Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Økonomiudvalget
Type: Referat
Mødedato: Onsdag 8. marts 2017

Økonomiudvalget - 08-03-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 8. marts 2017 kl. 15:30
i Mødelokale 4, Søndergade 12 C, 4690 Haslev


31. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).



32. Økonomiske nøgletal pr. ultimo februar 2017

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-3-17 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

 

Bemærkninger til økonomiske nøgletal pr. ultimo februar 2017

Finans (bilag 1)

Likviditet
Faxe kommunes 12 mdrs. likviditet er 1. marts opgjort til 134,1 mio. kr. og ligger således 17,9 mio. kr. under niveauet som ved sidste opgørelse pr. 1. december 2016.
I samme periode 2015-16 faldt 12 mdrs. likviditeten med 11 mio. kr.
12 mdrs. likviditeten udviser et fald på 63,7 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. 1. marts 2016.


Pr. 1. marts kan kommunens 3 mdrs. likviditet opgøres til 79,8 mio. kr. Det er et fald på 49,3 mio. forhold til niveauet som ved opgørelsen pr. 1. december 2016.
I samme periode 2015-16 faldt 3 mdrs. likviditeten med 56 mio. kr.
3 mdrs. likviditeten udviser et fald på 71,9 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. 1. marts 2016.

 

Den ekstraordinære gældsafvikling på 66 mio. kr. i september 2015 og 90 mio. i september 2016 påvirker forsat det generelle niveau for såvel 12 som 3 mdrs. likviditeten og vil have fortsat forstærket negativ effekt på 12 mdrs. likviditeten det næste halve år.
Derudover har det samlede forbrug på drifts- og anlægsrammen i december – januar været på 380,9 mio. kr. mod 372,3 mio. kr. i den tilsvarende periode 2015 -16. Altså 8,6 mio. kr. højere.
Modsat rettet (styrkelse af likviditeten) virker hjemtagning af lån for 5,9 mio. kr. i februar 2017. I januar 2016 blev der hjemtaget lån for 7,3 mio. kr.

 

12 mdrs. Likviditeten kan ultimo 2016 opgøres til 144,7 mio. kr. og er således faldet med 62,1 mio. i forhold til ultimo 2015, hvor likviditeten nåede det hidtil højeste gennemsnitlige niveau i Faxe Kommunes historie.
Udviklingen er illustreret ved diagram i bilag 1.

 

Restanceopgørelse pr. 31. december 2016 (ejendomsskatter udeladt)
Samlet set er Faxe Kommunes restancer faldet med 2,9 mio. kr. (svarende til 7,6 %) i forhold til opgørelsen pr. ultimo december 2015.
I løbet af 4. kvartal i 2016 er restancerne steget med 2,8 mio. kr. (svarende til 7,1 %).

De væsentligste ændringer henholdsvis det sidste år og sidste kvartal kan henføres til områderne:

  • Diverse kommunale regninger
    Denne kategori (dækker hovedsageligt Faxe Kommunes tilgodehavender hos private borgere og virksomheder) er faldet med 1,6 mio. indenfor seneste år svarende til 19,7 %, men steget med 0,5 mio. kr. indenfor sidste kvartal (6,6 %).
    Restancerne indenfor området udgør i alt 8,6 mio. kr. pr. ultimo december 2016 svarende til 20,6 % af de samlede restancer.
    Ultimo december 2015 udgjorde de 22,7 %.
    Opkrævningsgruppen arbejder stadig videre med tiltag for at mindske kommunens tilgodehavender.
    Næste fokusområde vil være at sende saldoopgørelser ud til firmaer og selskaber på CVR. nr. og samtidig slå et slag for brug af virksomhedens digitale postkasse, hvilket en del stadig ikke gør.

 

  • Mellemkommunalt
    Denne kategori er faldet med 1,5 mio. kr. indenfor seneste år svarende til 21 %, men steget med 1,9 mio. kr. indenfor sidste kvartal (29,9 %).
    Restancerne indenfor området udgør i alt 8,2 mio. kr. pr. ultimo december 2016 svarende til 16,2 % af de samlede restancer. 
    Ultimo december 2015 udgjorde de 21,4 %.
    Stigningen i forhold til sidste opgørelse skyldes at Faxe Kommunes udsendte regninger har en forfaldsdato der hedder den 29/12-2016, men indtægten på 3 mio. kr. er først bogført den 2/1-2017. Dette giver således et lidt misvisende billede, for der er faktisk et fald på dette område.
    I december måned lykkedes det at få Brøndby Kommune til at indbetale et tilgodehavende på 2,4 mio. kr.
    Der mangler fortsat at blive udredt nogle forhold vedr. Høje Taastrup kommune, så det tilgodehavende på 1,1 mio. kr. kan udbetales. Dette forventes at falde på plads i løbet af januar måned 2017.
    Der er endvidere på dette område en restance på ca. 0,5 mio. kr. fordelt på 32 forældre, der er sat i egenbetaling på anbragt barn.

 

Der er ikke væsentlige udsving indenfor øvrige restanceområder, dog skal det bemærkes, at ”Kontanthjælp” har været på nogenlunde samme niveau (ca.10 mio. kr.) de sidste 2 år. Men da de øvrige større restanceområder har udvist et generelt fald, er ”Kontanthjælp” nu det største restanceområde og udgør nu 23,8 %.

Endvidere skal det anføres at der i oktober kvartal 2016 er modtaget indbetalinger fra SKAT EFI på 1,2 mio. kr. Heraf udgør børneydelserne 0,5 mio. kr. men det er stadig primært på ejendomsskatterne der modtages afregninger.


Drift (bilag 2)


Forbruget pr. ultimo februar (løbende priser):


2016: 296,3 mio. kr.


2017: 299 mio. kr.

 

Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ligger pr. ultimo februar under den vejledende gennemsnitlige forbrugsprocent (14,2 % i forhold til 16,7 %). Altså 2,5 procentpoint under. Den tilsvarende periodiske procent for 2016 var 14,5 og i 2015 var den 13,7.

Der er ingen udvalgsområder der pr. ultimo februar har en forbrugsprocent, der ligger 1 procentpoint eller mere over den vejledende.

Eneste udvalg der har en forbrugsprocent over den vejledende, er Erhvervs- og Kulturudvalget.
Forbrugsprocenten pr. ultimo februar er opgjort til 17,5 %. Altså 0,8 procentpoint over den vejledende. Pr. 1, februar 2016 kunne forbrugsprocenten opgøres til 18,9 %.
Det er – som vanligt – udbetaling af tilskud m.v. med halv-/hel - årig virkning der er medvirkende til afvigelsen.


Anlæg (bilag 3)

Forbruget pr. ultimo februar (løbende priser):


2016: 3,6 mio. kr.


