Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Byrådet
Type: Referat
Mødedato: Tirsdag 14. marts 2017

Byrådet - 14-03-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Byrådet
den 14. marts 2017 kl. 18:30
i Byrådssalen, Søndergade 12 D, 4690 Haslev


28. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-53-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



29. Spørgetid

Sagsnr: 00.01.00-P35-53-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

Forretningsordenen for spørgetid:

  1. Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt for Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på ½ time.
  2. Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe Kommune. Spørgsmål kan stilles skriftligt, således at spørgsmål oplæses af formanden og derefter besvares.
  3. Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere, og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner, heller ikke om personen selv.
  4. Spørgsmål rettes til formanden der herefter træffer afgørelse om hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelse gives af forvaltningen.
  5. Spørgsmål skal være korte, og skal være afgivet indenfor 2 minutter, og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
  6. Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsordenen, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af pågældende punkt på dagsordenen.
  7. Spørgsmål der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen afvises.
  8. Det tilkommer formanden at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
  9. Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
    Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
    Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.

Spørgetiden begynder ved ordinært mødes begyndelse, og har en samlet varighed på max. ½ time.

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Der  blev stillet spørgsmål om:

  • Klassedannelser
  • Frøgårdens Containerplads
  • Spildevandsplanen



30. Klassedannelse for skoleåret 2017/2018

Sagsnr: 17.01.00-A00-1-17 Sagsansvarlig: Henrik Brink-Olesen

Sagsfremstilling

På baggrund af det ekstraordinære møde i Uddannelsesudvalget den 28. februar 2017 besluttede Uddannelsesudvalget, at administrationen skulle udarbejde nærværende sagsfremstilling om oprettelse af yderligere klasser i overbygningens 7. Klasser til skoleåret 2017/2018. 

Administrationens oprindelige forslag til klassedannelse er sket i henhold til gældende principper og retningslinjer. Klassedannelsen ved overgangen fra 6. klasse til 7. klasse sker ud fra en matematisk model, hvor antallet af indskrevne elever i hvert skoledistrikt divideres med 28, hvilket giver antallet af klasser. Ved dannelsen af 7. klasser samles Vestskolens elever på afdeling Nordskov. Østskolen og Midtskolens elever placeres på distrikternes afdelinger.

Til orientering er de administrativt udarbejdede klassekvotienter og klassedannelser vedlagt som bilag 1 og 2.

Dannelse af 7. klasser til skoleåret 2017/2018 på baggrund af den matematiske model

På baggrund af den matematiske model er der dannet følgende antal klasser i de tre distriktsskoler:

Skoledistrikt Vest: 6 klasser

Skoledistrikt Midt: 5 klasser

Skoledistrikt Øst: 4 klasser

 

Uddannelsesudvalget ønskede etablering af yderligere en 7. klasser på Østskolen og en 7. klasse på Midtskolen til skoleåret 2017/2018. (Uddannelsesudvalget forslag til ny klassedannelse er vedlagt som bilag 2).

Økonomiske konsekvenser ved etablering af ekstra klasser for skoleåret 2017/2018

En 7. klasse koster i helårsvirkning 692.480 kr.  

En ekstra 7. Klasse vil koste 288.533 kr. i 2017. Grundet 5/12 virkningen (august -december) 

Der er i budget 2017 afsat midler til 17, 7. klasser og der er ved matematiske model behov for 16, 7. Klasser i skoleåret 2017/2018.

 Ekstraudgiften til etablering af yderligere to 7. klasser som forslået af Uddannelsesudvalget vil derfor betyde en merudgift i budgetåret 2017 på 577.067 kr. eftersom "overskydende" midler fra klassedannelsen normalt tilføres kommunekassen.

 

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomi

Etablering af ekstra klasser vil i 2017 medføre en merudgift på 577.067 kr. som skal finasieres indenfor Uddannelsesudvalgets egen budgetramme.

2017 – 577.067 kr. (5/12 virkning)

2018 – 1.384.960 kr.

2019 – 1.384.960 kr.

2020 – 807.893 kr. (7/12 virkning)

Samlet 4.154.880 kr.

Merudgiften i årene 2018 – 2020 er på 3.577.813 kr.

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Uddannelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 

- at der etableres to yderligere 7. klasser (en på Østskolen og en på Midtskolen) for det kommende skoleår 2017/18.

- at udgiften til de to ekstra klasser (5/12) finansieres via uddannelsesudvalgets samlede ramme i 2017 og indarbejdes i budget 2018 - 2021

- at den faktiske opgørelse af udgiften til etablering af de 2 ekstra klasser opgøres og fremlægges i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen

- at klassedannelsen fremover behandles politisk i Uddannelsesudvalget 



Uddannelsesudvalget, 6. marts 2017, pkt. 17:

Marianne Ørgaard (Borgerlisten - L) og Martin Hillerup (Borgerlisten - L), foreslår at der fremover også - lige som den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

 

For ændringsforslaget stemte 3
Martin Hillerup (L), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O)

Imod ændringsforslaget stemte 3

Jonas Kristinsson (V), Henrik Aakast (V) og Camilla Meyer (A) 

Dermed falder ændringsforslaget 

Jonas Kristinsson (V), Henrik Aakast (V) og Camilla Meyer (A) foreslår at der fremover også - lige som den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

Skolestrukturen og den matematiske model evalueres i 2018.

 

For dette forslag stemte 3

Jonas Kristinsson (V), Henrik Aakast (V) og Camilla Meyer (A)

 

Imod dette forslag stemte 3

Martin Hillerup (L), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O)
 

Dermed falder ændringsforslaget

Uddannelsesudvalget anbefaler

at der etableres 2 ekstra 7. klasser (1 på Østskolen og 1 på Midtskolen) for det kommende skoleår 2017/18.

at udgiften til de 2 ekstra klasser (5/12) finansieres via en tillægsbevilling fra kommunens kassebeholdning i 2017.

at udgiften på 3.577.813 kr. for de to klasser indarbejdes i budget 2018 - 2020

at klassedannelsen for 0. og 7. klasse fremover behandles politisk i Uddannelsesudvalget

 

 Finn Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 55:

Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales.

 

René Tuekær (L) og Eli Jacobi Nielsen (O)foreslår at der fremover også - lige som den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

For ændringsforslaget stemte 2 (René Tuekær (L) og Eli Jacobi Nielsen (O))

Imod ændringsforslaget stemte 5 (Knud Erik Hansen (A), Cailla Meyer (A), Dorte Nybjerg (V), Jørgen Egede Johannessen (V) og Ivan Lilleng (C)

Ændringsforslaget nedstemt.

 

Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Dorte Nybjerg (V), Jørgen Egede Johannessen (V) og Ivan Lilleng (C) foreslår at der fremover også - ligesom den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

Skolestrukturen og den matematiske model evalueres i 2018.

For dette forslag stemte 5 (Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Dorte Nybjerg (V), Jørgen Egede Johannessen (V) og Ivan Lilleng (C)).

Imod dette forslag stemte 2 ( René Tuekær (L) og Eli Jacobi Nielsen (O)).

