Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Økonomiudvalget
Type: Referat
Mødedato: Onsdag 7. juni 2017

Økonomiudvalget - 07-06-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 7. juni 2017 kl. 15:30
i Mødelokale 4, Søndergade 12 C, 4690 Haslev


120. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Godkendt.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.



121. Dialogmøde med Hovedudvalget om budget 2018 m.v.

Sagsnr: 00.30.10-G01-1-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget holder dialogmøde med Hovedudvalget om budget 2018 m.v.

 

Dialogmødet holdes fra kl. 15.30 til 16.30 i byrådssalen, Federiksgade 12, Haslev.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Dialogmøde blev holdt.

 

Ivan Lilleng (C) og Réne Tuekær (L) deltog ikke i dialogmødet.

 



122. Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2016

Sagsnr: 00.32.10-S00-2-16 Sagsansvarlig: Søren Bo Jensen

Sagsfremstilling

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab deltager på mødet i økonomiudvalget til behandlingen af dette punkt. 

I henhold til styrelseslovens § 45 skal revisionens årsberetning behandles af økonomiudvalg samt godkendes af byråd. Endvidere skal byrådet særskilt godkende det reviderede årsregnskab.

Byrådet og økonomiudvalget behandlede årsregnskabet for 2016 og oversendte det til revisionen i april 2017.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har fremsendt vedlagte underskrevet erklæring, revisionsberetning, bilag 2-3 (redegørelse til ressortministerierne) samt rapport om revision af generelle it-kontroller vedrørende regnskabsåret 2016.

Bilag 2-3 omhandler en redegørelse til ressortministerierne om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2016.

Revisionens konklusioner og bemærkninger vedrørende bilag 2-3 og revision af it-kontroller indgår i revisionsberetningen for 2016.

Revisionen af årsregnskabet 2016 har ikke givet anledning til forbehold.

Revisionens konklusion på årsregnskabet:

"Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, der omfatter "Årsberetning 2016" siderne 7-17 samt siderne 100-134 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v".

Vi har revideret årsregnskabet for Faxe Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter og noter med følgende hovedtal:

  • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på (overskud) DKK 157,9 mio.
  • Resultat af det skattefinansierede område på (overskud) DKK 68,3 mio.
  • Aktiver i alt på DKK 1.699,8 mio.
  • Egenkapital i alt på DKK 701,7 mio.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, som skal besvares overfor tilsynsmyndigheden.

Lovgrundlag

Styrelseslovens regler.

Økonomi

Ingen.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller at:

  1. Revisionsberetning for 2016 med tilhørende bilag godkendes,
  2. Det reviderede årsregnskab for 2016 godkendes.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



123. Økonomiske nøgletal pr. ultimo maj 2017

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-3-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Aktuelle tal er ikke til rådighed inden deadline for punkter til dagsordenen.

Oversigterne vil blive udleveret på mødet.

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser p.t.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at sagen tages til efterretning,

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



124. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2017

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Det er besluttet, at disse foretages 31. marts, 31. maj og 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. marts behandles på fagudvalgenes møder i maj/juni og herefter i Økonomiudvalg og Byråd i juni.

 

Forud for udarbejdelsen af sagsfremstillingen har der været afholdt dialogmøder med deltagelse af centerchefer og økonomikonsulenter på hvert fagområde samt deltagere fra økonomiafdelingen. Formålet har været at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

 

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført evt. særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

 

Beslutningerne fra fagudvalgenes behandling fremgår af bilag til sagsfremstillingen.

 

Forventet forbrug drift

Der forventes driftsudgifter på 2.059,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget eksklusiv overførsler på 2.111,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 52,7 mio. kr., fordelt på serviceområderne (17,7 mio. kr.) og overførselsudgifter (35,0 mio. kr.)

 

 

Det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke fremgår af korrigeret budget, da sagen endnu ikke er endelig politisk vedtaget. De korrigerede budgetter vil være tilrettet i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Det bør tillige bemærkes, at1% pulje samt P/L-puljen for 2017 er indeholdt i de korrigerede budgetter på alle udvalg. De anførte afvigelsestal mellem korrigeret budget og skønnet pr. 31. marts er således for positivt, hvis 1%-pulje skal udmøntes på de respektive udvalg/områder. Dette gælder ligeledes nedenfornævnte afvigelser og forklaringer på udvalgsniveau.

 

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er eksklusiv budgetoverførsler fra 2016, men inklusiv 1%-pulje og P/L-puljen.

P/L-puljen er ny i forhold til 2016. Der er identificeret lidt usikkerhed omkring skønnenes udgangspunkt, idet nogle centre har taget udgangspunkt i budgettet, mens nogle centre har taget udgangspunkt i forbrug. Når P/L-puljen helt eller delvist frigives senere på året, vil der således være et ændret budget. Center for HR, Økonomi & IT vil til næste opfølgning pr. 31. maj 2017 sikre, at skønnene foretages med udgangspunkt i forventet forbrug.

 

Teknik- & Miljøudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Teknik- & Miljøudvalget forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., fordelt med 3,6 mio. kr. til Center for Ejendomme og 1,3 mio. kr. til Center for Plan & Miljø. Af mindreforbruget ligger ca. 3,1 mio. kr. i 1% og P/L-puljer. For CFE forventes merforbrug på vintertjeneste, men dette ventes dækket ind ved ekstraordinære indtægter på interne anlægsarbejder, så der samlet set er mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. For CPM ventes mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

 

Uddannelsesudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Uddannelsesudvalgets område forventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er 6,2 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 5,1 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen.

Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til de vidtgående, specialpædagogiske tilbud og til "Privat- og efterskoler" Endvidere er der en udfordring vedrørende modtageundervisning i folkeskolen, hvor der forventes et samlet merforbrug på 4,4 mio. kr. Årsagen er, at der teknisk endnu ikke er omplaceret budget internt til modtageundervisningen. Centeret oplyser desuden, at der er en særlig udfordring med optimering ved klassedannelsen i modtageklasserne, da disse geografisk nu er både i ØST og i VEST og en modtageklasse kun må have elever dækkende tre klassetrin. Fra 2015 til 2017 er elevtallet samlet set steget fra 73 til 98.

 

Børne- & Familieudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Børne- & Familieudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som alene vedrører Center for Børn & Undervisning. Center for Familie, Social og Beskæftigelse har skønnet forbrug = budget. Der er 1,6 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 0,2 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen. Der er merforbrug til Område Vest, hvor områdelederen udarbejder en handleplan med henblik på at minimere merforbruget.

Et mindre, påbegyndt anlægsarbejde med 12 vuggestuepladser fra 2016 forventes afsluttet i 2017 og udgiften hertil skønnes i 2017 at være 49.000 kr.

 

Erhvervs- & Kulturudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Erhvervs- & Kulturudvalget forventes et samlet driftsresultat på niveau med budgettet. Der er signaleret merforbrug til projekter vedrørernde Musikskolen: Dette vil budgetmæssigt blive finansieret når overførselssagen er godkendt.

 

Økonomiudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Dette skyldes væsentligst puljer til økonomiske fripladser, barselspuljen og budgettilpasningspuljen. Puljen vedrørende økonomiske fripladser er under overførsel til Børne- og Familieudvalget og indgår i områdets skøn. Der er ligeledes på alle centre 1% pulje samt P/L-pulje. Der er på enkelte centre skønnet mindre budgetoverskridelser. Disse forventes elimineret, når overførsler fra 2016 til 2017 og P/L-puljen er frigivet.

 

Social- & Sundhedsudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Social- & Sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på Center for Sundhed & Pleje og merforbrug på 1,7 mio. kr. på Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Af mindreforbruget ligger ca. 6,8 mio. kr. i de låste puljer, mens der på driften forventes et merforbrug på i alt 4,5 mio. kr.

Merforbruget på CFSB udgøres overordnet af merforbrug på midlertidige botilbud samt at restbudget fra 2016 vedrørende ældremilliarden endnu ikke er overført til 2017. Dette løses dog ved godkendelsen af sag vedrørende Overførsler. Herudover er der et mindreforbrug grundet lavere efterspørgsel af behandling af alkohol- og stofmisbrugere, længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud.

For CSP er der mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, mens merforbrug skyldes at en del midler ligger i P/L-puljen.

Anlægsprojektet "Perlen" afsluttes i 2017 og er finansieret af budgetrester fra 2016 jf. sagen om Overførsler.

 

Beskæftigelsesudvalget

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Beskæftigelsesudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 29,3 mio. kr. Generelt skyldes dette ændrede forudsætninger i form af ændret lovgivning (refusionstrappen) samt faldende aktivitet på visse ydelser. Der var ved budgetlægningen i 2017 en vis usikkerhed om ændringerne. Hovedårsager til det samlede mindreforbrug tilskrives færre udgifter til kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet, kontanthjælp, revalidering, fleksjob og driftsudgifter til kommunal beskæftigelse. Det skønnede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med den kommende efterregulering. I skønnet på indtægtssiden ses det, at der forventes en merudgift til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på 6,6 mio. kr. for 2016 og 0,8 mio. kr. for 2017. Der forventes væsentlige merforbrug vedrørende ressourceforløb og jobafklaring, ledighedsydelse og seniorjob + 55 år.