2017: 2 mio. kr. *)

*): Ikke forbrugte rådighedsbeløb fra 2016 er p.t. ikke overført til 2017

 

Bemærk:

  • Grafikken i bilag 3 viser – af overskuelighedsmæssige hensyn – kun anlægsprojekter med et rådighedsbeløb (budget) og/eller forbrug i 2017 på mere end 100.000 kr.
    Uddannelses-, Børne- og Familie-, samt Social- og Sundhedsudvalgets har p.t. ingen anlægsprojekter, der ligger over denne grænse.


Bilag:

1.      Finans

2.      Drift

3.      Anlæg

 

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser p.t.

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & It indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Anbefales.

 

RenéTuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



33. Tids- og handleplan for budgetopfølgningerne for 2017

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

Af kommunens principper for økonomistyring fremgår det, at der laves tre årlige budgetopfølgninger.

De tre budgetopfølgninger skal opfylde flere behov:

  • Behovet for kommunens egen styring af økonomien, herunder at følge op på budgetforudsætninger og anvise handlingsforslag til imødegåelse af eventuelle budgetoverskridelser. I den forbindelse vil der være fortsat fokus på at frembringe så præcise skøn for årets forbrug som muligt.
  • Kravet om udarbejdelse af halvårsregnskaber, herunder skøn for forventet regnskab 2017
  • Data til indberetninger til KL omkring forventet forbrug

På baggrund af ovenstående samt erfaringer fra tidligere år vurderes det, at nedenstående opfølgningstidspunkter vil kunne opfylde ovennævnte behov: 

  • 31. marts
  • 31. maj
  • 31. august

Der gennemføres således som tidligere år 3 tværgående budgetopfølgninger, hvoraf de to første bliver politisk behandlet, mens opfølgningen pr. 31. august kun vil være en administrativ budgetopfølgning. Denne vil blive behandlet i direktionen som de to første - men ikke blive sendt videre til politisk behandling.

Det skønnede forbrug for 2017 til halvårsregnskabet vil blive udarbejdet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. maj.

I maj/juni drøftes udfordringer for de kommende års budgetter.

 

Lovgrundlag

Kommunens principper for økonomistyring

 

Økonomi

Ingen

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at tids- og handleplanen for budgetopfølgningerne i 2017 godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



34. Tids- og handleplan for budgetoverførsler fra 2016 til 2017

Sagsnr: 00.32.10-S00-2-16 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

Budgetoverførsler opgøres i henhold til kommunens principper for økonomistyring, bilag 6.4.

Forbrug opgøres ultimo februar, så snart regnskab 2016 er endelig afsluttet.

Der arbejdes administrativt med opgørelsen af mer-/mindreindtægt i centre og direktion i marts og april.

Fagudvalgene og Økonomiudvalg behandler sagen på møder i slutningen af april og i Byrådet i maj.

Forslag til tids- og handleplan for budgetoverførsler er vedhæftet sagsfremstillingen. 

Lovgrundlag

Kommunens principper for økonomistyring

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at tids- og handleplanen for budgetoverførsler fra 2016 til 2017 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 

 



35. Aktiv- gældsportefølje 4. kvartal 2016

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Arne Denwers

Sagsfremstilling

Nordea Bank A/S, som er kommunens rådgiver på områderne har fremsendt rapport for 4. kvartal 2016 vedrørende henholdsvis aktiv- og gældsporteføljen, se bilag i sagsfremstillingen.

 

Aktivportefølje

Depotværdien udgør ultimo december måned 2016 i alt 178,5 mio. kr. Der er investeret i følgende værdipapirer:

Værdipapirer

(kursværdi)

1. kvartal

2016

2. kvartal

2016

3. kvartal

2016

4. kvartal

2016

 

Mio. kroner

Mio. kroner

Mio. kroner

Mio. kroner

Var. Nykredit 2018

63,0

63,0

63,1

63,0

Var. Nykredit

44,6

0

0

0

Nordea 2018

37,0

36,5

36,1

35,6

DLR 2018

36,7

37,0

36,9

36,5

DLR 2019

0

43,9

43,8

43,5

I alt

181,3

180,4

179,8

178,5

Periodeafkast

0,01 %

0,32 %

0,52 %

0,47 %

 

Gældsportefølje

Den samlede restgæld på lån, eksklusiv ældreboliglån, udgør ultimo december måned 2016 i alt 284,2 mio. kr.

Lån (nominel)

1. kvartal 2016

2. kvartal 2016

3. kvartal 2016

4. kvartal 2016

 

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Lån eksklusiv ældreboliger

393,3

386,3

287,8

284,2

Rentefordeling:

 

 

 

 

Fast rente

62 %

62 %

81 %

81 %

Variabel

38 %

38 %

19 %

19 %

Valutafordeling:

 

 

 

 

Gæld i DDK

100 %

100 %

100 %

100 %

Rente- og valutafordelingen opfylder retningslinjerne i kommunens finansielle politik.

 

Nordea Bank A/S sammenfatning og anbefaling:

"Faxe Kommune har en fastandel på omkring 80 % og som falder til 70 % de kommende 10 år med nuværende portefølje, hvilket opfylder kommunens finanspolitik og er passende i forhold til nuværende marked."

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at opgørelserne over aktiv- gældsporteføljen for 4. kvartal 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



36. Rammer for budget 2018 - 2021

Sagsnr: 00.30.00-S00-4-16 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

Som beskrevet i budgetvejledningen for budget 2018 forelægges Direktion og Økonomiudvalget rammerne for den kommende budgetperiode, således at Økonomiudvalget kan udstikke rammerne for det videre arbejde med budget 2018-2021. 

 

Der er taget udgangspunkt i budgetrammerne for 2018-2020 i det vedtagne budget 2017 samt de budgetmæssige virkninger af de politiske beslutninger, der er truffet efter budgetvedtagelsen. Budgetrammerne er fremskrevet til 2018-priser og fremgår af tabel 1 nedenfor:

 

Tabel 1: Foreløbig budgetbalance for 2018-2021

 

Noter til tabel 1:

  1. ”-” = træk på kassebeholdning og ”+” = styrkelse af kassebeholdning
  2. I 2021 er udgifter og indtægter sat lig med beløbene i 2020, da der ikke på nuværende tidspunkt er nye tal/skøn for 2021. 

 

Det fremgår, at råderummet inden anlæg og låneoptagelse udgør -15,265 mio. kr. i 2018 og -19,441 mio. kr. i 2019. Med de pt. kendte anlægsprojekter (50,684 mio. kr. i 2018 og 39,069 mio. kr. i 2019) giver dette en ubalance på -65,949 mio. kr. i 2018 og -58,509 mio. kr. i 2019.

 

Serviceramme for 2018

Den officielle serviceramme for 2018 udmeldes af KL og er endnu ikke kendt. Servicerammen for 2017 udmeldt af KL udgjorde 1.436,4 mio. kr. I 2017 blev kommunens budget tilrettet mellem drift og anlæg, således at servicerammen forventes forhøjet til 1.458,0 mio. kr.

 

I de forelagte budgetrammer udgør servicerammeudgiften 1.494,256 mio. kr. De enkelte centre er p.t. igang med at udarbejde bidrag til et samlet katalog over reduktions- og effektiviseringsforslag. Effekten af forslagene på servicerammeudgifterne afhænger af forslagenes indhold og den politiske behandling heraf.