Ændringsforslaget godkendt.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Uddannelsesudvalgets indstilling godkendt:

at der etableres 2 ekstra 7. klasser (1 på Østskolen og 1 på Midtskolen) for det kommende skoleår 2017/18.

at udgiften til de 2 ekstra klasser (5/12) finansieres via en tillægsbevilling fra kommunens kassebeholdning i 2017.

at udgiften på 3.577.813 kr. for de to klasser indarbejdes i budget 2018 - 2020

at klassedannelsen for 0. og 7. klasse fremover behandles politisk i Uddannelsesudvalget

 

Borgerlisten og Dansk Folkeparti foreslår, at der fremover også - lige som den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

For ændringsforslaget stemte 6 (Borgerlisten (3) og Dansk Folkeparti (3))

Imod ændringsforslaget stemte 19 (Socialdemokratiet (6), Venstre (8), Det Konservative Folkeparti (2), Enhedslisten (2) og Socialistisk Folkeparti (1)

Ændringsforslaget nedstemt.

 

Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår, at der fremover også - ligesom den tidligere beslutning om 0.-klasser - oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at 'prikkerunder' undgås og forældre og elevers fortsatte utryghed ved nuværende skolestruktur elimineres.

Skolestrukturen og den matematiske model evalueres i 2018.

For dette forslag stemte 19 (Socialdemokratiet (6), Venstre (8), Det Konservative Folkeparti (2), Enhedslisten (2) og Socialistisk Folkeparti (1).

Imod stemte 6 (Borgerlisten (3) og Dansk Folkeparti (3)).

Ændringsforslaget godkendt.

 



31. Spildevandsplan 2016-2021

Sagsnr: 06.00.05-P15-2-15 Sagsansvarlig: Jacob Hald

Sagsfremstilling

Forslag til spildevandsplan 2016-2021 har været i offentlig høring i perioden 28. november 2016 til 3. februar 2017. I høringsperioden blev der afholdt borgermøde 10. januar 2017 med deltagelse af ca. 250 borgere.

Der er indkommet 26 høringssvar. Da der er tale om et relativt omfattende materiale henvises til vedlagte hvidbog, som forholder sig konkret til de enkelte høringssvar. Høringssvarene handler overvejende om spildevandsrensning i det åbne land og kan deles op i:

1.      Bemærkninger til indsatser i konkrete områder

2.      Overordnede bemærkninger til spildevandsplanens indhold og proces.

Ad. 1 Bemærkninger til indsatser i konkrete områder 

Vandløb med ukendt tilstand

Vandløbenes tilstandsvurderinger i vandområdeplanerne er som udgangspunkt beregnet ud fra målinger foretaget i årene 2008-2012. Hvis tilstandsvurderingerne er baseret på mere end 10 år gamle data foretages en faglig vurdering af, om data stadig er valide. Hvis ikke betegnes tilstanden som ukendt.

Hvis der nedstrøms vandløbsstrækninger med ukendt tilstand er vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt grundet spildevandspåvirkning, og ejendommes udledning i oplandet til vandløb med ukendt tilstand bidrager til forureningen, er forudsætningerne for at meddele påbud opfyldt. Der henvises i den forbindelse til vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen:

Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det bemærkes, at det i den forbindelse er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller et vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætningen - men hvor vandløbet løber ud i en sø, der er forureningspåvirket, og hvor målsætningen ikke er opfyldt.”

Eksempelvis kan nævnes alle vandløb, der afleder til Tystrup-Bavelse søerne via Suså systemet. Uanset om der er målopfyldelse i en delstrækning, eller vandløbet er betegnet med ”ukendt tilstand”, er der krav om forbedret spildevandsrensning på grund af manglende målopfyldelse nedstrøms i Tystrup-Bavelse søerne.

Administrationen har på baggrund af ovenstående lavet en præcisering af afsnit 6.1 vedr. vandløb med ukendt tilstand herunder afsnit 4.7.7 vedrørende forudsætninger for meddelelse af påbud. I afsnit 6.1 er det således uddybet, hvornår et vandløbs tilstand betegnes som ukendt. I afsnit 4.7.7 er forudsætningerne for påbud præciseret yderligere således, at det er tydeliggjort, hvornår der er påbudshjemmel også i forhold til vandløb med ukendt tilstand. 

Ønsker om at tilbagetrække tilsagn om tilslutning til offentlig kloak

En række høringssvar har givet udtryk for, at tilsagn om ønske om kloakering er ændret. Det drejer sig om St. Elmue, Frenderup og St. Linde.

Høringssvarene anfører ligeledes, at Orbicons rapport fra 2010 anbefaler, at der ikke sker en indsats i disse områder.

Det er rigtigt, at Orbicons rapport indeholder forslag om at tage visse områder ud og udvide andre. Men da denne anbefaling var i modstrid med vandplanerne, har det ikke medført ændringer i områder, der er omfattet af spildevandsrensning. Grunden til at man på daværende tidspunkt ikke brugte rapporten til at søge om ændringer i indsatsområderne var, at der ikke forelå nye oplysninger, og vandplanerne derfor var udarbejdet på samme datagrundlag som Orbicons rapport.

Da der er opstået usikkerhed om opbakningen til offentlig kloakering anbefales det, at kloakeringen af disse områder udtages af Spildevandsplan 2016-2021 i første omgang.

Der er ikke hjemmel til at tage områderne ud af spildevandsindsatsen. Derfor indebærer en beslutning om at udtage St. Elmue, Frenderup og St. Linde, at de ejendomme, der ikke længere er en del af offentlig kloakering, vil skulle efterleve deres påbud ved at etablere egen renseløsning.

Administrationen foreslår dog, at der indgås en fornyet dialog med borgerne i de tre områder med det formål dels at høre de borgere, som stadig ønsker kloakering, dels at orientere om konsekvenserne ved, at områderne ikke kloakeres. Det er målet, at der således kan skabes klarhed over, hvorvidt områderne ønskes kloakeret eller ej. En eventuel kloakering vil i så fald skulle behandles via et tillæg til spildevandsplanen. 

Ad. 2 Overordnede bemærkninger til spildevandsplanens indhold og proces

Der har i flere af høringssvarene været ønske om præciseringer og tilføjelser til teksten vedrørende etablering af nedsivningsanlæg. Administrationen har på den baggrund præciseret planens afsnit 4.7.11 således, at kommunens retningslinjer på området fremgår mere tydeligt. Sidste afsnit i planens afsnit 7.2.2 gengiver mulighederne for nedsivning, som de er anført i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fra 2006. Afsnittet er fjernet, da det ikke stemmer overens med kommunens lovbestemte retningslinjer, som præciseret i 4.7.11, og dermed kan give anledning til forvirring om mulighederne for etablering af nedsivningsanlæg.

Følgende præcisering af afsnit 4.7.11 er foretaget:

”Der er ikke generelt udpeget områder, hvor afledning af spildevand skal ske til nedsivningsanlæg, ligesom der ikke på forhånd er udpeget områder, hvor nedsivningsanlæg ikke må etableres.

Faxe Kommune, som er myndighed på området, vurderer muligheden for etablering af nedsivningsanlæg på baggrund af konkrete ansøgninger om tilladelse til nedsivning af spildevand. Der gives tilladelse, hvis de gældende regler på området kan overholdes.