 

Serviceramme

Kommunens serviceramme er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget 2017, idet der lige før budgetvedtagelsen i 2017 blev flyttet flere anlægsprojekter til drift. Servicerammen er pt. lig med det oprindelige budget og udgør 1.457,4 mio. kr. Hertil skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT). Der skønnes et forbrug på serviceområderne på 1.440,8 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, og der vil ligeledes ske ændring af servicerammen i 2016 forårsaget af ændrede P/L-skøn fra KL og de ovenfor nævnte DUT-reguleringer.

 

Forventet forbrug anlæg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 74,5 mio. kr. i forhold til et oprindeligt anlægsbudget på netto 51,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært udskydelse af anlægsprojekter fra 2016 til 2017 på igangværende og ej påbegyndte anlægsarbejder fra budget 2016. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, som vil være tilrettet ved budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Der er i skønnene fra centrene tilkendegivet, at man venter alle anlægsprojekter færdiggøres og udgiftsføres i 2017.

 

 

Anlægsramme

Kommunens andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. svarende til det oprindelige budget. Der er i løbet af 2017 sket tilretning af budgettet som følge af konkrete byådsbeslutninger. Herudover ventes der med overførselssagen en forøgelse af anlægsbudgettet med netto 32,6 mio. kr. Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles dog på bruttoanlægsudgifter. Med de anførte skøn lander bruttoanlægsudgifter på 89,9 mio. kr. Der har de senere år været økonomisk betydelige anlægsprojekter, som er blevet udskudt til efterfølgende år grundet forskellige forhold. Dette er af de udførende centre ikke forventet fra 2017 til 2018. Dette bevirker, at der er risiko for kommunen rammes af sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Der bør derfor være stort fokus på overholdelse af anlægsrammen. Dette kan ske ved udskyldelse af anlægsprojekter til 2018 eller flytning af udgifter til drift i det omfang dette lader sig gøre.

 

Finansiering og finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen forventet negativ midtvejsregulering på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 på i alt 6,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 ventes dog ca. 0,8 mio. kr. højere end budgetteret. Der ventes tillige særtilskud på 11,1 mio. kr., som ikke er budgetteret.

 

Likviditet

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten. Den opgøres i forhold til lånebekendtgørelsen som den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage. Faxe Kommunes likviditet opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.) toppede ultimo oktober 2015 med 209,8 mio. kr. Efter 2 ekstraordinære låneindfrielser i 2015 og 2016 har likividiteten herefter været faldende. Likviditeten udgjorde ved årets start (ultimo 2016) 144,7 mio. kr. og pr. 31. marts 2017 var den faldet til 130,7 mio. kr., hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger i kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelsesmetode anvendt til "Kommunale nøgletal"

 

De ekstraordinære indfrielser af langfristet gæld i 2015 og 2016 har som forventet påvirket likviditeten i nedadgående retning. Dette forventes teknisk at fortsætte til og med september måned 2017, hvor den fulde virkning af den seneste indfrielse er fuldt indregnet i 365-dages likviditeten. Det forventes, at likviditeten holder sig over 100 mio. kr. opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.).

 

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at ligge 52,7 mio. kr. under det korrigerede budget 2017, som er eksklusiv overførte driftsbeløb fra 2016, men inkl. 1%-pulje og P/L-pulje.

 

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme, mens overførselsudgifterne ligger 35,0 mio. kr. under det korrigerede budget. I de anlagte skøn på de forskellige udvalgsområder er medtaget forventningen om, at der sker budgettilførsel jf. sag om Overførsler.

Vedrørende anlægsudgifter er der i skønnene tilkendegivet, at alle anlægsprojekter forventes udført uden udskydelse til 2018. Kommunens bruttoanlægsudgifter ender - såfremt dette holder stik - på 89,9 mio. kr. og overskrider således kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt i Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug vedrørende igangværende anlæg, hvor budgettet ventes overført i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2016 til 2017. 

Der er således risiko for sanktion – men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét, samt af Faxe Kommunes overholdelse af service- og anlægsramme.

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Risiko for sanktion?

De i opfølgningen skønnede serviceudgifter ligger under den udmeldte serviceramme. Risikoen for sanktion vurderes derfor at være begrænset - men der kan dog fortsat være risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.

Vedrørende anlæg skønnes ekstraudgifter på 28,7 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Bruttoanlægsudgifterne ventes at udgøre 89,9 mio. kr. Faxe kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. og må dermed forvente risiko for sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

 

Fagudvalgsbehandling

Oversigt over fagudvalgenes behandling/beslutninger er vedhæftet som bilag

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Kommunens principper for økonomistyring

Økonomi

Forbruget vedrørende driften skønnes at ligge 52,7 mio. kr. under korrigeret budget. Heraf udgør serviceudgifterne 17,7 mio. kr., mens overførselsudgifterne udgør 35 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 28,7 mio. kr. mere end i det korrigerede budget.

For både drift og anlæg bør det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke er med i de korrigerede budgetter, ligesom 1%-pulje indgår i de korrigerede budgetter.

Likviditeten efter 365-dages reglen udgør 130,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017, hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger.

 

Sagen afgøres af

Byråd

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • At alle udvalg fastholder et stærkt fokus på den økonomiske styring
  • At der på de enkelte udvalg og centre iværksættes tiltag til imødegåelse af evt. budgetoverskridelser.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



125. Godkendelse af anlægsregnskab - Eco Valley

Sagsnr: 00.32.04-Ø00-4-17 Sagsansvarlig: Henrik Lærkegaard

Sagsfremstilling

I henhold til Faxe Kommunes "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1" skal der aflægges særskilt anlægsregnskab, når blandt andet bruttoudgiften udgør mindst 2 millioner kr.

 

Center for Ejendomme, der har budgettet på dette område, har gennemført og afsluttet anlægsprojektet Eco Valley. Eco Valley er en ny erhvervspark, hvor det er gjort nemt at etablere sin virksomhed. Med sin centrale placering ved E47 motorvejen og områdets unikke infrastruktur, tilbydes virksomheder de optimale betingelser for at føre gods omkring i Danmark samt til Sverige, Tyskland og derfra videre til resten af Skandinavien og det øvrige Europa.

 

Regnskabets hovedtal (kr.) kan opgøres således:

 

 

Udgifter

Indtægter

I alt

Bevilling

18.417.000

0

18.417.000

Forbrug

18.375.239

27.239

18.348.000

Difference, netto

 41.761

27.239

69.000

 

Størstedelen af bevillingen er anvendt til køb af arealer, projektering og rådgivning.

 

De samlede udgifter til projektet - opdelt år for år - er vist herunder:

 

 

 

Hovedudgifterne i anlægsprojektet har været:

 

 

 

De hen over årene frigivne rådighedsbeløb fremgår af sagens bilag.

 

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

Ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet i 2015.

Mindreforbruget på 69.000,- kr. er tilfaldet Faxe Kommunes kassebeholdning i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at regnskabet godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



126. Ansøgning om anlægsbevilling - etablering af vuggestuepladser i Karise Børnehus

Sagsnr: 28.03.00-A00-1-17 Sagsansvarlig: Anette Nygaard Bang

Sagsfremstilling

Anlægsbevilling og tillægsbevilling til etablering af vuggestuepladser i Karise Børnehus

I denne sag søges der om anlægsbevilling til etablering af vuggestuepladser i Karise Børnehus grundet udviklingen i børnetallet. 

Baggrund

Der er et stigende antal 0–2 årige i Karise blandt andet på grund af tilflytning til Permatopia.  På baggrund af prognosen fra 2017 og 2018 er der brug for at oprette 20 nye vuggestuepladser i Karise Børnehus fra og med det sidste halve år af 2017 jf. bilag 1, Børnetal og kvadratmeter i Karise Børnehus, bilag 2 Indskrevne børn i Karise Børnehus fra maj til december 2017 og bilag 3 Oversigt fra Permatopia - børnetal.

I Dagplejen i Karise er der ikke yderligere kapacitet til flere børn end 12 pladser.  Der er den fornødne kapacitet til de 3-6 årige i Karise Børnehus.

Det er muligt at oprette vuggestuepladser i de eksisterende bygninger, og det vurderes ud fra nuværende prognose, at Karise Børnehus på sigt har mulighed for at imødekomme det svingende behov for henholdsvis 0–2 årige og 3–6 årige med udvidelse af vuggestuepladser i de eksisterende bygninger.

Anlæg

I forbindelse med etablering af 20 vuggestuepladser i Karise Børnehus er der behov for en udvidelse af de to eksisterende vuggestuegrupper samt etablering af en ny vuggestuegruppe.

Aktivitet

Beløb

Indkøb af diverse materialer og inventar herunder puslebord, barnevogne, borde, stole osv.

Kr. 350.000

Etableringsomkostninger bygning. Indvendige ombygninger og tilpasninger i forbindelse med etablering af puslerum og adgangsforhold

kr. 38.980

 

Etablering af liggehaller i forbindelse med mellemgang

kr. 318.600.-

 

Etablering af fuldt dækkende ABA anlæg. Der er ikke tidligere blevet etableret ABA i institutionen

kr. 295.000

Anlægsudgifter i alt

Kr. 1.002,580 (1.003.000)

 

Ved etablering af 20 vuggestuepladser er en forøgelse med ca. 20 % af afledte drift udgifter (el og vand) svarende til 8.890 kr. årligt (9.000 kr. årligt)

 

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Økonomi

Projektet indgår ikke i budgetvedtagelsen for 2017 – 2020. 