 

Målsætninger fra den Økonomiske politik

Byrådet godkendte i marts 2013 Faxe Kommunes Økonomisk politik for 2013-2020 med nedenstående økonomiske målsætninger:

 

  1. Der tilstræbes et overskud på ordinær drift på 125 mio. kr. (indtægter fratrukket drifts- og renteudgifter), således at der er mulighed for at finansiere afdrag på gæld og et anlægsbudget på 75 mio. kr. årligt.
  2. Der tilstræbes et overskud på det skattefinansierede og finansielle område på minimum 5 mio. kr., således at det er muligt at henlægge et beløb hvert år til at styrke kassebeholdning og likviditet
  3. Det tilstræbes, at den langfristede gæld, eksklusiv ældreboliger, skal ned på 400 mio. kr. i 2017 og 350 mio. kr. i 2020 med det formål at begrænse udgifterne til renter og afdrag
  4. Det tilstræbes, at kassebeholdningen skal styrkes, og mindst udgøre 50 mio. kr. ved udgangen af 2017 og 75 mio. kr. ved udgangen af 2020
  5. Det tilstræbes, at likviditeten opgjort efter kassekreditreglen skal styrkes og mindst udgøre 100 mio. kr. ved udgangen af 2017 og 150 mio. kr. ved udgangen af 2020

 

Opfølgning på de økonomiske mål

På baggrund af det forventede regnskabsresultat for 2016 og budgettet for 2017 samt budgetrammerne vist ovenfor medfører det følgende resultat i forhold til de vedtagne økonomiske målsætninger:

 

Tabel 2: Opfølgning på økonomiske målsætninger

 

 

Demografisk udvikling

I budgetrammerne vist ovenfor indgår den beregning af demografisk udgiftsvirkning, som blev indregnet i det vedtagne budget 2017. Her blev indregnet en udgiftsvirkning for både 2017 og overslagsårene 2018-2020. I tabel 3 nedenfor er vist de indregnede beløb:

 

Tabel 3: Indregnet demografi i 2018-2021 på baggrund af befolkningsprognose fra Danmarks Statistik (2017-pl)

 

De indregnede beløb vil efter den politiske godkendelse af de nye tildelingsmodeller -modsat andre budgetår -blive opdateret frem mod første budgettemadag i juni.

 

Udgiftsskøn

Der vil ligeledes frem mod juni ske en opdatering af udgiftsskønnene på de større overførselsområder, herunder beskæftigelsesområdet. Eventuelle ændringer her kan ligeledes få betydning for rammerne for 2017.

 

Indtægtsskøn

Der er på nuværende tidspunkt ikke nye skøn for indtægterne i form af skatter eller tilskud og udligning. Kommunen har valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2015, hvorfor der ikke vil forekomme efterregulering vedrørende indkomstskatterne i 2018. I de viste budgetbalancer indgår derfor de indtægtsskøn, som blev indregnet i budget 2017. Disse indtægter kan derfor ændre sig.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Faxe Kommunes Budgetvejledning for 2018

Økonomi

Fremgår af sagsfremstillingen.

 

Med de nuværende indlagte skøn og forudsætninger er der en ubalance på -65,9 mio. kr. i 2018, -58,5 mio. kr. i 2019 og -60,1 mio. kr. i både 2020 og 2021. Direktionen har derfor sat en proces i gang i efteråret 2016, hvor de enkelte centre arbejder på at forberede forslag til besparelser ved effektiviseringer og reduktioner i forhold til budget 2018. Konkret er der brug for forslag til effektiviseringer på cirka 7 mio. kr. årligt i de kommende år, hvilket over en fireårig periode samlet beløber sig til knap 30 mio. kr. Tilsvarende arbejdes der i centrene på at udarbejdet et sparekatalog på cirka 40 mio. kr.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at 

  1. Der i det videre budgetarbejde tages udgangspunkt i ovenstående mål og rammer samt en uændret kommuneskatteprocent og grundskyldspromille.
  2. Der fremlægges en ny balance på 1. budgettemadag, hvori er indregnet nye skøn for både udgifter og indtægter.
  3. Der udarbejdes forslag til ny økonomisk politik, der forelægges til politisk behandling inden 1. budgettemadag.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt. 

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



37. Status på Monopolbrud KMD

Sagsnr: 85.00.00-P20-1-16 Sagsansvarlig: Ib Østergaard Rasmussen

Sagsfremstilling

Igennem 2016 har Center for HR, Økonomi og IT forberedt og klargjort de tekniske IT-løsninger, der skal etableres, for at være klar til det såkaldte Monopolbrud med KMD. I korthed drejer det sig om en optimering af IT-driftsmiljøerne, en sikring af driftsstabiliteten, styrkelse af Datasikkerheden og opbygning af et IT-back-up miljø. Center for HR, Økonomi og IT kan således oplyse, at centeret holdt sin interne tidsplan og var på plads inden de nye IT-systemer skulle påbegyndes udrullet i driftsmiljø og organisation i Q4 i 2016.

Indkøbet af de nyudviklede IT-systemer i forbindelse med kommunernes fælles monopolbrud med KMD var imidlertid ikke muligt. Selv om centeret har prioriteret ressourcer til indkøbene af de nye IT-systemerne var en anskaffelse udelukket. Leverandøren af de nye IT-systemer måtte beklage og udmelde en betydelig forsinkelse. Allerede i juni måned 2016 gav KOMBIT besked til landets kommuner om, at KMD ikke forventede at kunne holde den aftalte tidsplan. Sagen udvikler sig henover efteråret og op til juleferien meddeler KL, at de på vegne af landets kommuner vil tage retslige skridt overfor KMD. Begrundelsen var aftalebrud og skred i tidsplanen på op til 15 mdr. og afledte, økonomiske tab for kommunerne.

Det samlede monopolbrud med KMD sker dels via kommunernes fælles IT-selskab, Kombit og dels via Udbetaling Danmark, som ved etableringen overtog en række KMD-systemer fra kommunerne. Monopolbrudsprocessen styres således centralt og uden Faxe kommunes mulighed for at påvirke beslutninger, tidsplaner med videre.

Forsinkelsen har været omtalt i dagspressen og på møder for politikere og embedsfolk. KL, Kombit og Udbetaling Danmark ser med stor alvor på sagen. Ifølge Kombit, vil der blive iværksat tiltag til alternative løsninger for støttesystemerne, og der stilles desuden krav til KMD om kompensation fra KMD til kommunerne. Kommunen er løbende orienteret af Kombit og KL.

 

Økonomi.

Faxe kommune har lagt nettobesparelser ind i driftsbudgettet for perioden 2016-2020 på IT-systemer. Der er ved budgetlægningen for 2016 anvendt et forsigtigt skøn og samlet lagt 1.050.000 kr ind i besparelser. Dette set i lyset af den usikkerhed der har hersket omkring KMD´s overholdelse af tidsplanen. Det er planen at foreslå yderligere reduktioner ved budgetlægningen for 2018. Dette naturligvis under forudsætning af en udmeldt sikkerhed om leveringen af de nye IT-systemer.