I henhold til gældende regler tillades etablering af nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplande samt OSD og NFI områder, og der kan dispenseres for de vejledende afstandskrav, hvis sagsbehandlingen i det konkrete tilfælde viser, at det er muligt.

Nedsivningsanlæg kan etableres både med pumpebrønd og via gravitation fra fordelerbrønd.”

Det er ligeledes bemærket, at planen bør ændre navn til ”Spildevandsplan 2017-21”, da den endelige godkendelse først vil ske i 1. kvartal 2017.  

Det er normal procedure, at en plan er gældende fra det år den er igangsat. Administrationen kan ikke umiddelbart se en fordel i at ændre planen til ”Spildevandsplan 2017-2021”, men ser på den anden side heller ikke nogen umiddelbare barrierer ved at gøre det.

Et høringssvar har bemærket, at afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering af planen skulle have været i høring sideløbende med høring af forslag til spildevandsplanen.

Der er ikke krav om offentlig høring af denne afgørelse. Det er kun i det tilfælde, at der foretages en egentlig miljøvurdering, at der er tale om krav om offentlig høring. Her skal miljørapporten, der ligger til grund for miljøvurderingen, sammen med planforslaget i minimum otte ugers offentlig høring.

Et høringssvar udtrykker ønske om, at der i spildevandsplanen præciseres, at der udarbejdes et administrationsgrundlag.

Teknik- og Miljøudvalget har i foråret 2016 drøftet behovet for et administrationsgrundlag og kom i den forbindelse frem til, at et omfattende administrationsgrundlag ikke vil være foreneligt med ”skøn under regel”, og at den individuelle behandling af borgerne havde højeste prioritet.  

Redaktionelle ændringer

Der er udover ovenstående foretaget enkelte redaktionelle ændringer i planen, som ikke har betydning for planens formål og gennemførsel. 

Afsluttende bemærkninger

De enkelte høringssvar er behandlet i "Hvidbog med indkomne høringssvar til forslag til spildevandsplan 2016 – 2021 og administrationens bemærkninger og forslag til indstilling".

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller:

  1. At afsnit 6.1 vedrørende vandløb med ukendt tilstand samt afsnit 4.7.7 vedrørende forudsætninger for meddelelse af påbud præciseres, som anført i sagsfremstillingen.
  2. At St. Elmue, Frenderup og St. Linde tages ud af Spildevandsplan 2016-2021.
  3. At muligheden for nedsivningsanlæg tydeliggøres og afsnit 7.2.2. fjernes.
  4. At Spildevandsplan 2016-2021 godkendes med redaktionelle ændringer.


Teknik- og Miljøudvalget, 1. marts 2017, pkt. 29:

Eli Jacobi Nielsen (O) stillede følgende ændringsforslag:

1.       Grundet de omfattende ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen returneres den til ajourføring hos administration. Der foretages ny miljøscreening med særligt fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, og planen sendes i fornyet høring

2.       Det præciseres i planen at der skal udarbejdes et ordentligt og gennemarbejdet administrationsgrundlag

3.       Pkt 6.1: For vandløb hvor tilstanden betegnes som ukendt, idet der ikke foreligger måledata nyere end 10 år, iværksættes ingen indsats før nye målinger foreligger, jvf SVANAS udtalelse herom J.nr. 440-00035 af 22. december 2016.

4.       Pkt 4.7.7: Tilføjelse: der sættes kun ind overfor ejendomme i det åbne land hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.

5.       Afsnittet: ”Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbuddet” fjernes fra planen.

 

For ændringsforslaget stemte: Eli Jacobi Nielsen (O), Knud Green (V), Jørgen Egede Johannessen (V).

Imod ændringsforslaget stemte: Lars Christensen (Ø), Ivan Lilleng (C), Steen Andersen (A), Marianne Ørgaard (L).

 

Administrationens indstilling anbefales.

 

Marianne Ørgaard (L) deltog i mødet i stedet for Martin Hillerup (L).

Fraværende: Ingen.

 



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 45:

Eli Jacobi Nielsen (O) stillede følgende ændringsforslag:

  1. Grundet de omfattende ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen returneres den til ajourføring hos administration. Der foretages ny miljøscreening med særligt fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, og planen sendes i fornyet høring
  2. Det præciseres i planen at der skal udarbejdes et nyt administrationsgrundlag
  3. Pkt 6.1: For vandløb hvor tilstanden betegnes som ukendt, idet der ikke foreligger måledata nyere end 10 år, iværksættes ingen indsats før nye målinger foreligger, jvf SVANAS udtalelse herom J.nr. 440-00035 af 22. december 2016.
  4. Pkt 4.7.7: Tilføjelse: der sættes kun ind overfor ejendomme i det åbne land hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.
  5. Afsnittet: ”Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbuddet” fjernes fra planen.

 

For ændringsforslaget stemte 3: Eli Jacobi Nielsen (O), Jørgen Egede Johannessen (V) og Dorte Nybjerg (V).

Imod ændringsforslaget stemte 4: Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Ivan Lilleng (C) og René Tuekær (L).

 

Administrationens indstilling anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

9. marts 2017:

Svar på opklarende spørgsmål til spildevandsplanen er vedhæftet som bilag til punktet.

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Dansk Folkeparti og Venstre stillede følgende ændringsforslag:

  1. Grundet de omfattende ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen returneres den til ajourføring hos administrationen. Der foretages ny miljøscreening med særligt fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, og planen sendes i fornyet høring.
  2. Det præciseres i planen, at der skal udarbejdes et nyt administrationsgrundlag.
  3. Pkt 6.1: For vandløb hvor tilstanden betegnes som ukendt, idet der ikke foreligger måledata nyere end 10 år, iværksættes ingen indsats før nye målinger foreligger, jvf SVANAS udtalelse herom J.nr. 440-00035 af 22. december 2016.
  4. Pkt 4.7.7: Tilføjelse: der sættes kun ind overfor ejendomme i det åbne land, hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.
  5. Afsnittet: ”Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbuddet” fjernes fra planen.

 

For ændringsforslaget stemte 11 (Dansk Folkeparti (3) og Venstre (8)).

Imod ændringsforslaget stemte 14 (Socialdemokratiet (6), Borgerlisten (3), Det Konservative Folkeparti (2), Enhedslisten (2) og Socialistisk Folkeparti (1)).

 

For administrationens indstilling stemte 20 (Socialdemokratiet (6), Borgerlisten (3), Det Konservative Folkeparti (2), Enhedslisten (2), Socialistisk Folkeparti (1), Dorte Nybjerg (V), Nellie Bradsted (V), Jonas Kristinsson (V), Henrik Rützou Aakast (V), Steen Gunnarson (V) og Torben Reiner Jensen (V).

Imod stemte 3 (Dansk Folkeparti).

Hverken for eller imod stemte 2 (Jørgen Egede Johannessen (V) og Knud Green (V)).

Administrationens indstilling godkendt.