Der vurderes derfor at være følgende økonomiske konsekvenser:
Faxe Kommunes anlægsramme og trækket på kommunens kassebeholdning forøges med 1.003.000 kr. i 2017.

Dette skal ses i lyset af, at en overskridelse af service- og /eller anlægsrammen medfører risiko for sanktion og tilbagebetaling af bloktilskud vedrørende 2017.

Det forventes, at der ved etablering af 20 vuggestuepladser er en forøgelse med ca. 20 % af afledte drift udgifter (el og vand) svarende til 8.890 kr. årligt (9.000 kr. årligt)

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

  1. At Teknik -og Miljøudvalget gives en anlægsbevilling og tillægsbevilling på 1.003.000 kr.
  2. At anlægsbevillingen og tillægsbevillingen finansieres via Faxe Kommunes kassebeholdning.
  3. At driftsbudgettet i Center for Ejendomme under Teknik og Miljøudvalget, i 2017 og årene frem øges med 9.000 kr.

Børne- og Familieudvalget, 30. maj 2017, pkt. 34:

Anbefales.

Der skal ligeledes kunne tilbydes dagplejepladser, hvis behovet opstår.



Teknik- og Miljøudvalget, 31. maj 2017, pkt. 76:

Anbefalet.

 

Fraværende: Dorte Nybjerg (V) deltog i stedet for Jørgen Egede Johannessen (V), og Per Thomsen (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



127. Garanti for lån til Karise Vandværk A.m.b.A

Sagsnr: 00.00.00-Ø60-1-17 Sagsansvarlig: Arne Denwers

Sagsfremstilling

Center for HR, Økonomi & IT har den 17. maj 2017 modtaget en ansøgning om garantistillelse på forsyningsområdet. Ansøgningen er fra Karise Vandværk A.m.b.A, der ansøger Faxe Kommune om en garantistillelse til en byggekredit hos Kommunekredit i byggeperioden på max. 12,5 mio. kr. omlagt til et 25 årigt 2% lån på max 10 mio. kr. efter endt byggeri.

 

Karise Vandværk A.m.b.A har på deres ordinære generalforsamling den 16. maj 2017 vedtaget at bygge et nyt vandværk.  

Det nye vandværk skal afløse det eksisterende, der er bygget i hhv 1938 og 1968. Det godkendte forslag har en etableringspris på op til 11 mio. kr. excl. moms, hvoraf 1 mio. kr. finansieres af egne midler. 

Karise vandværk har 1074 andelshavere, udpumper ca. 130.000 m3 vand og skal fremover også forsyne bebyggelsen "Permatopia" med vand.

 

Under henvisning til Byrådets beslutning af 17. marts 2016 er der til brug for vurdering af ansøgningen indhentet vedtægter, 3 seneste årsregnskaber, samt oplysninger om ejerforhold.

Årsregnskaberne viser at Karise Vandværk A.m.b.A har en fornuftig økonomi, jf. nedenstående nøgletal for regnskab 2016:

 

Område

Kr.

Resultat før afskrivninger, positiv

562.818

Årets resultat i alt

0

Aktiver i alt

11.082.805

Kortfristet gæld

452.457

Langfristet gæld

125.000

Egenkapital, positiv

10.505.348

 

Ansøgningen vedrører forsyningsområdet. Faxe Kommune har ikke tidligere givet garanti for lån til et privat vandværk. Derimod er der på forsyningsområdet tidligere ydet en kommunal garanti for lån til privat varmeværk.

 

Ved en beslutning om garantistillelse vil der blive opkrævet en garantiprovision fastsat ud fra markedsværdien og risiko. I denne sag vil garantiprocenten udgøre ½ % p.a. af den til enhver tid værende restgæld på lånet ultimo året.

Lovgrundlag

I henhold til Vandsektorlovens § 16 kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

Økonomi

I henhold til lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, belaster garantistillelsen ikke kommunens låneramme.

Indtægt ved garantiprovision vil på årsbasis udgøre kr. 50.000 kr.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

 Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at

  1. Faxe Kommune stiller garanti til Karise Vandværk A.m.b.A til optagelse af byggekredit i Kommunekredit på max. 12,5 mio. kr. i byggeperioden, omlagt til endelig finansiering ved lån på max. 10 mio. kr. efter endt byggeri.
  2. Faxe Kommune opkræver garantiprovision med ½ % p.a. af garantien tilknyttet lånet i lånets løbetid.
  3. det forudsættes, at garantien først kan indløses, efter såvel selskabets som dets medlemmers indbetalinger.
  4. Faxe Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.
  5. Faxe Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.
  6. Faxe Kommune skal godkende vedtægtsændringer,  så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.
  7. Faxe kommune skal godkende selskabets opløsning.



 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



128. Økonomisk Politik for Faxe Kommune

Sagsnr: 00.30.00-S00-2-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

Den nuværende økonomiske politik, der stammer fra marts 2013 og dækker perioden 2013-2020, er på visse områder overhalet af udviklingen. Derfor er der foretaget en opdatering af politikken. Eksempelvis har nedbringelsen af kommunens gæld bevirket, at måltallene vedrørende langfristet gæld i den nuværende politik ikke længere er relevante.

 

Hensigten med en økonomisk politik er at have uomtvistelige, let forståelige, overordnede retningslinjer og strategiske rammer for den økonomiske styring og udvikling af kommunen. Således anviser den økonomiske politik, hvilken retning økonomien skal styres i, og de overordnede mål der skal opnås.  Derved sikres også, at konkrete tiltag følger de overordnede, politisk vedtagne mål og principper.

 

Konkrete målsætninger i politikken:

  1. Af overskuddet på den ordinære drift afsættes hvert år et anlægsbeløb på ca. 60 mio. kr.
  2. Målene for den ordinære drift og anlæg skal ses i sammenhæng, idet anlægsrammen skal kunne finansieres af overskuddet på den ordinære drift.
  3. Der skal være et overskud på det skattefinansierede område før finansielle poster på minimum 5 mio. kr.
  4. Den langfristede gæld (ekskl. gæld til ældreboliger) udgjorde ved udgangen af 2016 290 mio. kr. og skal herefter som minimum nedbringes i henhold til betalingsaftalerne for de optagne lån. Såfremt konkrete projekter medfører behov for nye låneoptag, skal dette fremlægges til politisk stillingtagen.
  5. Kommunens likviditet skal udgøre mindst 100 mio. kr. målt efter kassekreditreglen (gennemsnit for de seneste 365 dage fordelt på 12 måneder).

 

Generelle målsætninger:

  • Kommunens regnskab må samlet set ikke udvise et underskud i forhold til det oprindelige budget, når bortses fra overførte anlægsudgifter, og statsligeændringer (f.eks. midtvejsregulering).
  • Aftaler mellem Regeringen og KL skal overholdes.
  • Der gennemføres ikke skattestigninger,
  • Der opkræves ikke dækningsafgift på erhvervsejendomme.

 

Den mere detaljerede udmøntning af politikken findes i de forskellige gældende principper for økonomistyring (bl.a. overførselsregler, ansvar for budgetopfølgning, tilrettelæggelse af budgetproces etc.).

 

Vedhæftet i bilag er tilrettet eksempel på opfølgning på måltal for den økonomiske politik.

Lovgrundlag

Styrelseslovens regler.

Økonomi

Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at den økonomisk politik godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



129. Styrelsesvedtægt for Faxe kommune pr. 1. januar 2018 - 1. behandling

Sagsnr: 00.22.02-A00-1-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Byrådet har på temamøder i 2016 og 2017 drøftet ændringer i den politiske struktur.

 

På baggrrund af drøftelserne er der udarbejdet forslag til ny styrelsesvedtægt med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2018.

 

Der er ændret i opgavefordelingen mellem udvalgene, og følgende udvalg foreslås nedsat:

 

  • Økonomiudvalget (økonomi, personale, kommuneplan, køb, salg og leje, turisme, erhverv m.v.)
  • Kultur & Fællesskabsudvalget (kultur- og fritidstilbud, frivillighed, fællesskab og civilsamfund, borgerservice, arkiv, alkoholbevillinger m.v.)
  • Plan & Miljøudvalget (planområdet, miljø, natur, bygningsmyndighed, ejendomsadministration, vej, klima m.v.)
  • Socialudvalget (udsatte børn, unge og voksne)
  • Senior & Sundhedsudvalget (forebyggelse og sundhedsfremme, sundhedsopgaver, plejeopgaver m.v.)
  • Børn & Læringsudvalget (dagtilbud til børn og unge (dagtilbudsloven), undervisning (folkeskoleloven og ungdomsskoleloven), tandpleje m.v.)
  • Beskæftigelses & Integationsudvalget (beskæftigelse, revalidering, integration, økonomiske ydelser, ungdommens uddannelsesvejledning m.v.)

 

Økonomiudvalget og fagudvalgene nedsættes med 7 medlemmer i hvert udvalg.

