integrationspolitikken godkendes.

 

 

Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 22. juni 2015

 

Eli Jacobi Nielsen (DF) deltog under punktet i stedet for Steen Petersen (DF).

 

Eli Jacobi Nielsen (DF) stillede følgende ændringsforslag:

 

"Integration er en dynamisk proces, som sigter på at assimilere borgere med anden etnisk baggrund, i det danske samfund.

For at denne integration skal lykkes, er det essentielt at indvandrere til Danmark accepterer og respekterer grundlæggende danske samfundsnormer og værdier herunder kønnenes ligestilling og ytringfrihed.

Flygtninge og indvandrere der vælger Danmark som destination, bærer selv et ansvar for at blive en ydende del af samfundet her".

 

Udvalget besluttede at administrationen undersøger de juridiske aspekter af ovenstående og hvilke konsekvenser det har for politikkens udformning. Sagen udsættes til næste møde.

 

Sagsfremstilling den 24. august 2015

Fremsættelse af ændringsforslag to gange

Administrationen har undersøgt, hvorvidt der i samme sag på et nyt stadie kan fremstættes samme ændringsforslag som et flertal i udvalget tidligere har stemt imod. 

Efter normalforretningsordenens § 11, kan et ændringsforslags- eller underændringsforslag fremsættes så længe afstemning ikke er påbegyndt. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i forretningsordenen for Beskæftigelsesudvalget. Det må dog antages, at der også på udvalgsmøder kan stilles ændringsforslag.

Høringsfasen er indsat for at udvalget efter indhentelse af svar fra de andre fagudvalg, kan skifte mening. Alle medlemmer kan derfor i princippet stemme imod den endelige vedtagelse, selvom de tidligere har stemt for, at udkastet blev sendt i høring. Derfor kan der godt, til sagen om den endelige vedtagelse af integrationspolitikken, fremsættes ændringsforslag, der er næsten enslydende med tidligere fremsat ændringsforslag.

Et ændringsforslag kan ikke stå alene, men sigter på at ændre et andet forslag (hovedforslag). Der kan fremsættes flere ændringsforslag til et hovedforslag. Et ændringsforslag kan dog blive et nyt hovedforslag, hvis ændringen består i, at det besluttes at droppe hovedforslaget og i stedet stemme om ændringsforslaget. I så fald bliver de to hovedforslag alternative, så vedtagelse af det ene udelukker det andet.

 

Assimilering af borgere med anden etnisk baggrund

Administrationen har undersøgt betydningen af integration forstået som ”at assimilere borgere med anden etnisk baggrund”.

Gyldendals Fremmedordbog oversætter assimilation som ”at gøre lig med”.

Ifølge Gyldendals ”Den Store Danske” er assimilation ”den proces, hvorved en kultur gradvis inkorporeres i en anden, således at kulturforskellen ophæves. Ordet assimilation bruges også om en bevidst integrationspolitik, som en stat kan føre over for sine kulturelle minoriteter. Processen forudsætter kulturkontakt mellem grupper eller individer. I modsætning til akkulturation opererer assimilation kun i én retning og resulterer i den dominerende kulturs totale omslutning af minoriteten, hvis særpræg derved forsvinder”.

Integrationsloven pålægger kommunen ansvaret for at integrere flygtninge og indvandrere på områder som boligplacering, danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Integrationslovens formål er at sikre, at ”nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund”.

Det skal gennem en målrettet integrationsindsats sikres, at disse udlændinge får lige mulighed for deltagelse i samfundslivet, opnår selvforsørgelse og bibringes en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Integrationspolitikken for Faxe Kommune er udarbejdet med udgangspunkt i integrationsloven og dens formålsparagraf.

Lovgrundlag

Integrationsloven (vedlagt som bilag)

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at integrationspolitikken godkendes.

 

Beskæftigelsesudvalget, 24. august 2015, pkt. 45:

Udvalget anbefaler integrationspolitikken med følgende ændringer:

Under afsnittet side 2 "Hvad er integration" erstattes de to første linjer med følgende:

"Integration er en dynamisk proces.

For at denne integration skal lykkes, er det essentielt at indvandrere til Danmark accepterer og respekterer grundlæggende danske samfundsnormer og værdier herunder kønnenes ligestilling og ytringfrihed i respekt for den danske Grundlov.

Indvandrere der vælger at bosætte sig i Danmark, bærer selv et ansvar for at blive en ydende del af samfundet her".

Marianne Ørgaard deltog i stedet for Torben Reiner Jensen (Å)

Henrik Aakast deltog i stedet for Jesper Beckmann (V)

 

   
Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 165:

 

Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Mogens Stilhoff (F) fremsatte forslag om, at sætningen "indvandrere der vælger at bosætte sig i Danmark, bærer et ansvar for at blive en ydende del af samfundet her" ændres til "indvandrere der vælger at bosætte sig i Danmark, bærer et medansvar for at blive en ydende del af samfundet her"

For forslaget stemte 3 (Mogens Stilhoff (F), Kurt Munck (Ø) og Nadia Bruun Thurø (Ø).

Imod stemte 22.