 



32. Økonomiske nøgletal pr. ultimo februar 2017

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-3-17 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

 

Bemærkninger til økonomiske nøgletal pr. ultimo februar 2017

Finans (bilag 1)

Likviditet
Faxe kommunes 12 mdrs. likviditet er 1. marts opgjort til 134,1 mio. kr. og ligger således 17,9 mio. kr. under niveauet som ved sidste opgørelse pr. 1. december 2016.
I samme periode 2015-16 faldt 12 mdrs. likviditeten med 11 mio. kr.
12 mdrs. likviditeten udviser et fald på 63,7 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. 1. marts 2016.


Pr. 1. marts kan kommunens 3 mdrs. likviditet opgøres til 79,8 mio. kr. Det er et fald på 49,3 mio. forhold til niveauet som ved opgørelsen pr. 1. december 2016.
I samme periode 2015-16 faldt 3 mdrs. likviditeten med 56 mio. kr.
3 mdrs. likviditeten udviser et fald på 71,9 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. 1. marts 2016.

 

Den ekstraordinære gældsafvikling på 66 mio. kr. i september 2015 og 90 mio. i september 2016 påvirker forsat det generelle niveau for såvel 12 som 3 mdrs. likviditeten og vil have fortsat forstærket negativ effekt på 12 mdrs. likviditeten det næste halve år.
Derudover har det samlede forbrug på drifts- og anlægsrammen i december – januar været på 380,9 mio. kr. mod 372,3 mio. kr. i den tilsvarende periode 2015 -16. Altså 8,6 mio. kr. højere.
Modsat rettet (styrkelse af likviditeten) virker hjemtagning af lån for 5,9 mio. kr. i februar 2017. I januar 2016 blev der hjemtaget lån for 7,3 mio. kr.

 

12 mdrs. Likviditeten kan ultimo 2016 opgøres til 144,7 mio. kr. og er således faldet med 62,1 mio. i forhold til ultimo 2015, hvor likviditeten nåede det hidtil højeste gennemsnitlige niveau i Faxe Kommunes historie.
Udviklingen er illustreret ved diagram i bilag 1.

 

Restanceopgørelse pr. 31. december 2016 (ejendomsskatter udeladt)
Samlet set er Faxe Kommunes restancer faldet med 2,9 mio. kr. (svarende til 7,6 %) i forhold til opgørelsen pr. ultimo december 2015.
I løbet af 4. kvartal i 2016 er restancerne steget med 2,8 mio. kr. (svarende til 7,1 %).

De væsentligste ændringer henholdsvis det sidste år og sidste kvartal kan henføres til områderne:

  • Diverse kommunale regninger
    Denne kategori (dækker hovedsageligt Faxe Kommunes tilgodehavender hos private borgere og virksomheder) er faldet med 1,6 mio. indenfor seneste år svarende til 19,7 %, men steget med 0,5 mio. kr. indenfor sidste kvartal (6,6 %).
    Restancerne indenfor området udgør i alt 8,6 mio. kr. pr. ultimo december 2016 svarende til 20,6 % af de samlede restancer.
    Ultimo december 2015 udgjorde de 22,7 %.
    Opkrævningsgruppen arbejder stadig videre med tiltag for at mindske kommunens tilgodehavender.
    Næste fokusområde vil være at sende saldoopgørelser ud til firmaer og selskaber på CVR. nr. og samtidig slå et slag for brug af virksomhedens digitale postkasse, hvilket en del stadig ikke gør.

 

  • Mellemkommunalt
    Denne kategori er faldet med 1,5 mio. kr. indenfor seneste år svarende til 21 %, men steget med 1,9 mio. kr. indenfor sidste kvartal (29,9 %).
    Restancerne indenfor området udgør i alt 8,2 mio. kr. pr. ultimo december 2016 svarende til 16,2 % af de samlede restancer. 
    Ultimo december 2015 udgjorde de 21,4 %.
    Stigningen i forhold til sidste opgørelse skyldes at Faxe Kommunes udsendte regninger har en forfaldsdato der hedder den 29/12-2016, men indtægten på 3 mio. kr. er først bogført den 2/1-2017. Dette giver således et lidt misvisende billede, for der er faktisk et fald på dette område.
    I december måned lykkedes det at få Brøndby Kommune til at indbetale et tilgodehavende på 2,4 mio. kr.
    Der mangler fortsat at blive udredt nogle forhold vedr. Høje Taastrup kommune, så det tilgodehavende på 1,1 mio. kr. kan udbetales. Dette forventes at falde på plads i løbet af januar måned 2017.
    Der er endvidere på dette område en restance på ca. 0,5 mio. kr. fordelt på 32 forældre, der er sat i egenbetaling på anbragt barn.

 

Der er ikke væsentlige udsving indenfor øvrige restanceområder, dog skal det bemærkes, at ”Kontanthjælp” har været på nogenlunde samme niveau (ca.10 mio. kr.) de sidste 2 år. Men da de øvrige større restanceområder har udvist et generelt fald, er ”Kontanthjælp” nu det største restanceområde og udgør nu 23,8 %.

Endvidere skal det anføres at der i oktober kvartal 2016 er modtaget indbetalinger fra SKAT EFI på 1,2 mio. kr. Heraf udgør børneydelserne 0,5 mio. kr. men det er stadig primært på ejendomsskatterne der modtages afregninger.


Drift (bilag 2)


Forbruget pr. ultimo februar (løbende priser):


2016: 296,3 mio. kr.


2017: 299 mio. kr.

 

Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ligger pr. ultimo februar under den vejledende gennemsnitlige forbrugsprocent (14,2 % i forhold til 16,7 %). Altså 2,5 procentpoint under. Den tilsvarende periodiske procent for 2016 var 14,5 og i 2015 var den 13,7.

Der er ingen udvalgsområder der pr. ultimo februar har en forbrugsprocent, der ligger 1 procentpoint eller mere over den vejledende.

Eneste udvalg der har en forbrugsprocent over den vejledende, er Erhvervs- og Kulturudvalget.
Forbrugsprocenten pr. ultimo februar er opgjort til 17,5 %. Altså 0,8 procentpoint over den vejledende. Pr. 1, februar 2016 kunne forbrugsprocenten opgøres til 18,9 %.
Det er – som vanligt – udbetaling af tilskud m.v. med halv-/hel - årig virkning der er medvirkende til afvigelsen.


Anlæg (bilag 3)

Forbruget pr. ultimo februar (løbende priser):


2016: 3,6 mio. kr.


2017: 2 mio. kr. *)

*): Ikke forbrugte rådighedsbeløb fra 2016 er p.t. ikke overført til 2017

 

Bemærk:

  • Grafikken i bilag 3 viser – af overskuelighedsmæssige hensyn – kun anlægsprojekter med et rådighedsbeløb (budget) og/eller forbrug i 2017 på mere end 100.000 kr.
    Uddannelses-, Børne- og Familie-, samt Social- og Sundhedsudvalgets har p.t. ingen anlægsprojekter, der ligger over denne grænse.


Bilag:

1.      Finans

2.      Drift

3.      Anlæg

 

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser p.t.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & It indstiller, at sagen tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 32:

Anbefales.

 

RenéTuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



33. Salg af Lejerbos afdeling 689, Bovangen 23, St. Heddinge

Sagsnr: 03.01.00-A00-1-12 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog Faxe Kommune et botilbud, som Storstrøms Amt havde anvisningsretten til. Botilbuddet er Lejerbos afd. 689 og er beliggende i Stevns Kommune – Bovangen 23, St. Heddinge. Afdelingen er opført i 2000 som et kollektivt bofællesskab med 5 lejemål. Afdelingen er opført efter reglerne om almene ældreboliger.