 

Indkaldelse af stedfortræder ved fravær kortere end en måned og ved inhabilitet fastholdes.

 

Formandsvederlag foreslås fordelt således:

  1. Formænd for stående udvalg: vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag.
  2. Formanden for folkeoplysningsudvalget: vederlag på 5 % af borgmesterens vederlag.
  3. Formanden for Børn- og Ungeudvalget: vederlag på 5 % af borgmesterens vederlag.
  4. Første viceborgmester: 7 % af borgmesterens vederlag.
  5. Anden viceborgmester: 3 % af borgmesterens vederlag.

 

Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles 2 gange i byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Vederlagbekendtgørelsen.

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til ny styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2018 oversendes til 2. behandling i byrådet.



Økonomiudvalget, 5. april 2017, pkt. 86:

Punktet udsættes til behandling på mødet i juni.

 

 

Supplerende sagsfremstilling tilføjet 1. juni 2017:

På baggrund af de politiske drøftelser foreslås det, at formanden for SSP Styregruppen vederlægges med 2 % af borgmestervederlaget, at der reserveres 20 % af borgmestervederlaget til formænd for § 17, stk. 4 udvalg og at udvalgsformændene vederlægges med 21 % af borgmestervederlaget.

Udkast til styrelsesvedtægt opdateret 1. juni 2017 er vedhæftet som bilag, idet bemærkes at bestemmelserne om vederlag til formanden for SSP styregruppen og til formændene for § 17, stk. 4 udvalgene ikke medtages i styrelsesvedtægten.

 

Indstilling:

Kommunaldirektøren indstiller

  1. at forslag til ny styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2018 oversendes til 2. behandling i byrådet,
  2. at formanden for SSP Styregruppen fra 1. januar 2018 vederlægges med 2 % af borgmestervederlaget, og
  3. at der reserveres 20 % af borgmestervederlaget til formænd for § 17, stk. 4 udvalg.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Sagen oversendes til byrådet.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



130. Forretningsorden for byrådet gældende fra 1. januar 2018 - 1. behandling

Sagsnr: 00.22.04-A00-2-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelser på byrådets temamøder i 2016 og 2017 er der udarbejdet ny forretningsorden for Faxe Byråd til ikrafttræden 1. januar 2018.

 

Ændringerne er hovedsagelig en præsicering af bestemmelserne om indkaldelse af stedfortræder, medllemmernes fremsendelse af sager til dagsordenen og at medlemmerne rejser sig ved afstemninger.

 

Ændringer i forretningsordenen skal behandles i 2 ordinære møder i byrådet.

 

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

Ingen konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til ny forretningsorden gældende fra 1. januar 2018 overgår til 2. behandling.



Økonomiudvalget, 5. april 2017, pkt. 87:

Punktet udsættes til behandling på mødet i juni.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Sagen oversendes til  byrådet.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



131. Forslag til mødeplan for 2018 for byråd og udvalg

Sagsnr: 00.22.00-G01-1-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Politisk & Juridisk Sekretariat har udarbejdet forslag til mødeplan for 2018 for fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.

 

Planen er udarbejdet udfra følgende principper:

  • Fagudvalgsmøder holdes mandag, tirsdag og onsdag med 2 møder pr. dag, idet der fortsat regnes med 6 fagudvalg.
  • Økonomiudvalgsmøde holdes onsdag ugen efter kl. 15.30.
  • Byrådsmøde holdes torsdag ugen efter økonomiudvalgsmødet kl. 18.30 og med temamøde fra kl. 16.00.

 

Der er endvidere indsat forslag til budgettemadage, budgetforhandlinger, borgermøde, byrådsseminar, intromøde for nyt byråd samt datoer for de KL-topmøder der p.t. er planlagt.

 

Mødeplanen for 2018 kan først officielt godkendes i udvalg og byråd på de første møder i 2018, men da der er behov for at have et grundlag for planlægning af øvrige møder m.v. for 2018 forslås det, at forslaget til mødeplan forelægges for det nuværende økonomiudvalg og byråd med indstilling om, at forslaget tages til efterretning.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til mødeplan for 2018 tages til efterretning.

 

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



132. Arbejdsmiljøberetning 2016

Sagsnr: 87.00.00-G01-1-17 Sagsansvarlig: Imran Akbar

Sagsfremstilling

Den årlige arbejdsmiljøberetning 2016 for Faxe Kommune har været behandlet i direktionen, på chefforum samt i Hovedudvalget. Derudover har den været fremlagt og drøftet på den årlige arbejdsmiljødag for kommunens arbejdsmiljøgrupper den 17. maj 2017.

Jf. MEDaftalens § 9.A.2 stk. 14 gøres Økonomiudvalget hermed bekendt med den årlige arbejdsmiljøberetning for Faxe Kommune.

Arbejdsmiljøberetningerne er arbejdspladsernes anledning til at få evalueret og gjort status på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hvad har været årets problemstillinger og indsatsområder? hvad har vi gjort? og hvad vil vi gøre i det kommende år?

Alle kommunens arbejdspladser og seks centre har indsendt deres arbejdsmiljøberetning for 2016. De kan alle læses på intranettet. Centrenes arbejdsmiljøberetninger er udarbejdet af det enkelte centerudvalg på baggrund af arbejdsmiljøberetninger fra centerets arbejdspladser.

Arbejdsmiljøberetningen 2016 for Faxe Kommune er lavet på baggrund af arbejdsmiljøberetningerne fra centrene.

Ud fra centrenes arbejdsmiljøberetninger er der tre temaer, som går igen og dermed på tværs af kommunens arbejdspladser. Det drejer sig om følgende:

  • Ubalance mellem opgaver og personaleressourcer
  • Støj og indeklima
  • Forandringer i organisationen og de fysiske rammer

De påpegede temaer og forslag til kommende fælles arbejdsmiljøindsatser behandles dybere i beretningen under "Status på arbejdsmiljøet i 2016" og "Arbejdsmiljøtiltag i 2017".

Arbejdsmiljøberetningen for 2016 indeholder endvidere fire overordnede redegørelser over hhv. psykologisk krisehjælp og rådgivning, tilsyn fra Arbejdstilsynet, oversigt over arbejdsulykker, samt en opgørelse over fraværet i kommunen.

Under ”Arbejdsmiljøtiltag 2017” i beretningen har HR & Løn afdelingen udarbejdet en række forslag til konkrete indsatsområder, der hver især vil fremme det gode arbejdsmiljø i Faxe Kommune. Disse indsatsområder indeholder nye tiltag, samt kendte tiltag som videreføres fra 2016. Dette drejer sig om:

Nærværsprojektet
HR & Løn afdelingen vil i 2017 udvikle et koncept, som udspringer af et tidligere pilotprojekt. Projektet vil have fokus på reduktion af sygefravær via involvering af medarbejdere og TRIO-gruppen (lederen, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant). Indsatserne vil blive målrettet de arbejdspladser, som oplever at have et højt sygefravær.

Stress
I 2017 udbyder HR & Løn afdelingen som noget nyt kurser i stressforebyggelse og –håndtering. Derudover opfordres der til et øget samarbejde mellem lederen og stressramte samt sygemeldte medarbejdere. HR & Løn afdelingen vil med sine aktiviteter bidrage til at emnet er i fokus.

Støj og indeklima
Der er fortsat en del arbejdspladser der har problemer med støj og indeklima. Det drejer sig typisk om støj på fælleskontorer, dårlig luftkvalitet, træk og temperaturforskelle. Forhold der skal tages hånd om lokalt.
HR & Løn afdelingen vil i 2017 arbejde med at støtte op om organiseringen af arbejdsmiljøfunktionen. På denne måde vil HR & Løn afdelingens samt arbejdsmiljøgruppernes rolle i arbejdsmiljøarbejdet blive præciseret. 

Forandringer i fysiske rammer og ledelse
Der vil igen i 2017 ske justeringer i forhold til organiseringen, udførelse af arbejdsopgaverne og den fysiske placering for flere af kommunens arbejdspladser. For at klæde TRIO-grupperne (ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter) bedre på til at håndtere forandringsprocesser, etableres der i andet halvår 2017 kurser i, hvordan man som TRIO håndterer og implementerer forandringer på arbejdspladsen. Kurserne udbydes i rammen af Faxe Leder- og læringsakademi.

Forebyggelse og håndtering af vold og trusler
IT-systemet, SafetyNet, der i kommunen anvendes til registrering af arbejdsskader udbygges med nye funktioner i 2017, således at det nu også kan håndtere registrering af vold og trusler. Dertil udbydes kurser til håndtering og forebyggelse af vold og trusler.

 

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Center for HR, Økonomi og IT indstiller, at arbejdsmiljøberetning 2016 for Faxe Kommune tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Godkendt.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



133. Godkendelse af skema B vedr. opførelse af 32 almene boliger - Skovholmslundsvej

Sagsnr: 03.02.00-K08-1-16 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Den 14. juni 2016 godkendte Byrådet skema A vedr. opførelse af 32 almene familieboliger og med en anskaffelsessum på 64.000.000,00 kr.

Faxe Kommune har modtaget skema B ansøgning indenfor lovens tidsfrist.