I relation til usikkerhederne under monopolbruddet, er der for tidligt at sige, hvor stort et driftstab Faxe kommune påføres. Dette afhænger blandt andet af, om der ved centrale forhandlinger eller ved retssager opnås kompensationer. Et umiddelbart og forsigtigt bud er:

 

 

2016

2017

2018

2019

2020

Nuværende driftsudgift på KMD monopolsystemer(1)

9.879.136

 

10.027.323

10.237.897

10.463.131

10.693.320

Besparelsepotentiale (2)

0

1.679.453

1.679.453

1.679.453

1.679.453

Forventet realiserbar besparelse (3)

0

0

839.726

1.679.453

1.679.453

(1)        Faxe Kommunes udgifter til monopolsystemer incl. Udgifter til UDK’s løsninger. Udgifterne er justeret med KL’s Pris- og lønskøn.

(2)        Kombits skøn er, at ibrugtagning af monopolbrudssystemerne vil medføre en samlet udgiftsreduktion på 25%, med udgangspunkt i implementeringsåret. De 8% oplyser KOMBIT allerede leveret ved en ændret og mere fordelagtig prisaftaler fra 2014

(3)        Estimeret besparelsespotentiale, med udgangspunkt i en implementering af monopolbrudssystemer i Q2 2018

 

 

Lovgrundlag

Intet

Økonomi

Hver måneds forsinkelse på monopolbrudssystemer, koster Faxe Kommune ca. 150.000 kr. i manglende besparelser. Hvis ikke kommunen kompenseres igennem en sag eller et forlig, vil der være tale om et reelt tab. Det er for tidligt at konkludere herpå.

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi og IT indstiller,

-at orienteringen tages til efterretning, og

-at spørgsmålet om et evt. tab afventer en afklaring mellem KL og KMD

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



38. Partnerskab om regelforenkling

Sagsnr: 00.01.00-I02-1-17 Sagsansvarlig: Marie Jørgensen

Sagsfremstilling

Faxe Kommune har modtaget en invitation fra Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll til at søge om at blive en del af et partnerskab om regelforenkling med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På baggrund af ansøgningerne vil der blive udvalgt to kommuner. KORA vil herefter i samarbejde med de udvalgte kommuner deltage i en nøje gennemgang af de admini-strative og processuelle byrder, som er et resultat af kommunernes egne beslutninger og organisering af opgaveløsningen. Det vil forhåbentlig lede frem til en række ideer og forslag til administrative lettelser, som samtidig kan være til inspiration for alle kommuner.

 

Ansøgningen skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde senest fredag den 31. marts 2017.

 

Invitation og ansøgningsskema er vedhæftet denne sag.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen 

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Faxe Kommune ikke ansøger om deltagelse i partnerskabet om regelforenkling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Godkendt.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



39. Garanti for lån til Spjellerup Friskole

Sagsnr: 00.01.00-Ø60-2-16 Sagsansvarlig: Arne Denwers

Sagsfremstilling

Center for HR, Økonomi & IT har den 23. februar 2017 modtaget fornyet ansøgning fra Spjellerup Friskole, der søger Faxe Kommune om en garantistillelse til et lån på 3.500.000,- kr. Med denne ansøgning har Spjellerup Friskole nu præciseret, hvad begrundelsen for deres garantiansøgning er.

Herefter kan sagen genoptages til politisk behandling.

 

Spjellerup Friskole har flere facilitetsmæssige udfordringer:

  • grundet stigende elevantal mangler der et klasselokale til undervisning, der kan rumme alle skolens elever
  • et lokale til undervisning i naturfag/fysiklokale
  • et skolekøkken
  • faciliteter til specialundervisning og PPR samt lærernes forberedelse- og mødelokale

 

Den forventede byggesum er anslået til 4.500.000,- kr.

Egenfinansiering forventes at udgøre       1.000.000,- kr.

Lånebeløb                                                  3.500.000,- kr.

 

Lånebeløbet ønskes optaget som fast forrentet med en løbetid på 20 år. Realkredit Danmark anbefaler et 1,5 % lån til kurs 97,687 hvor låneomkostningerne vil udgøre 69.319,- kr.

 

Skolens elevtal er p.t. 147 elever i skolen og 45 børn i børnehaven. 83 % af skoleeleverne er bosiddende i Faxe Kommune. Elevtallet forventes at stige til 180-200 pr. 5. september 2019. Kommunens eventuelle garantistillelse skal stå i passende forhold til antallet af elever bosiddende i Faxe Kommune. 83 % af 4,5 mio. kr. er lig kr. 3.735.000

 

Skolen har siden starten i 2010 genereret et positivt driftsoverskud. Den regnskabsmæssige værdi af grunde og bygninger udgør pr. 31/12-2015 kr. 7.945.569,- Den offentlige vurdering i 2014 er kr. 5.400.000,-

 

Gæld pr. 31/12-2015:

Private investorer kr. 973.000,-

Lån i Merkur Andelskasse kr. 3.895.361,-

Energilån i Merkur Andelskasse kr. 480.000,-

Med et nyt lån på kr. 3.500.000 vil bankgæld, gæld til kreditforeninger og gæld til private investorer ialt udgøre kr. 8.849.361,-

Merkur Andelskasse har sikkerhed i værdien af grunde og bygninger.

 

Såfremt det besluttes at stille garantien vil det være aktuelt at optage pant i ejendommen som sikkerhed for garantistillelsen. Udgifter i forbindelse hermed påhviler garantiansøger. Faxe Kommunes sikkerhed vil således være efter Merkurs sikkerhed som udgør kr. 4.375.361,-

Endvidere vil Faxe Kommune opkræve en garantiprovision beregnet ud fra markedsrenten samt ud fra risici. I denne sag vurderes garantiprocenten til at skulle ligge på 1% svarende til et årligt beløb på kr. 35.000,-

 

Faxe Kommune har ikke tidligere ydet garanti til friskoler og vil med en praksisændring i et vist omfang være bundet af en præcedensvirkning fremadrettet.

 

I henhold til lånebekendtgørelsens § 3 stk. 3, belaster garantistillelsen kommunens låneramme. Kommunen kan dog alternativt vælge at foretage deponering efter reglen i § 6 med den virkning, at lånet ikke henregnes til kommunens låntagning.

Med den viden vi har p.t. vil der ikke være en tilstrækkelig låneramme i 2017 som der kan foretages modregning i. Det vil således være nødvendigt at foretage deponering såfremt der gives garanti.