Dette betyder, at Faxe Kommune har både anvisningsretten til boligerne og pligten til at betale tomgangsleje.

Da der blev opført nyt plejecenter i Haslev blev beboerne på Bovangen 23 flyttet til Haslev i efteråret 2013 og siden da har de fem lejemål stået tomme.

Lejerbo og Faxe Kommunes administration er enige om, at det er for dyrt at ombygge boligerne, så de fremover enten kan bruges til ældreboliger eller kan ommærkes til f.eks. almene familieboliger.

Faxe Kommune har undersøgt muligheden for at overdrage brugen af boligerne og dermed anvisningsretten til Stevns Kommune. Stevns Kommune har ikke haft et behov for at benytte boligerne. Faxe Kommune har anmodet ministeriet om at pålægge Stevns Kommune at overtage boligerne, da det normalt er beliggenhedskommunen, som har ansvaret for almene boliger.

Ministeriet har fastholdt, at Faxe Kommune ifølge almenboligloven er forpligtet til at beholde anvisningsretten og dermed betale tomgangsleje.

Lejerbo og Faxe Kommune har løbende været i dialog om mulighederne for at minimere Faxe Kommunes tab ved tomgangslejen.

Da Lejerbo ikke har ønsket at omdanne boligerne, har økonomien ved et salg af ejendommen tidligere været undersøgt. Afdelingen har ikke haft økonomi til at dække det forventede tab ved salg af ejendommen. Faxe Kommune har ikke ønsket at dække et forventet tab i den størrelsesordning, som tidligere var forventet ved salg af ejendommen.

Faxe Kommune har efterfølgende igen opfordret Lejerbo til at undersøge mulighederne for salg af ejendommen for at minimere sit tab til tomgangsleje på de 5 ældreboliger.

Lejerbo har ved brev af 3/1 2017 anmodet om Faxe Kommunes godkendelse af salg af boligerne.  

Lejerbo har indhentet ny salgsvurdering pr. 2/1 2017. Ifølge denne vurderes ejendommen at kunne indbringe 1.600.000 kr. ved salg. Ejendommens restgæld på realkreditlånet er pr. 1/1 2017 udgør ca. 1.763.000 kr. Der skal betales salgsomkostninger på ca. 100.000 kr. Det samlede tab ved salg af ejendommen forventes at blive ca. 263.000 kr. afhængig af ejendommens liggetid og salgspris.

En del af tabet kan dækkes af afdelingens overskud for 2015/16 og tidligere år på henholdsvis 71.660 kr. og 85.503 kr. Beløbene er afsat til omkostninger ved salg og tidligere år.

Såfremt ovenstående budget holder, bliver Lejerbos samlede tab ved salg af ejendommen på 105.837 kr.

Den årlige tomgangsleje er 282.000 kr. Ved salg af ejendommen, skal Faxe Kommune ikke længere afholde denne udgift.

Boligorganisationen har den 27. februar 2013 godkendt afhændelsen af de 5 ældreboliger på Bovangen 23.

Faxe Kommune skal som et led i sit tilsyn med almene boliger godkende salget af boligerne. Salget skal efterfølgende godkendes af ministeriet.

Forinden ministeriet behandler Faxe Kommunes indstilling, skal der foreligge en udtalelse fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har ved brev af 22. november 2013 oplyst, at Landsbyggefonden har undersøgt mulighederne for at afhjælpe vanskelighederne for de 5 ældreboliger ved anvendelse af almenboliglovens bestemmelser om særlig driftsstøtte.

Landsbyggefonden forventer ikke, at der kan genskabes en efterspørgsel på de 5 ældreboliger, idet en ombygning vil være kostbar og ikke samfundsøkonomisk forsvarlig. Endvidere finder Landsbyggefonden ikke, at der i denne sag er grundlag for at yde særlig driftsstøtte og har således ikke bemærkninger til en afhændelse af boligerne.

Landsbyggefonden har ved mail af 10. januar 2017 oplyst, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen, idet fonden forudsætter at Faxe Kommune er indstillet på at dække et forventet tab på ca. 200.000 kr.

Faxe Kommune har modtaget de nødvendige oplysninger til at sende en indstilling om godkendelse af salg til ministeriet. 

 

Udover realkreditlånet er, der tinglyst et pantebrev på ejendommen til Landsbyggefonden med en hovedstol på 417.480 kr.

Pantebrevet til Landsbyggefonden vedr. grundkapitallånet, som det tidligere Storstrøms Amt ydede i forbindelse med opførelse af boligerne på Bovangen 23. Faxe kommune overtog grundkapitallånet i 2007, da amterne blev nedlagt. Landsbyggefonden har oplyst, at der ikke er statsmidler i ovenstående grundkapitallån og Faxe kommune opfordres derfor til at afskrive lånet i forbindelse med Lejerbo´s frasalg af boligerne. Beslutningen om afskrivning af lånet skal meddeles til Landsbyggefonden efter salg af ejendommen. Lånet er oprindeligt udbetalt af Storstrøms Amt og fremgår ikke af kommunens bogføring. Afskrivningen af lånet har ingen økonomisk virkning for Faxe Kommune.

Lovgrundlag

Almenboligloven § 27.

Økonomi

En udgift til dækning af Lejerbos evt. tab ved salg af ejendommen.

En fremtidig mindreudgift til tomgangsleje.

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller

  1. at salget af de 5 boliger på Bovangen 23, St. Heddinge i Lejerbos afdeling 689 godkendes
  2. at nedlæggelse af Lejerbos afdeling 689 godkendes
  3. at der fremsendes ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om godkendelse af salget.
  4. at et eventuelt tab ved salg af ejendommen dækkes af Faxe Kommune. Beløbet finansieres af det beløb, som Faxe Kommune alternativt skulle betale i tomgangsleje i 2017 og evt. 2018 (afhængig af størrelsen på det endelige tab)
  5. at grundkapitallånet på 417.480 kr. afskrives og pantebrevet til Landsbyggefonden aflyses

 



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 40:

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



34. Godkendelse af låneoptagelse og garantistillelse for Faxe og Hylleholt Boligforenings afd. 12 – Teglvænget.

Sagsnr: 03.02.00-K08-2-17 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Boligerne nr. 1 – 67 i Faxe & Hylleholt boligforenings afdeling 12 Teglvænget, Faxe Ladeplads skal ifølge tillæg fra 2015 til spildevandsplanen separatkloakeres så spildevand og regnvand bortledes i hver sin kloakledning. Afdelingen har fået påbud fra Faxe Kommune om, at boligerne separatkloakering skal være gennemført senest medio 2017.

 

Afdelingen består af 99 boliger. Boligerne nr. 68 – 120 er separatkloakeret.

 

På afdelingsmøde den 22. februar 2017 blev finansieringsforslaget til gennemførsel af separatkloakeringen enstemmigt vedtaget. På mødet deltog 19 beboere fra 18 husstande.