Der er tinglyst skøde på grunden til boligorganisationen. Skødet er udstedt til FlexBo Sjælland og ikke DVB-Næstved. Årsagen hertil er, at boligorganisationen på repræsentantskabsmøde den 2. februar 2017 besluttede at ændre navnet for at undgå misforståelser om beboer-målgruppen.

Skema B-budgettet er tilrettet efter de ændrede forudsætninger for byggeriet efter gennemførelse af licitationen. Anskaffelsessummen for de 32 boliger i skema B er på 66.262.000 kr. og således forhøjet med 2.262.000 kr. fra skema A.

Den forhøjede anskaffelsessum skyldes, at det bedste og billigste tilbud var højere pr. etage m2 end afsat ved skema A samt at projektets samlede etage m2 i skema B er justeret op med 44 m2 a.h.t. den endelige udformning. Der er fundet reduktioner på godt 1,6 mio kr. i projektet, hvorefter den samlede stigning i anskaffelsessummen er forhøjet med 2.262.000 kr. fra skema A.

Det samlede budget er holdt indenfor maksimumbeløbet, som er fastsat af ministeriet.

Der er fremsendt skøde tinglyst uden anmærkninger på ejendommen. Skødet er betinget af Faxe Kommunes godkendelse af skema B.

Projektet har været udbudt i totalenprise som et EU-udbud, jfr. udbudsloven. Udbuddet blev gennemført efter princippet ”Økonomisk mest fordelagtigt tilbud”.

Boligerne forventes at kunne tages i brug den 1/9 2018.

Anskaffelsessummen finansieres ved 2% beboerindskud, 88% realkreditlån og 10% grundkapitallån. Faxe Kommunes andel af anskaffelsessummen ved skema B svarer til 6.626.200 kr. Ved godkendelse af skema A, blev der samtidig givet tillægsbevilling til grundkapitallån på 6.400.000 kr.

Anskaffelsessummen giver en husleje på 894 kr. pr. m2 pr. år.

Ved godkendelse af skema A var boligerne fordelt på følgende måde mellem 3- og 4-værelses boliger:

·                   21 3-værelses rækkehuse i et plan på 95 m2 . Huslejen udgør 6.856 kr./md. Skønnet forbrugsudgifter til vand, varme og el udgør 1.013 kr./md.

 ·                  11 4- værelses rækkehuse i to plan på 109,5 m2. Huslejen udgør 7.902 kr./md. Skønnet forbrugsudgifter til vand, varme og el udgør 1.173 kr./md.

 

Det samlede areal for de 32 almene boliger er ved skema B ansøgningen samlet set blevet 44 m2 større og er fordelt på følgende måde mellem 3- og 4-værelses boliger:

·         21 3- værelses boliger 96,15 m2  . Huslejen udgør 7.163 kr./md. Skønnet forbrugsudgifter til vand, varme og el udgør 1.198 kr./md.

·         11 4-værelses boliger på 111,35 m2 . Huslejen udgør på 8.295,5 kr./md. Skønnet forbrugsudgifter til vand, varme og el udgør 1.367 kr./md

Endelig godkendelse af huslejens størrelse sker i forbindelse med ibrugtagning af byggeriet (godkendelse af Skema C).

Med godkendelse af skema A har Faxe Kommune samtidig forpligtiget sig til at stille garanti for realkreditlånet. Lånet kan ikke udbetales, før kommunen har underskrevet en garantierklæring. Faxe Kommune skal stille garanti for den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi er lig markedsværdien og garantien opgøres afhængig af ejendommens kvalitet og beliggenhed. Den kommunale garanti kan derfor ikke opgøres endeligt ved hverken skema A eller skema B. Realkreditforeningen fastsætter ejendommens værdi og det endelige garantikrav. Garantien kan ikke udgøre mere end 100% af lånets hovedstol. Dette svarer til 88% af anskaffelsessummen. Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditforeningen til hele lånets beløb svarende til 58.310.560 kr.

Garantien påvirker ikke lånerammen, da her er tale om almene boliger jfr. almenboligloven.

Almenbolig lovens krav til skema B er opfyldt.

Lovgrundlag

Lov nr. 1023 af 21-08-2013 om almene boliger.

Lov nr. 1226 af 14-12-2011 om støtte til almene boliger.

Den kommunale lånebekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013.

Økonomi

Faxe Kommune påtager sig en garantiforpligtelse på op til 58.310.560 kr.   

En merudgift på 226.200 til forhøjelse af grundkapitallånet fra 6.400.000 kr. til 6.626.200 kr.

Ved godkendelse af skema A blev der givet tillægsbevilling på 6.400.000 kr. til brug for betaling af grundkapitallånet. Beløbet bliver via overførselssagen indarbejdet i budget 2017.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller

  1. at skema B godkendes med en anskaffelsessum på 66.262.000,00 kr.,
  2. at den godkendte anskaffelsessum er bindende og kun kan ændres, hvis merudgifterne på forhånd er godkendt af Faxe Kommune,
  3. at boligafgiften godkendes til 894 kr. pr. m2 pr. år,
  4. at den ændrede boligstørrelse godkendes.
  5. at kommunen påtager sig en garantiforpligtelse på op til 58.310.560 kr.  
  6. at kommunen indbetaler grundkapitallån på 6.626.200 kr. til Landsbyggefonden,
  7. at der gives tillægsbevilling på 226.200 til betaling af det forhøjede grundkapitallån, og
  8. at tillægbevillingen finansieres af kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



134. Forsikring af frivillige

Sagsnr: 32.24.08-A00-3-16 Sagsansvarlig: Tove Bjørklund

Sagsfremstilling

Ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillig indsats

Hidtidig lovgivning har ikke gjort det muligt for kommuner at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der yder en frivillig indsats. Med netop vedtaget lovforslag kan der nu tegnes ansvars- og ulykkesforsikring for frivillig indsats med virkning fra 1. juli 2017.

 

Forsikringstegning

Ulykkesforsikringen skal dække personskade som følge af den frivillige indsats i samme omfang som en arbejdsskadeforsikring.

 

Ansvarsforsikringen dækker derimod skade som den frivillige forvolder på 3. mands ting eller person under den frivillige indsats efter de almindelige erstatningsregler.  

 

Forsikringsenhedens anbefaling

Forsikringsenheden vil ud fra ovenstående fakta og eksisterende forsikringer anbefale, at kommunen er selvforsikretulykkes- og ansvarsforsikring ved frivillige indsatser.

 

I skrivende stund har kommunen ikke haft nogen udgifter til frivillig indsats på hverken ulykker/ansvar eller erhvervssygdom.

Alternativt kan kommunen tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for de frivillige indsatser.

Gjensidige Forsikring har budt ind med, at det for ulykke koster ca. 1.665 kr. pr. helår og for ansvar ca.1.665 kr. pr. helår. Det vil sige en samlet udgift pr. helårs person pr. år ca. 3.330 kr. Der vil være en selvrisiko på 10.000 kr. Det er oplyst af Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice, at der er omkring 50 årsværk i Faxe Kommune.

 

Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om social service § 18 a.

 

Økonomi

Ved selvforsikring:

  • Udgifter til sagsbehandling ved sager, der sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Udgifter til erstatning (behandlingsudgifter, mén & erhvervsevnetab)

Disse udgifter afholdes af de enkelte centre, der har de frivillige/projekter.

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at kommunen skal være selvforsikret, da kommunen i forvejen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Godkendt.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



135. Ejendomsstrategien spor 10, Faxe Sundhedscenteret

Sagsnr: 82.25.00-P25-1-15 Sagsansvarlig: Jørgen Veisig

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til placering af afdelingerne for Pædagogisk - Psykologisk rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen. Der skal endvidere tages stilling til flytning af en hjemmeplejegruppe fra lejet lokale ved Faxehallen til Faxe Sundhedscenter.

 

Byrådet besluttede 9. juni 2015 at PPR og Sundhedsplejen skal flytte fra Tingvej 7 til Faxe Sundhedscenter.

Byrådet besluttede 13. oktober 2016 at PPR’s og Sundhedsplejens aktiviteter fra Tingvej placeres midlertidigt i ledige lokaler på Midtskolen, afd. Sofiendal.

 

Denne sag behandles i Erhvervs- og Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget samt i Teknik- og Miljøudvalget.

 

PPR’s og Sundhedsplejen er på Sofiendalsskolen placeret i lokaler, der ifølge afdelingslederne for PPR og Sundhedsplejen ikke er velegnede til formålet. Det opleves, at afdelingerne fragmenteres, og at medarbejderne i højere grad arbejder fra andre adresser. Placeringen tilgodeser heller ikke snitfladerne til sagsbehandlere på Tingvej og de områder, som placeres i de gamle seminariebygninger efter sommerferien.

En række af disse forhold hænger sammen med, hvordan man overordnet vil organisere de opgaver, som PPR og Sundhedsplejen løser. Der er ikke taget endelig stilling til organiseringen i Center for Børn & Undervisning.