 

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

 



156. Familiekonsulent på integrationsområdet

Sagsnr: 00.10.00-A00-1-15 Sagsansvarlig: Anita Schleef

Sagsfremstilling

De senere år er der kommet en del flygtningefamilier til kommunen og mange flygtninge, som kommer til Faxe Kommune alene, ønsker at blive familiesammenført med deres børn. Kommunen skal ifølge serviceloven tilbyde en forebyggende indsats til børn og unge med behov for særlig støtte.

Center for Familie, Social & Beskæftigelse ønsker derfor at ansætte en familiekonsulent til at varetage en forebyggende indsats i forhold til flygtningefamilier med børn under 18 år. Der er 100 % statsrefusion på indsatsen.

Der er på nuværende tidspunkt 73 flygtningebørn i kommunen.

Faxe kommune har i første halvår af 2015 modtaget 24 familiesammenførte ægtefæller og 56 børn.

Det forventes, at der igennem det næste halve år vil ske en yderligere stigning af antallet af familiesammenførte børn.

Som udgangspunkt vil alle nytilkomne flygtningefamilier med børn under 18 år få tilknyttet en familiekonsulent i integrationsperioden. Formålet med at ansætte en familiekonsulent er at styrke den helhedsorienterede forebyggende indsats og understøtte integrationen.

Familiekonsulentens arbejdsfunktion vil blandt andet være følgende:

·         Tovholder i forhold til planlægning og afholdelse af integrationsplans møder

·         Tovholder i forhold til at oplysninger gives til de rettet sagsbehandlere løbende

·         Hjemmebesøg

·         Råd og vejledning om forældrerollen i det danske samfund herunder opdragelse og forventninger.

·         Kontakt til skoler, dagpleje, børnehave og lign. ved indskrivning.

·         Deltage i forældremøder.

·         Tovholderfunktion ift. sygehusvæsnet – f.eks. deltage i møder med læge, sygehus eller anden sundhedsmæssig foranstaltning, herunder tandlægebesøg for børnene.

·         Kontakt til frivillige, fritidsaktiviteter og lignende for at få børnene i gang med at skabe netværk og deltage i fritidslivet.

·         Rådgive og vejlede børn og voksne i forhold til at vokse op i Danmark – muligheder og udfordringer ved at være to-kulturel.

·         Være behjælpelig i forhold til fritidsjob – herunder oprettelse af skattekort, bankkonto mv. 

·         Deltagelse i fagligt netværk omkring integranternes muligheder, Integrationsteamet, børn- og ungeafd. og lignende.

                

Økonomi

Efter servicelovens § 181 stk. 2 er det muligt for kommunerne at få fuld refusion på udgifter til en familiekonsulent i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Der søges tillægsbevilling til lønudgift til to familiekonsulenter. Da ordningen er 100 % statsrefunderet ansøges der samtidig om refusionsindtægt.

 

Sagen behandles af Børne- og Familieudvalget d. 25. august.

 

 

Lovgrundlag

Lov om Social Service.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Der søges om en 0-bevilling, da der er 100 pct. statsrefusion.

Budgetår

udgiftsbevilling

indtægtsbevilling

2015

 

kr. 400.000

 

kr. -400.000

 

2016

 

 

kr. 1.200.000

 

kr. -1.200.000

 

2017

 

 

kr. 1.200.000

 

kr. -1.200.000

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at

at sagen tages til efterretning.

 

Beskæftigelsesudvalget, 24. august 2015, pkt. 46:

Godkendt.

 

Marianne Ørgaard deltog i stedet for Torben Reiner Jensen (Å)

Henrik Aakast deltog i stedet for Jesper Beckmann (V)

 

Børne-  og Familieudvalget, 25. august 2015, pkt. 62:

 

Anbefales.

Nadia Bruun Thurø og Steen Andersen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget, 2. september 2015, pkt. 166:

 

Anbefales.

 

Camilla Meyer (A) og René Tuekær (Å) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Godkendt.



157. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-20-14 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

Biografen Kanten

Der er indgået en 10-årig aftale med Jesper Larsen og Henrik Larsson om leje af Biografen Kanten fra den 1. oktober 2015.

Dagsordenspunkt fra økonomiudvalgets behandling af sagen er vedhæftet som bilag.

Beslutning i Byrådet den 10. september 2015

Der blev orienteret om:

  • Brev fra Erhvervs- og Vækstministeren, der takker for kommunens brev om udflytning af statslige arbejdspladser
  • Inger Andersen er valgt som nyt medlem af Sundhedskoordinationsudvalget

 



158. Køb af ejendom

Sagsnr: 00.01.00-G01-22-15 Sagsansvarlig: Anne Svendsen



159. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-20-14 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen



Underskrifter

Inger Andersen
Ivan Lilleng
Dorte Nybjerg
Martin Hillerup
Knud Erik Hansen
Nellie Bradsted
Knud Green
Jørgen Egede Johannessen
Steen Petersen
Marianne Ørgaard
René Tuekær
Mogens Stilhoff
Per Thomsen
Steen Andersen
Finn Hansen
Bente Abrahamsen
Jesper Beckmann
Torben Reiner Jensen
Peter Joensen
Jonas Kristinsson
Anne Camilla Meyer
Kurt Munck
Eli Jacobi Nielsen
Nadia Bruun Thurø
Henrik Rützou Aakast