 

Den samlede kloakering inklusiv omkostninger til rådgivning og lån mv. forventes at koste 4.907.200 kr.

 

Beløbet finansieres ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån på 4.207.200 kr. og med 700.000 kr. fra afdelingens henlæggelser.

Såfremt udgiften til separatkloakering bliver mindre, optages et tilsvarende lavere realkreditlån.

 

Tilbagebetaling af realkreditlånet skal finansieres ved en lejeforhøjelse.

Lejeforhøjelsen bliver på 36,00 kr. pr. kvadratmeter pr. år svarende til 3,87 %.

 

Den nuværende leje er på 924 pr. kvadratmeter og stiger til 959,80 pr. kvadratmeter pr. år.

Eksempler på stigning af den månedlige husleje for boligerne findes i bilaget huslejestigning.

 

Låneoptagelsen og lejeforhøjelsen er godkendt af organisationsbestyrelsen den 26. januar 2017.

 

Låneoptagelsen og tinglysning af pantebrevet kræver Faxe Kommunes godkendelse.  

 

Det er en betingelse fra realkreditinstituttet, at der stilles 100% kommunal garanti for lånet.

 

Garantien påvirker ikke den kommunale låneramme.

Såfremt der ikke stilles kommunal garanti, kan afdelingen ikke optage kreditforeningslån og har ingen finansieringsmulighed for at efterleve påbuddet. Afdelingens økonomi er fornuftig og der er budgetteret med tilbagebetaling af lånet.

 

Da lejeforhøjelsen ikke overstiger 5% af lejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen ikke godkendes af Faxe Kommune.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger § 29, stk. 1.

Lov om drift af almene boliger § 116, stk. 1, nr. 4).

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk.2, nr. 1).

Økonomi

Eventuelle merudgifter til boligsikring/boligydelse.   

En garanti på op til 4.207.200 kr.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller:

  1. at låneoptagelsen godkendes, og
  2. at der stilles kommunal garanti på op til 4.207.200,00 kr.



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 41:

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



35. Møde i KKR Sjælland den 6. februar 2017

Sagsnr: 00.17.15-I04-1-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Orientering fra møde i KKR Sjælland den 6. februar 2017.

 

Referat og bilag fra mødet er vedhæftet.

Lovgrundlag

Intet

Økonomi

Ingen konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



36. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 haveaffaldsplads ved Karise

Sagsnr: 01.02.15-P16-4-16 Sagsansvarlig: Camilla Stenholt Dencker

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 for haveaffaldsplads ved Karise har været i idefase (Indkaldelse af ideer og forslag til projektet ) fra den 17. august 2016 til den 14. september 2016. Forslaget var senere i offentlig høring i perioden fra den 25. november 2016 til den 20. januar 2017 - sideløbende med lokalplan 200-24 for haveaffaldsplads ved Karise. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12.

 

I forbindelse med idefasen indkom der 1 høringssvar fra Karise Dialogforum:

De mener det er vigtigt,

  • at det bliver en befæstet plads med f.eks. fliser
  • at der beplantes rundt om pladsen, så det virker harmonisk og falder godt ind i landskabet.
  • og så er det i øvrigt dejligt, at der placeres en haveaffaldsplads i Karise.

Deres punkter er indarbejdet i lokalplanen.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplantillægget.

 

Indhold i kommuneplantillæg nr. 12:
Affaldplus har i en periode ønsket at etablere en døgnåben haveaffaldsplads i nærheden af Karise. Flere placeringer har indledningsvist været behandlet, men har måttet opgives på grund af trafikmæssige forhold. Denne placering, som ligger i T-krydset Dalbyvej/Dalbyvej, har vist sig at være den eneste som kan gennemføres. 

Området ligger i landzonen og er i Faxe Kommuneplan 2013 udpeget som friluftsområde og særligt værdifuldt landbrugsområde. Arealet er i dag dyrket mark. 

Området er ikke omfattet af kommuneplanrammer og lokalplanen er derfor ikke i overensstemmelse med Faxe Kommuneplan 2013. Derfor er der sideløbende med lokalplan 200-24, udarbejdet dette kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 12 udlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning

Kommuneplan 2013

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller:

 

  • at kommuneplantillæg nr. 12 for haveaffaldsplads ved Karise vedtages endeligt uden ændringer.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 27. februar 2017, pkt. 21:

Anbefales.



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 42:

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



37. Endelig vedtagelse af lokalplan 200-24, haveaffaldsplads ved Karise

Sagsnr: 01.02.05-P16-4-16 Sagsansvarlig: Camilla Stenholt Dencker

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 200-24, haveaffaldsplads ved Karise, har været i offentlig høring i perioden fra 25. november 2016 til 20. januar 2017. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Center for Plan & Miljø har modtaget 2 høringssvar. Høringssvarene vedrører spørgsmål og kommentarer til:

  • De trafikale forhold som følge af haveaffaldspladsen.
  • Forringet herlighedsværdi og ejendomsværdi.

 

Høringssvarene er samlet og kommenteret i den vedhæftede hvidbog.

 

Baggrund:

AffaldPlus ønsker at etablere en døgnåben haveaffaldsplads, som kan betjene Karise og omegn.  

AffaldsPlus har igennem en længere periode søgt efter et egnet areal til haveaffaldspladsen. I forhold til bystruktur og trafiksikkerhed har placeringen ved T-krydset Dalbyvej/Dalbyvej vist sig mest egnet, på grund af de trafikale forhold generelt i Karise. Det er vurderet at haveaffaldspladsens påvirkning af de landskabelige forhold vil kunne begrænses med en samlet randbeplantning.

Lokalplan 200-24 for haveaffaldsplads ved Karise, fastlægger områdets anvendelse til haveaffaldsplads, sikrer en hensigtsmæssig trafikbetjening og sikrer indpasning i det omgivende landskab med krav om etablering af en samlet randbeplantning. Lokalplanen fastsætter her ud over en række bestemmelser, der skal følges når den nye haveaffaldsplads skal indrettes.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Kommuneplan 2013

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller

  • At lokalplan 200-24 vedtages endeligt uden ændringer.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 27. februar 2017, pkt. 22:

Anbefales.



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 43:

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



38. Ansøgningspulje til genetablering af produktionskøkkener på plejecentrene

Sagsnr: 29.00.00-A00-5-17 Sagsansvarlig: Louise Nordgaard

Sagsfremstilling

I Finansloven 2017 har Regeringen afsat 425 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet renovering, genetablering eller etablering af produktionskøkkener på landets plejecentre, således at det gode måltid for de ældre understøttes. Tanken er, at beboerne kan inddrages mere i madlavningen, ligesom køkkenerne kan bidrage til, at maden bliver tilberedt tæt på de ældre, så der dufter af mad forud for måltidet. Beboerne kan i højere grad få indflydelse på, hvordan menuerne skal sammensættes, ligesom de kan inddrages i selve planlægningen og tilberedelsen af måltiderne. Maden kan på den måde danne ramme om en aktivitet, der kan understøtte fastholdelse af den identitet og hverdag, de ældre kender fra tidligere.