Det foreslås derfor, at afdelingerne PPR og Sundhedsplejen fortsat kan råde over den midlertidige indretning på Midtskolen afd. Sofiendal, og at dette suppleres med adgang til flyverarbejdspladser på Tingvej og i de gamle seminariebygninger. Herudover har Sundhedsplejen adgang til 323 m², og PPR har adgang til 226 m² på kommunens ni skoleafdelinger og på Faxe Sundhedscenter, hvor en række af afdelingernes opgaver løses. Når Center for Børn og Uddannelse har taget stilling til organiseringen af områderne, vil vi kunne vurdere, om dette har bygnings- og indretningsmæssige konsekvenser.

 

Center for Sundhed & Pleje har for at skabe synergi mellem medarbejderne i hjemmepleje og sygepleje foreslået at samle disse medarbejdergrupper på Faxe Sundhedscenter. Konkret foreslår Center for Sundhed & Pleje, at hjemmeplejegruppen, som er placeret i lejemål på Rådhusvej 6 (Faxehallen), flyttes til Faxe Sundhedscenter og placeres i Bygning 2 i stuen, hvor der hidtil har været enhed for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Sygeplejeenhed samt akutpladser. Akutpladserne er flyttet til Grøndalscenteret; desuden vil ca. halvdelen af sygeplejerskerne, som følge af organisationsændringen, fraflytte Faxe Sundhedscenter for at indgå i hjemmeplejegruppe Vest.

 

I Bygning 2 stuen har der efter 1. januar 2017 være tilstrækkelige ledige m² til den samlede personalegruppe bestående af medarbejdere fra Hjemmeplejen og de sygeplejersker, der skal forblive i Faxe (se bilag - tegning over Bygning 2 stuen, med fordeling af faciliteter til administration, gruppe/teamfaciliteter, Klinik for sårpleje og kontinenspleje og gruppen af sundhedskonsulenter).

 

I kælderen under Bygning 2 vil der kunne skabes de nødvendige omklædnings- og badefaciliteter for mænd og kvinder samt depotfaciliteter. Forudsætningen for indretningen er, at flytningsvejledernes flyttes til et andet rum, hvor eksisterende faciliteter etableres.

 

Faxe Sundhedscenter kan efter Befordringsenhedens udflytning tilbyde P-plads til Hjemmeplejens bilpark, så der vil kunne etableres 25-30 pladser fordelt på P-pladsen på sydsiden af Bygning 2 og på P-pladsen bag Teknisk Afdeling. Personalets private biler kan parkeres på P-pladserne på Hertelsvej.

 

Den samlede pris for disse indretningstiltag skønnes til 475.000 kr., som finansieres af Center for Sundhed & Pleje.

Som konsekvens heraf opsiges lejemålet på Rådhusvej 6 og lejeudgiften på 236.272 kr. årligt flyttes til Faxe Sundhedscenter til at dække driftsudgifter for disse nyindrettede arealer. Faxehallen kommer herved til at mangle denne indtægt, som ifølge Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice er nødvendig for hallens økonomi.

 

Lovgrundlag

Byggelovgivningen.

Lov om kommuners styrelse.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indretningen på Faxe Sundhedscenter finansieres af vedtagne budgetter hos Center for Sundhed & Pleje.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  1. At PPR og sundhedsplejen fortsat kan råde over den midlertidige indretning på Midtskolen afd. Sofiendal, og at dette suppleres med adgang til flyverarbejdspladser på Tingvej og i de gamle seminariebygninger.
  2. At Hjemmeplejegruppen på Rådhusvej 6 flyttes til Faxe Sundhedscenter, Bygning 2.
  3. At lejemålet på Rådhusvej 6 opsiges, og lejeudgiften på 236.272 kr. årligt flyttes til Faxe Sundhedscenter til dækning af driftsudgifter på de nyindrettede arealer.

 

Erhvervs- og Kulturudvalget, 29. maj 2017, pkt. 76:

Anbefales.

 

 Børne- og Familieudvalget, 30. maj 2017, pkt. 35:

Anbefales

René Tuekær (L) stemmer imod

 

Social- og Sundhedsudvalget, 31. maj 2017, pkt 48:

Anbefales.

Marianne Ørgaard (L) stemmer i mod foreslaget.


Teknik- og Miljøudvalget, 31. maj 2017, pkt. 74:

Anbefales. Dog gøres der opmærksom på, at der i forhold til sagsfremstillingen er en udfordring omkring Faxehallens økonomi.

Martin Hillerup (L) og Lars Christensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingen, da de ikke ønsker en anbefaling af sagen, før der er sket en afklaring omkring Faxehallens økonomi.

 

Fraværende: Dorte Nybjerg (V) deltog i stedet for Jørgen Egede Johannessen (V), og Per Thomsen (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A).

 

 

Supplerende sagsfremstilling tilføjet 1. juni 2017:

Center for Ejendomme har gennemgået bilagene og oplyser, at det i sagen oplyste beløb på 236.272 kr. i lejeudgift til lejemålet Rådhusvej 6, er en ren lejeudgift excl. forbrug.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales, dog således at der findes en løsning omkring lejemålet i dialog med Faxehallen.

Réne Tuekær (L) stemmer imod sagen.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



136. Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen

Sagsnr: 01.01.00-P15-1-17 Sagsansvarlig: Sonja Bjergskov Larsen

Sagsfremstilling

Erhvervsministeren har ved brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at ansøge om nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen. Opfordringen er givet i forlængelse af den igangværende revision af planloven - og under den forudsætning, at planloven vedtages med det foreslåede indhold. Status på dette er 2. behandling den 30. maj og 3. behandling den 1. juni 2017. Fristen for at indsende ansøgninger er sat til den 15. oktober 2017. Statens udpegning af udviklingsområderne vil ske ved et landsplandirektiv senest i efteråret 2018. Der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Faxe Kommune skal benytte den aktuelle mulighed for at komme i betragtning.

 

Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet (se kortbilag). Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne for planlægning i kystnærhedszonen. Målet med lovændringen er, at skabe nye vækstmuligheder blandt andet indenfor kyst- og naturturisme, som kan skabe nye jobs. Det forudsættes endvidere, at der i udviklingsområderne skal tages hensyn til natur, miljø og landskab, hvorfor udpegningen af udviklingsområder skal koordineres med udpegning af et grønt danmarkskort.

 

Lovforslaget åbner blandt andet mulighed for:

  1. At udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og tilladelse til anlæg efter reglerne der gælder for landzone.
  2. At udlægge nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse i hele landet, under forudsætning af, at kommunerne lader mindst 5.000 uudnyttede sommerhusgrunde tilbageføre.
  3. At overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone.

 

Center for Plan og Miljø har følgende bemærkninger til ad. 1:

Udpegningen af nye udviklingsområder er relevant at se på i forhold til mulighederne for nye bolig- og sommerhusområder i Faxe Ladeplads. Udpegningen kan også tilgodese virksomheder, herunder turismevirksomheder, i kystnærhedszonen. Og gøre det muligt for eksempel at etablere en butik eller en virksomhed i en "overflødiggjort bygning". Dette vil kunne lade sig gøre, hvis området er udlagt som udviklingsområde. Ansøgningsrunden til ministeriet om nye udpegninger af udviklingsområder vil være tilbagevendende og følger samme 4-årige interval som planstrategi og kommuneplan. Hvis vi ønsker at ansøge om udviklingsområder i den første runde med ansøgningsfrist 15. oktober, skal vi forinden udarbejde en ny planstrategi med dertil hørende proces. Planstrategien kan udarbejdes, som en temastrategi for udviklingsområdet.

 

Center for Plan og Miljø har følgende bemærkninger til ad. 2:

Alle sommerhusområder i kommunen er fuldt udbygget, og i forhold til visionen om at skabe øget turisme i og omkring Faxe Ladeplads, vil det give god mening, at undersøge mulighederne for at få andel i de 1.000 nye sommerhuse. Faxe Kommune har ingen uudnyttede sommerhusområder, som kan tilbageføres i den samlede pulje på landsplan. Vi er derfor afhængige af, at andre kommuner tilbagefører uudnyttede sommerhusudlæg uden selv at ansøge om en ny udlægning, eller at vi tilgodeses med en del af de 1.000 nye sommerhuse, som der gives mulighed for at udlægge på landsplan.

 

Center for Plan & Miljø har følgende bemærkning til ad. 3:

At overføre sommmerhusområder i kystnærhedszone til byzone kræver, at sommerhusområdet ligger i tilknytning til eksisterende byzone. Desuden skal 3/4 af grundejerne ønske overførsel til byzone. Det giver både fordele og ulemper for de nuværende sommerhusejere, at overføre deres sommerhuse til byzone og dermed være underlagt de regler, som gælder for et almindeligt boligområde. Det vurderes ikke umiddelbart, at der er sommerhusområder i Faxe Kommune hvor denne mulighed vil være relevant. 

 

Tidsplan

For at kunne overholde de skitserede tidsfrister er en ekstraordinær indsats påkrævet. Hvis Byrådet ønsker at komme i betragtning, vil det være nødvendigt, at delegere kompetencen til Erhvervs- og Kulturudvalget, således, at de bemyndiges til at sende forslag til temaplanstrategi i høring på deres junimøde. Forslaget vil herefter kunne sendes i høring således at Byrådet kan endeligt vedtage temaplanstrategien den 12. oktober, umiddelbart inden ansøgningsfristen den 15. oktober 2017.

Lovgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomi

Ingen.