 

 

Lovgrundlag

  • Friskoleloven § 23, hvorefter kommunen har hjemmel til at yde tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.
  • Lighedsgrundsætningen, hvorefter ensartede forhold skal behandles ens, med mindre der er konkrete og saglige forhold, der begrunder, at der gøres forskel.
  • Lokalitetsprincippet, hvorefter de opgaver en kommune påtager sig som udgangspunkt skal komme kommunens egne borgere til gode.
  • Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 1
  • Kommunen kan kun stille garanti for lån som opfylder betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider, jf. bestemmelserne i lånebekendtgørelsens § 12, stk. 1 og § 10, stk. 1 - 4 samt § 2, stk. 2, nr. 3

 

Økonomi

En garantistillelse på 3,5 mio. kr. vil medføre at Faxe Kommune skal foretage deponering med et beløb af tilsvarende størrelse, idet der i 2017 ikke forventes tilstrækkelig låneramme til modregning.

Deponeringen skal i givet fald finansieres af kassebeholdningen.

Opkrævning af garantiprovision vil medføre en årlig indtægt på kr. 35.000,-

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT anbefaler at der gives afslag på garanti for lån grundet sagens økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Sagen sendes tilbage til administrationen for yderligere beskrivelse af konsekvenserne af lighedsgrundsætningen og retningslinjerne omkring lånerammer og deponi m.v.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



40. Salg af Lejerbos afdeling 689, Bovangen 23, St. Heddinge

Sagsnr: 03.01.00-A00-1-12 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog Faxe Kommune et botilbud, som Storstrøms Amt havde anvisningsretten til. Botilbuddet er Lejerbos afd. 689 og er beliggende i Stevns Kommune – Bovangen 23, St. Heddinge. Afdelingen er opført i 2000 som et kollektivt bofællesskab med 5 lejemål. Afdelingen er opført efter reglerne om almene ældreboliger.

Dette betyder, at Faxe Kommune har både anvisningsretten til boligerne og pligten til at betale tomgangsleje.

Da der blev opført nyt plejecenter i Haslev blev beboerne på Bovangen 23 flyttet til Haslev i efteråret 2013 og siden da har de fem lejemål stået tomme.

Lejerbo og Faxe Kommunes administration er enige om, at det er for dyrt at ombygge boligerne, så de fremover enten kan bruges til ældreboliger eller kan ommærkes til f.eks. almene familieboliger.

Faxe Kommune har undersøgt muligheden for at overdrage brugen af boligerne og dermed anvisningsretten til Stevns Kommune. Stevns Kommune har ikke haft et behov for at benytte boligerne. Faxe Kommune har anmodet ministeriet om at pålægge Stevns Kommune at overtage boligerne, da det normalt er beliggenhedskommunen, som har ansvaret for almene boliger.

Ministeriet har fastholdt, at Faxe Kommune ifølge almenboligloven er forpligtet til at beholde anvisningsretten og dermed betale tomgangsleje.

Lejerbo og Faxe Kommune har løbende været i dialog om mulighederne for at minimere Faxe Kommunes tab ved tomgangslejen.

Da Lejerbo ikke har ønsket at omdanne boligerne, har økonomien ved et salg af ejendommen tidligere været undersøgt. Afdelingen har ikke haft økonomi til at dække det forventede tab ved salg af ejendommen. Faxe Kommune har ikke ønsket at dække et forventet tab i den størrelsesordning, som tidligere var forventet ved salg af ejendommen.

Faxe Kommune har efterfølgende igen opfordret Lejerbo til at undersøge mulighederne for salg af ejendommen for at minimere sit tab til tomgangsleje på de 5 ældreboliger.

Lejerbo har ved brev af 3/1 2017 anmodet om Faxe Kommunes godkendelse af salg af boligerne.  

Lejerbo har indhentet ny salgsvurdering pr. 2/1 2017. Ifølge denne vurderes ejendommen at kunne indbringe 1.600.000 kr. ved salg. Ejendommens restgæld på realkreditlånet er pr. 1/1 2017 udgør ca. 1.763.000 kr. Der skal betales salgsomkostninger på ca. 100.000 kr. Det samlede tab ved salg af ejendommen forventes at blive ca. 263.000 kr. afhængig af ejendommens liggetid og salgspris.

En del af tabet kan dækkes af afdelingens overskud for 2015/16 og tidligere år på henholdsvis 71.660 kr. og 85.503 kr. Beløbene er afsat til omkostninger ved salg og tidligere år.

Såfremt ovenstående budget holder, bliver Lejerbos samlede tab ved salg af ejendommen på 105.837 kr.

Den årlige tomgangsleje er 282.000 kr. Ved salg af ejendommen, skal Faxe Kommune ikke længere afholde denne udgift.

Boligorganisationen har den 27. februar 2013 godkendt afhændelsen af de 5 ældreboliger på Bovangen 23.

Faxe Kommune skal som et led i sit tilsyn med almene boliger godkende salget af boligerne. Salget skal efterfølgende godkendes af ministeriet.

Forinden ministeriet behandler Faxe Kommunes indstilling, skal der foreligge en udtalelse fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har ved brev af 22. november 2013 oplyst, at Landsbyggefonden har undersøgt mulighederne for at afhjælpe vanskelighederne for de 5 ældreboliger ved anvendelse af almenboliglovens bestemmelser om særlig driftsstøtte.

Landsbyggefonden forventer ikke, at der kan genskabes en efterspørgsel på de 5 ældreboliger, idet en ombygning vil være kostbar og ikke samfundsøkonomisk forsvarlig. Endvidere finder Landsbyggefonden ikke, at der i denne sag er grundlag for at yde særlig driftsstøtte og har således ikke bemærkninger til en afhændelse af boligerne.

Landsbyggefonden har ved mail af 10. januar 2017 oplyst, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen, idet fonden forudsætter at Faxe Kommune er indstillet på at dække et forventet tab på ca. 200.000 kr.

Faxe Kommune har modtaget de nødvendige oplysninger til at sende en indstilling om godkendelse af salg til ministeriet. 

 

Udover realkreditlånet er, der tinglyst et pantebrev på ejendommen til Landsbyggefonden med en hovedstol på 417.480 kr.

Pantebrevet til Landsbyggefonden vedr. grundkapitallånet, som det tidligere Storstrøms Amt ydede i forbindelse med opførelse af boligerne på Bovangen 23. Faxe kommune overtog grundkapitallånet i 2007, da amterne blev nedlagt. Landsbyggefonden har oplyst, at der ikke er statsmidler i ovenstående grundkapitallån og Faxe kommune opfordres derfor til at afskrive lånet i forbindelse med Lejerbo´s frasalg af boligerne. Beslutningen om afskrivning af lånet skal meddeles til Landsbyggefonden efter salg af ejendommen. Lånet er oprindeligt udbetalt af Storstrøms Amt og fremgår ikke af kommunens bogføring. Afskrivningen af lånet har ingen økonomisk virkning for Faxe Kommune.

Lovgrundlag

Almenboligloven § 27.

Økonomi

En udgift til dækning af Lejerbos evt. tab ved salg af ejendommen.

En fremtidig mindreudgift til tomgangsleje.