 

På plejecentrene er der i dag en kostansvarlig i hvert team, som kommer til fire årlige møder med produktionskøkkenet i Frederiksgade. På disse møder har plejecentrene mulighed for at komme med borgernes ønsker. Samtidig bliver der to gange årligt udsendt materiale, så hver enkelt plejecenter kan skrive sine favoritmenuer på, der efterfølgende kommer ind i kostplanerne.

 

Der er endvidere også yderligere mulighed for indflydelse på maden, når der bestilles mad i Master Cater, køkkenets elektroniske bestillingssystem, hvor der er to valgmuligheder for hovedret pr. uge. Det er også muligt for de enkelte modtagekøkkener at afbestille maden i produktionskøkkenet, hvis de selv vil købe ind og lave mad, hvilket sker en gang imellem.

 

I de tre små køkkener i Faxeområdet og på Frederiksgadecenteret produceres der varm mad hver dag. Der kan ændres i den overordnede kostplan, så den tilpasses det enkelte centers borgers ønsker.

 

Hylleholt og Solhavecenteret har åbne køkkener ud til spisestuen, så beboerne kan dufte maden, når den tilberedes. På Lindevejscenteret ligger køkkenet i kælderen og duften når dermed ikke op til beboerne. Det samme gør sig gældende på Frederiksgade, hvor køkkenet er aflukket fra spisestuen. På de plejecentre, der i dag modtager maden fra Frederiksgade og har åbne køkkener (Grøndalshusene, Kongsted og Dalby) kan maden duftes, også når den varmes op, omend i mindre grad end hvis maden blev produceret fra bunden.  Opvarmning af maden kan ikke duftes på samme måde på Tycho Brahes Vej, hvor køkkenet er lukket. Generelt er det sådan, at når maden tilberedes i de lokale produktionskøkkener, giver det en mere intensiv duft, ligesom lydene af tilberedningen, som fx frikadeller på en stegepande, også spiller ind for de ældres oplevelse af maden. Plejecentrenes erfaring er ligeledes, at beboernes deltagelse i madlavningen er væsentlig for deres appetit. Der spises fx en del flere kartofler, når beboerne selv er med til at skrælle friske kartofler, som koges i køkkenet, end når der serveres vacuumpakkede, opvarmede kartofler.

                                                                                                                                                                                          

For at ansøge puljen, stilles der krav om 25 % kommunal medfinansiering af det enkelte projekt. Det er en forudsætning for støtte, at det enkelte projekt ikke medfører huslejestigninger for beboerne.

 

Puljen kan søges af alle kommuner, og hvor det er relevant, kan ansøgningen ske i samarbejde med almene boligorganisationer, selvejende institutioner og private leverandører.

 

Center for Sundhed & Pleje har udarbejdet forslag med prisoversigt på tre forskellige modeller.

Prisoversigten er opdelt i henholdsvis engangsudgifter, som er det beløb, der kan søges dækket af ansøgningspuljen, fratrukket den krævede egenfinansiering på 25 %, samt årlige driftudgifter, som der ikke ydes tilskud til. Engangsudgiften er beregnet på baggrund af anskaffelser og renovering, der er nødvendige for at ændre de pågældende modtagekøkkener til produktionskøkkener. Det drejer sig blandt andet om indkøb af kippander, gryder og kaffemaskiner, samt renovering af blandt andet ventilationssystemer.

Medarbejdermæssigt er beregningerne foretaget med henblik på, at madproduktionen i alle køkkener varetages af ernæringsuddannet personale, idet det er væsentligt, at ældre med særlige kost- og ernæringsbehov tilgodeses. Det drejer sig blandt andet om diæter og specialkost, som tygge-synkevenlig kost, beriget kost, diabeteskost m.m.

 

De tre modeller fremgår nedenfor:

 

Model 1:

Det nuværende koncept bibeholdes med centralt produktionskøkken på Frederiksgade med køle-vakuumproduktion samt produktionskøkkener med varmlavet mad på centrene Solhave, Hylleholt og Lindevej.

 

Model 2:

De nuværende modtagekøkkener på Tycho Brahes Vej og Dalby Ældrecenter ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad. Det vil sige, at Grøndalshusene, med de fem små køkkener, Kongsted og Grøndalscenteret bevares som modtagekøkkener. Maden til disse tre centre leveres som nu fra køkkenet i Frederiksgade.

 

Model 3:

Alle modtagekøkkener ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad, med undtagelse af køkkenet på Grøndalscenteret, der bevares som modtagekøkken, og maden dertil leveres fra Frederiksgadecenteret.

 

Center for Sundhed & Pleje anbefaler, at model 2 vælges, da der i denne model ligger en årlig besparelse på driften på 517.725 kr. årligt, mens model 3 indebærer en driftsmæssig merudgift på 130.261 kr. årligt. Forskellen mellem model 2 og 3 baserer sig især på, at Grøndalshusene har fem små køkkener, der skal producere mad til 10 beboere, pr. køkken. Det er nødvendigt at besætte alle fem huse med køkkenpersonale, hvilket gør denne løsning dyrere. Det samme gør sig gældende på Kongsted, som er opdelt i to grupper med to køkkener, der ligeledes nødvendiggør personale i begge køkkener. Til gengæld er alle køkkener på både Kongsted og i Grøndalshusene åbne køkkener, hvilket betyder, at maden kan duftes, selvom den ikke produceres på stedet. Samtidig er det lettere i de små enheder at producere egen mad engang imellem, sådan som tilfældet også er i dag.

 

Puljen er udmeldt den 3. februar 2017. Projektperioden løber fra den 1. maj til den 31. december 2017. Puljemidler skal således anvendes inden udgangen af 2017. Deadline for ansøgning er den 28. marts 2017 kl. 12.00.

 

Lovgrundlag

Finansloven 2017.

Økonomi

Model 1

Driftsudgift årligt: 11.295.026 kr.
Uændrede årlige driftsomkostninger.

 

Model 2

Driftsudgift årligt: 10.777.301kr.

Engangsbeløb i alt: 866.381 kr. til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.

Heraf 25 % medfinansiering: 216.595 kr.

Puljen ansøges med: 649.786 kr.

Besparelse på drift mellem nuværende model og model 2: 517.725 kr. årligt.

 

Model 3

Driftsudgift årligt: 11.425.287 kr.

Engangsbeløb i alt: 875.973 kr. til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.

Heraf 25 % medfinansiering: 218.993 kr.

Puljen ansøges med: 657.040 kr.

Merudgift på drift mellem nuværende model og model 3: 130.261 kr. årligt.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiller, at model 2 godkendes og at der ansøges om puljemidler til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.



Social- og Sundhedsudvalget, 1. marts 2017, pkt. 17:

Model 3 anbefales, med følgende præcisering: 

  • At alle modtagekøkkener ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad, med undtagelse af køkkenet på Grøndalscenteret, der bevares som modtagekøkken, og maden dertil leveres fra Frederiksgadecenteret.
  • At Ældre- og Sundhedsministeriets pulje ansøges med 657.040 kr. kommunal medfinansiering på 25%, svarende til 218.993 kr., som finansieres via kommunens kassebeholdning, under forudsætning af, at der modtages statslig tilskud på 75% af anlægsudgifterne.
  • At der ansøges om en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalgets driftsbudget 2018 på 130.261 kr. (2017-niveau).