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller at:

 

  1. Der arbejdes på at ansøge om at udpege et udviklingsområde i Faxe Kommunes kystnærhedszone inden ansøgningsfristen den 15. oktober 2017.
  2. Muligheden for etablering af nye sommerhuse i Faxe Ladeplads undersøges nærmere.
  3. Beslutningskompetencen delegeres til Erhvervs- og Kulturudvalget vedr. vedtagelse af forslag til ny temaplanstrategi for turisme og grønt Danmarkskort til offentlig høring.

 



Erhvervs- og Kulturudvalget, 29. maj 2017, pkt. 70:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



137. Godkendelse af udbudsmateriale vedrørende Kantine- og mødeforplejning

Sagsnr: 88.00.00-P20-1-17 Sagsansvarlig: Jørgen Veisig

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde 9. februar 2017 pkt. 14, at der til kommunens Kantine og mødeforplejning udarbejdes et udbudsmateriale og en kvalitetsstandard, hvorefter opgaven sendes i udbud.

 

Center for Ejendomme har herefter sammensat en udbudsprojektgruppe med repræsentation fra Fællesindkøb (det fælles indkøbskontor som Faxe Kommune har sammen med Næstved og Vordingborg), FOA, medarbejder fra kantinen og centerchefen, som over fire møder har udarbejdet udbudsmateriale. Der er taget udgangspunkt i et materiale fra Næstved Kommune, som for nogle år siden havde sin rådhuskantine og mødeforplejning i udbud.

 

Tildelingskriterierne er opbygget, så prisen vægter 50 % i den samlede bedømmelse, og kvaliteten vægter 50 % i den samlede bedømmelse. Hvert kvalitetskriterium vægter 20 % af de i alt 50 %.

 

Kvalitetskriterierne er:

Kantinemiljø  

20 %

Kantinens bemanding/fleksibilitet  

20 %

Kvalitet  

20 %

Sund og ernæringsrigtig mad

20 %

Arbejdsmiljø

20 %

 

Der afgives kontrolbud på opgaven. Til dette er der sammensat en gruppe med andre personer fra områderne, så der ikke er personsammenfald mellem udbudsgruppen og kontrolbudsgruppen.

 

Såfremt opgaven udliciteres vil de berørte medarbejdere blive virksomhedsoverdraget. Der er ansat syv personer i kantinefunktionen i samlet 5,5 årsværk, heraf er en seniorjobber som ikke kan virksomhedsoverdrages. Udbuddet har som nævnt i sagen 9. februar også konsekvenser for en 30 timers stilling i centralkøkkenet på Frederiksgadecenteret.

 

Den foreløbige tidsplan er, at sagen med det foreløbige udbudsmateriale kan forelægges Teknik- og Miljøudvalget 31. maj, og at sagen derefter behandles i Økonomiudvalget og til sidst godkendes af Byrådet inden sommerferien 2017.

Opgaven sendes i udbud umiddelbart efter sommerferien. Efter udbuddet skal resultat og tildeling godkendes politisk. Opgaven ventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2018.

 

Der er udarbejdet referater fra de to første udbudsgruppemøder, de næste to har været arbejdsmøder uden referat. Referaterne er sendt til Hovedudvalget. Hovedudvalget behandler denne sag på ordinært møde 7. juni. Eventuelle bemærkninger fra Hovedudvalget vil blive forelagt mundtligt til Økonomiudvalgets behandling 7. juni og vil blive indskrevet i sagen til Byrådets behandling 14. juni.

 

Udbudsmateriale er ikke helt færdiggjort endnu, men det bilagte materiale vurderes fuldt tilstrækkeligt til at træffe beslutning ud fra. Der mangler færdiggørelse af bilag 5, 6 og 8 om medarbejderbeskrivelse, optegning over kantineområderne og arbejdsbeskrivelse for Tingvej 7. Endvidere mangler der i bilag 3 en liste over driftsudstyr. Det færdiggjorte udbudsmaterialet vil inden endelig udsendelse bearbejdes for at sikre sammenhæng mellem udbudsbilagene og gennemgå en generel kvalitetssikring.

Lovgrundlag

Fødevareloven.

Lov om kommuners styrelse.

Udbudslovgivning.

 

Økonomi

Der er ikke bevillingsmæssige konsekvenser i sagen.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  1. At udbudsmaterialet godkendes som grundlag for udbuddet.
  2. At udbuddet igangsættes efter sommerferien med kontraktstart 1. januar 2018.
  3. Ar der afgives kontrolbud på opgaven.



Teknik- og Miljøudvalget, 31. maj 2017, pkt. 75:

Anbefalet. 

 

Fraværende: Dorte Nybjerg (V) deltog i stedet for Jørgen Egede Johannessen (V), og Per Thomsen (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



138. Kommuneplantillæg nr. 14 for Solceller ved Turebylille

Sagsnr: 01.02.15-P15-5-16 Sagsansvarlig: Morten Teglsbo Jensen

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 for Solcellepark ved Turebylille har været i idefase (indkaldelse af ideer og forslag til projektet) fra den 15. juli 2016 til den 9. september 2016. Forslaget var senere i offentlig høring i perioden fra den 22. februar 2017 til den 19. april 2017 - sideløbende med lokalplan 1200-38 for Solcellepark ved Turebylille. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 14.

 

I forbindelse med høringen er der indkommet et høringssvar fra Vejdirektoratet, der dog ikke har nogle bemærkninger til kommuneplantillæget.

 

Det indstilles, at der foretages mindre redaktionelle ændringer, som også fremgår i det vedhæftede rettelsesblad.

 

Indhold i kommuneplantillæg nr. 14:

Bregentved Gods ønsker, at etablere en solcellepark sydvest for Turebylille på godsets jorde imellem Sydmotorvejen og Vordingborgvej. Arealet er valgt, da det ligger klemt inde mellem infrastrukturanlæg motorvej og landevej, hvor den landskabelige påvirkning vurderes mindst mulig, og i nærheden af Tureby. Ligeledes er det et areal, hvor der ved beplantning kan skabes en fladedækning af solceller, uden at det virker forstyrrende og har væsentlige visuelle effekter.

Området er på nuværende tidspunkt ikke udlagt i kommuneplanen, hvorfor der ikke kan vedtages en lokalplan for området, før området bliver udlagt til tekniske anlæg i kommuneplanen. Med forslag til kommuneplantillæg nr. 14 udlægges derfor et nyt rammeområde Å-T12 "Solcellepark ved Turebylille" til tekniske anlæg i form af et solcellanlæg med tilhørende faciliteter.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan og Miljø indstiller,

 

1. at kommuneplantillæg nr. 14 vedtages med de mindre redaktionelle ændringer som fremgår i rettelsesbladet.

 

 
Erhvervs- og Kulturudvalget, 29. maj 2017, pkt. 68:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



139. Endelig vedtagelse af lokalplan 1200-38 for Solceller ved Turebylille

Sagsnr: 01.02.05-P16-8-15 Sagsansvarlig: Morten Teglsbo Jensen

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 1200-38, Solcellepark ved Turebylille har været i offentlig høring i perioden fra 22. februar 2017 til 19. april 2017. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen.

 

Center for Plan & Miljø har modtaget 1 høringsvar. Høringssvaret er fra Vejdirektoratet, der dog ikke finder anledning til at gøre indsigelser, men ønsker at få indskrevet nogle suppleringer til lokalplanen hovedsageligt af oplysende karakter. Disse er indarbejdet i forbindelse med planens endelige vedtagelse, jf. rettelsesblad til lokaplanforslaget.

  

Høringssvaret er kommenteret i den vedhæftede hvidbog.

  

Baggrund

Bregentved Gods ønsker at etablere en solcellepark sydvest for Turebylille på godsets jorde imellem Sydmotorvejen og Vordingborgvej. Arealet er valgt, da det ligger klemt inde mellem infrastrukturanlæg motorvej og landevej, hvor den landskabelige påvirkning vurderes mindst mulig, og i nærheden af Tureby. Ligeledes er det et areal, hvor der ved beplantning kan skabes en fladedækning af solceller, uden at det virker forstyrrende og har væsentlige visuelle effekter.

Solcelleparken får en samlet størrelse på knap 28 ha og vil kunne producere cirka 19.000.000 kWh om året, hvad der svarer til cirka 7.600 husstandes årlige forbrug. Anlægget forventes at have en funktionstid på til 30 år, hvorefter arealerne tilbageføres til den nuværende landbrugsanvendelse.

Arealerne imellem og under solcellepanelerne vil fremstå græsbeklædte og afgræsses af får.

Lokalplanen skal muliggøre realisering af solcelleparken ved Turebylille. Derudover er lokalplanens formål at fastlægge principperne for arealdisponeringen og beplantningen indenfor lokalplanområdet således, at solcelleparken udformes hensigtsmæssigt i forhold til nærmiljøet og herregårdslandskabet. Lokalplanen fastlægger blandt andet krav om:

  • at solpaneler med videre skal være overfladebehandlede og ikke må give refleksionsgener for naboer og trafikanter.
  • at højden på bygninger og anlæg ikke må overstige 2,5 m.
  • at alle solceller i området skal fremstå i samme farve, størrelse og udformning.
  • at anlægget skal skærmes af et 6 m bredt beplaningsbælte bestående af egnstypiske træer og buske.