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller

  1. at salget af de 5 boliger på Bovangen 23, St. Heddinge i Lejerbos afdeling 689 godkendes
  2. at nedlæggelse af Lejerbos afdeling 689 godkendes
  3. at der fremsendes ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om godkendelse af salget.
  4. at et eventuelt tab ved salg af ejendommen dækkes af Faxe Kommune. Beløbet finansieres af det beløb, som Faxe Kommune alternativt skulle betale i tomgangsleje i 2017 og evt. 2018 (afhængig af størrelsen på det endelige tab)
  5. at grundkapitallånet på 417.480 kr. afskrives og pantebrevet til Landsbyggefonden aflyses

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



41. Godkendelse af låneoptagelse og garantistillelse for Faxe og Hylleholt Boligforenings afd. 12 – Teglvænget.

Sagsnr: 03.02.00-K08-2-17 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Boligerne nr. 1 – 67 i Faxe & Hylleholt boligforenings afdeling 12 Teglvænget, Faxe Ladeplads skal ifølge tillæg fra 2015 til spildevandsplanen separatkloakeres så spildevand og regnvand bortledes i hver sin kloakledning. Afdelingen har fået påbud fra Faxe Kommune om, at boligerne separatkloakering skal være gennemført senest medio 2017.

 

Afdelingen består af 99 boliger. Boligerne nr. 68 – 120 er separatkloakeret.

 

På afdelingsmøde den 22. februar 2017 blev finansieringsforslaget til gennemførsel af separatkloakeringen enstemmigt vedtaget. På mødet deltog 19 beboere fra 18 husstande.

 

Den samlede kloakering inklusiv omkostninger til rådgivning og lån mv. forventes at koste 4.907.200 kr.

 

Beløbet finansieres ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån på 4.207.200 kr. og med 700.000 kr. fra afdelingens henlæggelser.

Såfremt udgiften til separatkloakering bliver mindre, optages et tilsvarende lavere realkreditlån.

 

Tilbagebetaling af realkreditlånet skal finansieres ved en lejeforhøjelse.

Lejeforhøjelsen bliver på 36,00 kr. pr. kvadratmeter pr. år svarende til 3,87 %.

 

Den nuværende leje er på 924 pr. kvadratmeter og stiger til 959,80 pr. kvadratmeter pr. år.

Eksempler på stigning af den månedlige husleje for boligerne findes i bilaget huslejestigning.

 

Låneoptagelsen og lejeforhøjelsen er godkendt af organisationsbestyrelsen den 26. januar 2017.

 

Låneoptagelsen og tinglysning af pantebrevet kræver Faxe Kommunes godkendelse.  

 

Det er en betingelse fra realkreditinstituttet, at der stilles 100% kommunal garanti for lånet.

 

Garantien påvirker ikke den kommunale låneramme.

Såfremt der ikke stilles kommunal garanti, kan afdelingen ikke optage kreditforeningslån og har ingen finansieringsmulighed for at efterleve påbuddet. Afdelingens økonomi er fornuftig og der er budgetteret med tilbagebetaling af lånet.

 

Da lejeforhøjelsen ikke overstiger 5% af lejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen ikke godkendes af Faxe Kommune.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger § 29, stk. 1.

Lov om drift af almene boliger § 116, stk. 1, nr. 4).

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk.2, nr. 1).

Økonomi

Eventuelle merudgifter til boligsikring/boligydelse.   

En garanti på op til 4.207.200 kr.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller:

  1. at låneoptagelsen godkendes, og
  2. at der stilles kommunal garanti på op til 4.207.200,00 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



42. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 haveaffaldsplads ved Karise

Sagsnr: 01.02.15-P16-4-16 Sagsansvarlig: Camilla Stenholt Dencker

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 for haveaffaldsplads ved Karise har været i idefase (Indkaldelse af ideer og forslag til projektet ) fra den 17. august 2016 til den 14. september 2016. Forslaget var senere i offentlig høring i perioden fra den 25. november 2016 til den 20. januar 2017 - sideløbende med lokalplan 200-24 for haveaffaldsplads ved Karise. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12.

 

I forbindelse med idefasen indkom der 1 høringssvar fra Karise Dialogforum:

De mener det er vigtigt,

  • at det bliver en befæstet plads med f.eks. fliser
  • at der beplantes rundt om pladsen, så det virker harmonisk og falder godt ind i landskabet.
  • og så er det i øvrigt dejligt, at der placeres en haveaffaldsplads i Karise.

Deres punkter er indarbejdet i lokalplanen.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplantillægget.

 

Indhold i kommuneplantillæg nr. 12:
Affaldplus har i en periode ønsket at etablere en døgnåben haveaffaldsplads i nærheden af Karise. Flere placeringer har indledningsvist været behandlet, men har måttet opgives på grund af trafikmæssige forhold. Denne placering, som ligger i T-krydset Dalbyvej/Dalbyvej, har vist sig at være den eneste som kan gennemføres. 

Området ligger i landzonen og er i Faxe Kommuneplan 2013 udpeget som friluftsområde og særligt værdifuldt landbrugsområde. Arealet er i dag dyrket mark. 

Området er ikke omfattet af kommuneplanrammer og lokalplanen er derfor ikke i overensstemmelse med Faxe Kommuneplan 2013. Derfor er der sideløbende med lokalplan 200-24, udarbejdet dette kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 12 udlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning

Kommuneplan 2013

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller:

 

  • at kommuneplantillæg nr. 12 for haveaffaldsplads ved Karise vedtages endeligt uden ændringer.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 27. februar 2017, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



43. Endelig vedtagelse af lokalplan 200-24, haveaffaldsplads ved Karise

Sagsnr: 01.02.05-P16-4-16 Sagsansvarlig: Camilla Stenholt Dencker

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 200-24, haveaffaldsplads ved Karise, har været i offentlig høring i perioden fra 25. november 2016 til 20. januar 2017. Der skal nu tages stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Center for Plan & Miljø har modtaget 2 høringssvar. Høringssvarene vedrører spørgsmål og kommentarer til:

  • De trafikale forhold som følge af haveaffaldspladsen.
  • Forringet herlighedsværdi og ejendomsværdi.

 

Høringssvarene er samlet og kommenteret i den vedhæftede hvidbog.

 

Baggrund:

AffaldPlus ønsker at etablere en døgnåben haveaffaldsplads, som kan betjene Karise og omegn.  

AffaldsPlus har igennem en længere periode søgt efter et egnet areal til haveaffaldspladsen. I forhold til bystruktur og trafiksikkerhed har placeringen ved T-krydset Dalbyvej/Dalbyvej vist sig mest egnet, på grund af de trafikale forhold generelt i Karise. Det er vurderet at haveaffaldspladsens påvirkning af de landskabelige forhold vil kunne begrænses med en samlet randbeplantning.

Lokalplan 200-24 for haveaffaldsplads ved Karise, fastlægger områdets anvendelse til haveaffaldsplads, sikrer en hensigtsmæssig trafikbetjening og sikrer indpasning i det omgivende landskab med krav om etablering af en samlet randbeplantning. Lokalplanen fastsætter her ud over en række bestemmelser, der skal følges når den nye haveaffaldsplads skal indrettes.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Kommuneplan 2013

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller

  • At lokalplan 200-24 vedtages endeligt uden ændringer.