Økonomiudvalget, 8. marts 2017, pkt. 46:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.



39. Kvalitetsrapport Faxe Kommunes Skoler 2015/2016

Sagsnr: 17.01.10-P05-1-17 Sagsansvarlig: Finn Sonne Holm

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for Faxe Kommunale skolevæsen fremlægges for Uddannelsesudvalget og skal behandles i Byrådet senest den 31. marts 2017.

Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til at følge op på mål og resultater for kommunens skoler. Med ”Bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen” er der fokus på resultater frem for beskrivelse af rammebetingelser og aktiviteter. Kvalitetsrapporten understøtter derfor, at rapporten bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj. Dette er den tredje kvalitetsrapport efter den nye bekendtgørelse.

 

Kvalitetsrapporten indeholder en række indikatorer, der hver især siger noget om elevernes læring og trivsel. På baggrund af disse skal niveauet i skolevæsenet og på skolerne vurderes. I den forbindelse fremhæves følgende:

  • Folkeskolens afgangsprøver: Karaktergennemsnittet for samtlige prøvefag er 6,4, hvilket er et fald med 0,2 karakterpoint i forhold til sidste skoleår. Differencen i forhold til landsgennemsnittet er 0,6 karakterpoint, hvilket ligeledes er en tilbagegang på 0,2. Resultatet har de sidste tre år ligget under landsgennemsnittet.
    Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi) er 6,4, hvilket er et fald med 0,2 karakterpoint i forhold til sidste skoleår. Resultatet har de sidste tre år ligget under landsgennemsnittet.
  • Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference for skoleåret 2015/2016 viser, at Midtskolen præsterede signifikant lavere end statistisk forventet i de bundne prøvefag, mens Vestskolen og Østskolen præsterede som forventet.
    Målt over en treårig periode præsterer Midtskolen ligeledes signifikant lavere end statistisk forventet i de bundne prøvefag, mens Østskolen præsterer signifikant bedre end forventet.  
  • Andelen af elever med karakteren 2 i både dansk og matematik: Det nationale mål, at alle elever skal opnå karakteren 2 i både dansk og matematik, er endnu ikke opnået. Andelen er i Faxe Kommune 84,0 %, hvilket er et fald i forhold til 2014/2015 på 4,1 %-point. På skoleniveau kan der ligeledes konstateres et fald på 5 ud af kommunens 7 afdelinger med afgangsklasser. Kun afd. Møllevang har øget deres andel, mens afdeling Bavne ligger på samme niveau som sidste år.
    Andelen lå i 2013/2014 på 83,0 %, hvorfor dette års resultat på 84,0 % er en stigning på 1 %-point i forhold til resultatet for to år siden.
    På landsplan er andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik i 2015/2016 på 90,9 %, hvilke er en stigning i forhold til 2014/2015 på 1,1 %-point.
  • Trivsel: Den samlede trivsels-indikator for Faxe Kommune ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Den samlede trivsel er øget med 0,1 til 3,7 i forhold til sidste måling.

 

Kvalitetsrapporterne er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.

Rapporten for det samlede skolevæsen og de enkelte skolers rapporter er hver især opdelt to dele: 1) en hoverrapport med resultater, analyser og refleksioner og 2) en fortrolig delrapport indeholdende resultaterne af de nationale test.

 

Handleplaner

I henhold til bekendtgørelsen skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes handlingsplaner for skoler, hvis niveau kan eller skal løftes.

Det samlede skolevæsen vil det kommende skoleår have fokus på indsatser, der skal øge elevernes kompetencer i læsning, matematik og naturfag. Dette skyldes, at flere skoler har udfordringer på disse fagområder. De enkelte skolers specielle udfordringer og handleplaner herfor er nærmere beskrevet i skolerne kvalitetsrapporter.

Center for Børn & Undervisning følger op på handleplanerne i efteråret 2017. Uddannelsesudvalget vil blive orienteret om arbejdet med handlingsplanerne i forbindelse med behandlingen af den kommende kvalitetsrapport i februar/marts 2018.

En offentlig udgave og en fortrolig udgave af kvalitetsrapporten

Én af de obligatoriske indikatorer er resultaterne af De Nationale Test. De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal må omtales i den offentlige del af kvalitetsrapporten. Kommunen kan offentliggøre om de nationale mål er nået eller ej – og om udviklingen i forhold til tidligere år.

For at opfylde begge krav – at testresultater er fortrolige og samtidig skal indgå i kvalitetsrapporten – fremlægges resultaterne af de nationale test for Uddannelsesudvalget og kommunalbestyrelsen på lukkede møder i et selvstændigt fortroligt dokument som bilag til kvalitetsrapporten.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven og bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at den samlede kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 inkl. handleplan godkendes.



Uddannelsesudvalget, 28. februar 2017, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Godkendt.



40. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-53-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

 

Orientering fra arbejdet i diverse bestyrelser:

Byrådets repræsentanter i diverse bestyrelser orienterer om relevante sager fra arbejdet i bestyrelserne.

Oversigt over diverse bestyrelser er vedhæftet som bilag.

 

 

Kontrolgruppens årsberetning 2016

Kontrolgruppen har i stil med tidligere år behandlet en række sager om socialt bedrageri. Sagerne er en blanding af sager med enligydelser (friplads, boligstøtte og børnetilskud), samt sager med dobbeltforsørgelse (sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der arbejder eller modtager SU ved siden af.)

Faxe Kommune modtog i 2016 273 anmeldelser, hvilket er 119 flere end i 2015. Af de 273 sager har kontrolgruppen stoppet ydelser i 62 sager. Den store stigning i antal sager skyldes et særligt projekt fra Den Fælles Dataenhed.

Her ses effekten af stop i de 62 sager:

Fremadrettet effekt:

5.590.948 kr.

Bagudrettet effekt:

1.777.942 kr.

I alt:

7.368.890 kr.

 Se vedhæftede årsberetning for yderligere information.

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 14. marts 2017

Steen Andersen (A) orienterede fra repræsentantskabsmøde i Movia.

 

Der blev endvidere orienteret om erhvervsklimamøde den 29. marts 2017 arrangeret af Dansk Industri Sydøstsjælland, Business Faxe Copenhagen og Faxe Kommune.



41. Tilbud på køb af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-4-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



42. Evt. salg af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-6-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



43. Bortforpagtning af Café Ådalen

Sagsnr: 82.16.05-G10-1-17 Sagsansvarlig: Randi Kynde



44. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-53-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen



Underskrifter

Inger Andersen
Ivan Lilleng
Dorte Nybjerg
Martin Hillerup
Knud Erik Hansen
Nellie Bradsted
Knud Green
Jørgen Egede Johannessen
Steen Petersen
Marianne Ørgaard
René Tuekær
Mogens Stilhoff
Per Thomsen
Steen Andersen
Finn Hansen
Bente Abrahamsen
Torben Reiner Jensen
Peter Joensen
Jonas Kristinsson
Anne Camilla Meyer
Eli Jacobi Nielsen
Nadia Bruun Thurø
Henrik Rützou Aakast
Lars Christensen
Steen K. Gunnarson