Opstilling af solceller er i tråd med Faxe Kommunes Klima- og energipolitik, hvoraf det fremgår, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 20 % inden 2020 i forhold til basisåret 2008.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan og Miljø indstiller,

 

  1. at lokalplan 1200-38 vedtages med ændringer som fremgår nedenfor og som konsekvensrettes i rettelsesblad til lokalplanen.
  2. at der tilføjes til bestemmelsen om skiltning og belysning §9.1 om, at skilte ikke må være vendt eller henvende sig mod Sydmotorvejen.
  3. at der tilføjes en fodnote til samme bestemmelse om at Vejdirektoratet er myndighed på skiltning i det åbne land langs Sydmotorvejen.
  4. at der tilføjes en fodnote til bestemmelsen om opsætning af hegn § 10.2 om, at hegnet kan forudsætte en tilladelse fra Vejdirektoratet.
  5. at der tilføjes et nyt afsnit i redegørelsens afsnit om hegning og terrænregulering ved Sydmotorvejen under afsnittet om nødvendige tilladelser og dispensationer. Det nye afsnit redegører for hvornår der skal opnås tilladelser fra Vejdirektoratet ved hegning og terrænregulering i nærheden af Sydmotorvejen.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 29. maj 2017, pkt. 69:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



140. Ekspropriation af arealer til anlæg af stier ved Rådhusvej og Bråbyvej

Sagsnr: 05.04.06-P20-1-17 Sagsansvarlig: John Birkegaard

Sagsfremstilling

Byrådet har 17. november 2016 besluttet at afsætte midler til anlæg af cykelstier. Projekterne omfatter blandt andet anlæg af en dobbeltrettet cykelsti ved Rådhusvej i Faxe samt stianlæg ved Bråbyvej i Haslev.

 

For at gennemføre projekterne vil det blive nødvendigt at erhverve jord fra to tilgrænsende ejendomme i Faxe og fra fem ejendomme i Haslev.

Center for Ejendomme indstiller, at arealerhvervelsen gennemføres ved ekspropriation med hjemmel i Lov om offentlige veje, § 96. Åstedsmøderne foreslås afholdt i perioden 7. til 11. august 2017.

 

Der skal udpeges et medlem af Byrådet til at deltage i åstedsmøderne.

 

En del af de anlæg, der skal udføres, ligger på kommunalt ejede arealer, hvorfor anlægsarbejder på disse arealer kan påbegyndes umiddelbart efter sommerferien 2017.

Øvrige anlæg kan herefter færdiggøres efter udløb af de klagefrister, der følger af lovgivningen om ekspropriation.

 

Lovgrundlag

Vejlovgivningen.

 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da beløbet til gennemførelse af projekterne er afsat på anlægsbudgettet.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  1. At arealer erhverves ved ekspropriation.
  2. At der udpeges et medlem af udvalget til deltagelse i åstedsmøderne.
  3. At der fastsættes en dato for åstedsmøderne.
  4. At kompetencen til at træffe ekspropriationsbeslutning i denne sag delegeres til Teknik- og Miljøudvalget.

 



Teknik- og Miljøudvalget, 31. maj 2017, pkt. 73:

Anbefalet.

Ivan Lilleng (C) deltager i åstedsmøderne. Åstedmøderne gennemføres 7. august 2017.

 

Fraværende: Dorte Nybjerg (V) deltog i stedet for Jørgen Egede Johannessen (V), og Per Thomsen (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A).

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



141. Godkendelse af privat børnehave Humlebo

Sagsnr: 28.06.00-P19-1-17 Sagsansvarlig: Anette Nygaard Bang

Sagsfremstilling

Godkendelse af privat børnehave Humlebo 

Humlebo har for nuværende driftsoverenskomst med Faxe Kommune og denne er blevet opsagt pr. 31. september 2017. 

Humlebo har søgt om, at fortsætte som privat børnehave og ifølge dagtilbudsloven § 19 har privatinstitutioner etableringsret, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles på centralt plan og kommunalt plan. 

Center for  Børn & Undervisning har behandlet ansøgning og den private Børnehave Humlebo lever op til de kvalitetskrav, der stilles på centralt plan som kommunalt plan.

Børnehaven Humlebo har mulighed for, at indskrive 45 børn fra 3 år og frem til skolestart og med en ugentlig åbningstid på 52 timer og 5 minutter - fra kl. 6.35 til kl. 17 mandag til fredag.

Udkast til godkendelse er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at etablering af den private Børnehave Humlebo godkendes



Børne- og Familieudvalget, 30. maj 2017, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales, dog således, at oprettelsen godkendes med virkning fra 1. juli 2017.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



142. Frigivelse af midler fra puljen Øgede udgifter til økonomiske fripladser

Sagsnr: 28.00.00-S00-3-15 Sagsansvarlig: Henrik Brink-Olesen

Sagsfremstilling

Frigivelse af midler fra puljen "Øgede udgifter til økonomiske fripladser"

Center for Børn & Undervisning har i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2017 estimeret et merforbrug på økonomiske fripladser på ca. 2,3 mio. kr. og søger derfor om fuld frigivelse af Økonomiudvalgets pulje til Økonomiske fripladser i 2017 og årene frem.

Økonomisk friplads bevilliges til børn i dag- og klubtilbud og SFO efter dagtilbudsbekendtgørelse nr. 868 af 24. juni 2011. Fripladsen beregnes efter husstandsindkomst defineret som personlig indkomst for ansøger samt evt. ægtefælle eller samlever.

Der er fortsat ikke budgetdækning til stigningen i antallet af familier der er berettigede til økonomisk friplads. Økonomiske fripladser er ikke direkte afhængige af børnetallet, men af udviklingen i de generelle økonomiske konjunkturer i kommunen. Udgiften til fripladser er fortsat stigende om end ikke i samme takt som de foregående år.

 

Der er under Økonomiudvalget i budget 2017 afsat en pulje til "Øgede udgifter til økonomiske fripladser" på 3,5 mio. kr., der kan anvendes til medfinansiering af den økonomiske udfordring i forbindelse med bevilling af økonomisk friplads i dagtilbud.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven.

Dagtilbudsbekendtgørelse nr. 868 af 24. juni 2011.

Økonomi

Økonomiudvalgets driftsramme reduceres med 3,5 mio. kr. i 2017 og årene frem.
Center for Børn & Undervisnings driftsramme under Børne- og Familieudvalget forøges med 3,5 mio kr. i 2017 og årene frem.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

at puljen ØK-TEK.KOR-11 Økonomiske fripladser på i alt 3,5 mio. kr. frigives,
at Økonomiudvalgets driftsramme reduceres med 3,5 mio kr. i 2017 og årene frem
at Center for Børn & Undervisnings driftsramme under Børne- og Familieudvalget forøges med 3,5 mio kr. i 2017 og årene frem 



Børne- og Familieudvalget, 30. maj 2017, pkt. 33:

Anbefales dog således at det kun gælder for 2017

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) og Dorte Nybjerg (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



143. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

Sager fra fagudvalg der går direkte videre til behandling i byrådet: 

  •  Trafikredegørelse for Skuderløsevej i brå by Stationsby - sagen er løftet til byrådet af Venstre.

 

 

Ankestyrelsen

Lotte Andreasen, Gl. Næstvevej 41, 4683 Rønnede, har på vegne af en borgergruppe rettet henvendelse til Statsforvaltningen - nu Ankestyrelsen - fordi Faxe kommune har afslået at godtgøre deres udgifter til advokat i forbindelse med kommunens beslutning om opsætning af en reklamepylon ved Gl. Næstvedvej 60 i Rønnede.

Ankestyrelsen meddeler i brev af 29. maj 2017, at de ikke har kompetence til at udtale sig om det spørgsmål sagen rejser.

Brevet er vedhæftet som bilag.

 

 

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet meddeler i brev af 15. maj 2017, at der er udarbejdet et høringsnotat, som er svar på alle høringssvarene i forhold til VVM-redegørelsen for udbygning af Rute 54 til motorvej mellem Næstved og Rønnede.

Brevet er vedhæftet som bilag.

 

 

Budgetaftalen 2017-2020

Administrativ opfølgning på budgetaftalen 2017-2020 er vedhæftet som bilag.

I bilaget er indsatserne i budgetaftlaen 2017-2020 skitseret sammen med en status over centrenes tilbagmeldinger på indsatserne.

 

 

Besøg af minister

Innovationsminister Sophie Løhde besøger Faxe kommune den 29. juni 2017 kl. 8.00 til 9.30.

Som en del af arbejdet med sammenhængsreformen tager ministeren rundt til alle landets kommuner og regioner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 7. juni 2017

Der blev endvidere orienteret om Økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

 

Réne Tuekær (L) stillede spørgsmål omkring annoncering af dialogmøder på hjemmesiden og om byrådsmedlemmernes mulighed for deltagelse heri.



144. Tilbud på køb af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-4-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



145. Tilbud på køb af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-5-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



146. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen



Underskrifter

Knud Erik Hansen
René Tuekær
Jørgen Egede Johannessen
Dorte Nybjerg
Ivan Lilleng
Bente Abrahamsen
Anne Camilla Meyer