Erhvervs- og Kulturudvalget, 27. februar 2017, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



44. Jagt på kommunens bortforpagtede arealer

Sagsnr: 13.06.03-P00-2-15 Sagsansvarlig: Randi Kynde

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 5. oktober 2016, at administrationen skulle vurdere mulighederne for at udleje jagtretten på kommunens bortforpagtede arealer, og beskrive evt. problemstillinger i forbindelse hermed, til forelæggelse for Økonomiudvalget. Sagen var foranlediget af en henvendelse fra Haslev - Faxe Jagtforening, som ønsker at låne 7 af de bortforpagtede arealer til jagt for nye jægere.

 

I forpagtningsaftalerne for kommunens bortforpagtede landbrugsarealer fremgår det, at jagtretten tilkommer kommunen.

Forpagtningsaftalerne er i øvrigt gensidigt uopsigelige i forpagtningsperioden, med enkelte undtagelser, fx. kommunens frasalg af parceller, ligesom aftalen kan hæves som følge af misligholdelse eller opsiges ved dødsfald, konkurs, ejerskifte m.v.

 

Jagtretten må kun udlejes for sammenhængende arealer på over 5 ha (evt. adskilt af vej el.lign) efter jagtloven, og der må ikke skydes indenfor en afstand af 50 m til beboelse.

 

Kommunen har 10 bortforpagtede arealer, som er over 5 ha store. Arealerne fremgår af vedlagte kortbilag, i alt ca. 107 ha.

Alle arealerne er bynære områder, som kommunen ejer fordi de i lokalplaner er udlagt til byudvikling. Der er således beboelse tæt op ad de fleste arealer, hvilket dels vil give nabogener og dels betyder, at det areal, der må skydes indenfor, ikke er ret stort på de enkelte forpagtninger. Forpagtningen 7f, 7cx, 7cu, 7cv, Troelstrup by, Haslev er beliggende ved Kaisholm, hvor jagtforeningen, modeflyveklubben, politihundeførerforeningn m.fl. i forvejen holder til.

 

Tranemosen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, men er i øvrigt ikke fredet eller omfattet af særlig fuglebeskyttelse. Ligeledes er remiserne, som er markeret i midten af 3 af forpagtningsarealerne formentlig beskyttet på samme vis. Beskyttelsen indebærer, at der gerne må drives jagt, men at der ikke må udsættes eller fodres dyr. På Tranemosen har forpagteren får gående.

 

Alle forpagterne har været hørt. Deres tilbagemeldinger fremgår af vedlagte bilag. Tilbagemeldingerne er overvejende positive, på nær forpagteren af Tranemosen, som ikke ret gerne ser, at der drives jagt på arealet.

 

Kommunen har forskellige muligheder.

 

Jagtretten kan udlejes til interesserede private borgere og jagtforeninger. Udlejning af jagtretten skal i så fald som udgangspunkt ske efter offentligt udbud, hvorved det sikres, at jagtretten udlejes til markedsprisen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Hunters Magazine i 2013 ligger lejeniveauet på Sjælland i gennemsnit på 364 kr. pr. ha pr. år for mark, og 421 kr. for mark med mere, fx et vandhul, rørskær ell. lign. Der kan evt. som vilkår i udbuddet stilles krav om, at arealerne kun anvendes til nyjægerjagt.

 

Alternativt kan kommunen med hjemmel i kommunalfuldmagtens uskrevne regler stille jagtretten vederlagsfrit til rådighed for foreninger. I Faxe Kommune er der kun én jagtforening, og det er Haslev - Faxe Jagtforening. Det kan i den forbindelse eventuelt besluttes, at arealerne alene stilles til rådighed for nyjægerjagt.

 

Endelig kan kommunen beslutte, at der ikke skal drives jagt på arealerne.

 

Arealerne er iøvrigt ikke omfattet af folkeoplysningslovens regler om at stille lokaler og arealer til rådighed for folkeoplysende foreninger.

 

De 7 arealer, som Haslev - Faxe Jagtforening er interesserede i, er følgende:

- 100z, Faxe

- 7cu, 7f, 7cv og 7cx, Troelstrup (Kaisholm)

- 8ah, Troelstrup og 8f, Lysholm

- 104 y, Faxe

- 127 ce, Faxe

- 9i, Aastrup, samt 17eq og 32a, Kongsted

- 7cu, Troelstrup og 17b, Bråby (Tranemosen)

 

Ved nyjægerjagt skydes der med hagl. Udbyttet er således primært fugle og harer. Bukke skydes med riffel. Sammen med de nye jægere deltager erfarne jægere og evt. hundefolk, som rådgiver og vejleder, men som ikke selv deltager med gevær.

 

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten

Økonomi

 Såfremt jagtretten udlejes på markedsvilkår kan der opnås en lejeindtægt på skønsmæssigt 39.000 kr., afhængig af de indkomne bud. Prisen vurderes at ligge lavere, såfremt der stilles vilkår om, at arealerne alene må anvendes til nyjægerjagt.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Poltisk Juridisk sekretariat indstiller, at der af hensyn til arealernes bynære beliggenhed ikke drives jagt på arealerne

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Økonomiudvalget besluttede, at der tilbydes mulighed for en nyjægerjagt årligt på kommunens areal ved Skov-Torupvej i Rønnede.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



45. Spildevandsplan 2016-2021

Sagsnr: 06.00.05-P15-2-15 Sagsansvarlig: Jacob Hald

Sagsfremstilling

Forslag til spildevandsplan 2016-2021 har været i offentlig høring i perioden 28. november 2016 til 3. februar 2017. I høringsperioden blev der afholdt borgermøde 10. januar 2017 med deltagelse af ca. 250 borgere.

Der er indkommet 26 høringssvar. Da der er tale om et relativt omfattende materiale henvises til vedlagte hvidbog, som forholder sig konkret til de enkelte høringssvar. Høringssvarene handler overvejende om spildevandsrensning i det åbne land og kan deles op i:

1.      Bemærkninger til indsatser i konkrete områder

2.      Overordnede bemærkninger til spildevandsplanens indhold og proces.

Ad. 1 Bemærkninger til indsatser i konkrete områder 

Vandløb med ukendt tilstand

Vandløbenes tilstandsvurderinger i vandområdeplanerne er som udgangspunkt beregnet ud fra målinger foretaget i årene 2008-2012. Hvis tilstandsvurderingerne er baseret på mere end 10 år gamle data foretages en faglig vurdering af, om data stadig er valide. Hvis ikke betegnes tilstanden som ukendt.

Hvis der nedstrøms vandløbsstrækninger med ukendt tilstand er vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt grundet spildevandspåvirkning, og ejendommes udledning i oplandet til vandløb med ukendt tilstand bidrager til forureningen, er forudsætningerne for at meddele påbud opfyldt. Der henvises i den forbindelse til vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen:

Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det bemærkes, at det i den forbindelse er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller et vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætningen - men hvor vandløbet løber ud i en sø, der er forureningspåvirket, og hvor målsætningen ikke er opfyldt.”

Eksempelvis kan nævnes alle vandløb, der afleder til Tystrup-Bavelse søerne via Suså systemet. Uanset om der er målopfyldelse i en delstrækning, eller vandløbet er betegnet med ”ukendt tilstand”, er der krav om forbedret spildevandsrensning på grund af manglende målopfyldelse nedstrøms i Tystrup-Bavelse søerne.

Administrationen har på baggrund af ovenstående lavet en præcisering af afsnit 6.1 vedr. vandløb med ukendt tilstand herunder afsnit 4.7.7 vedrørende forudsætninger for meddelelse af påbud. I afsnit 6.1 er det således uddybet, hvornår et vandløbs tilstand betegnes som ukendt. I afsnit 4.7.7 er forudsætningerne for påbud præciseret yderligere således, at det er tydeliggjort, hvornår der er påbudshjemmel også i forhold til vandløb med ukendt tilstand. 

Ønsker om at tilbagetrække tilsagn om tilslutning til offentlig kloak

En række høringssvar har givet udtryk for, at tilsagn om ønske om kloakering er ændret. Det drejer sig om St. Elmue, Frenderup og St. Linde.

Høringssvarene anfører ligeledes, at Orbicons rapport fra 2010 anbefaler, at der ikke sker en indsats i disse områder.

Det er rigtigt, at Orbicons rapport indeholder forslag om at tage visse områder ud og udvide andre. Men da denne anbefaling var i modstrid med vandplanerne, har det ikke medført ændringer i områder, der er omfattet af spildevandsrensning. Grunden til at man på daværende tidspunkt ikke brugte rapporten til at søge om ændringer i indsatsområderne var, at der ikke forelå nye oplysninger, og vandplanerne derfor var udarbejdet på samme datagrundlag som Orbicons rapport.

Da der er opstået usikkerhed om opbakningen til offentlig kloakering anbefales det, at kloakeringen af disse områder udtages af Spildevandsplan 2016-2021 i første omgang.

Der er ikke hjemmel til at tage områderne ud af spildevandsindsatsen. Derfor indebærer en beslutning om at udtage St. Elmue, Frenderup og St. Linde, at de ejendomme, der ikke længere er en del af offentlig kloakering, vil skulle efterleve deres påbud ved at etablere egen renseløsning.

Administrationen foreslår dog, at der indgås en fornyet dialog med borgerne i de tre områder med det formål dels at høre de borgere, som stadig ønsker kloakering, dels at orientere om konsekvenserne ved, at områderne ikke kloakeres. Det er målet, at der således kan skabes klarhed over, hvorvidt områderne ønskes kloakeret eller ej. En eventuel kloakering vil i så fald skulle behandles via et tillæg til spildevandsplanen. 

Ad. 2 Overordnede bemærkninger til spildevandsplanens indhold og proces

Der har i flere af høringssvarene været ønske om præciseringer og tilføjelser til teksten vedrørende etablering af nedsivningsanlæg. Administrationen har på den baggrund præciseret planens afsnit 4.7.11 således, at kommunens retningslinjer på området fremgår mere tydeligt. Sidste afsnit i planens afsnit 7.2.2 gengiver mulighederne for nedsivning, som de er anført i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fra 2006. Afsnittet er fjernet, da det ikke stemmer overens med kommunens lovbestemte retningslinjer, som præciseret i 4.7.11, og dermed kan give anledning til forvirring om mulighederne for etablering af nedsivningsanlæg.

Følgende præcisering af afsnit 4.7.11 er foretaget:

”Der er ikke generelt udpeget områder, hvor afledning af spildevand skal ske til nedsivningsanlæg, ligesom der ikke på forhånd er udpeget områder, hvor nedsivningsanlæg ikke må etableres.

Faxe Kommune, som er myndighed på området, vurderer muligheden for etablering af nedsivningsanlæg på baggrund af konkrete ansøgninger om tilladelse til nedsivning af spildevand. Der gives tilladelse, hvis de gældende regler på området kan overholdes.

I henhold til gældende regler tillades etablering af nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplande samt OSD og NFI områder, og der kan dispenseres for de vejledende afstandskrav, hvis sagsbehandlingen i det konkrete tilfælde viser, at det er muligt.

Nedsivningsanlæg kan etableres både med pumpebrønd og via gravitation fra fordelerbrønd.”

Det er ligeledes bemærket, at planen bør ændre navn til ”Spildevandsplan 2017-21”, da den endelige godkendelse først vil ske i 1. kvartal 2017.  

Det er normal procedure, at en plan er gældende fra det år den er igangsat. Administrationen kan ikke umiddelbart se en fordel i at ændre planen til ”Spildevandsplan 2017-2021”, men ser på den anden side heller ikke nogen umiddelbare barrierer ved at gøre det.

Et høringssvar har bemærket, at afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering af planen skulle have været i høring sideløbende med høring af forslag til spildevandsplanen.

Der er ikke krav om offentlig høring af denne afgørelse. Det er kun i det tilfælde, at der foretages en egentlig miljøvurdering, at der er tale om krav om offentlig høring. Her skal miljørapporten, der ligger til grund for miljøvurderingen, sammen med planforslaget i minimum otte ugers offentlig høring.

Et høringssvar udtrykker ønske om, at der i spildevandsplanen præciseres, at der udarbejdes et administrationsgrundlag.

Teknik- og Miljøudvalget har i foråret 2016 drøftet behovet for et administrationsgrundlag og kom i den forbindelse frem til, at et omfattende administrationsgrundlag ikke vil være foreneligt med ”skøn under regel”, og at den individuelle behandling af borgerne havde højeste prioritet.  

Redaktionelle ændringer

Der er udover ovenstående foretaget enkelte redaktionelle ændringer i planen, som ikke har betydning for planens formål og gennemførsel. 

Afsluttende bemærkninger

De enkelte høringssvar er behandlet i "Hvidbog med indkomne høringssvar til forslag til spildevandsplan 2016 – 2021 og administrationens bemærkninger og forslag til indstilling".

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller:

  1. At afsnit 6.1 vedrørende vandløb med ukendt tilstand samt afsnit 4.7.7 vedrørende forudsætninger for meddelelse af påbud præciseres, som anført i sagsfremstillingen.
  2. At St. Elmue, Frenderup og St. Linde tages ud af Spildevandsplan 2016-2021.
  3. At muligheden for nedsivningsanlæg tydeliggøres og afsnit 7.2.2. fjernes.
  4. At Spildevandsplan 2016-2021 godkendes med redaktionelle ændringer.


Teknik- og Miljøudvalget, 1. marts 2017, pkt. 29:

Eli Jacobi Nielsen (O) stillede følgende ændringsforslag:

1.       Grundet de omfattende ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen returneres den til ajourføring hos administration. Der foretages ny miljøscreening med særligt fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, og planen sendes i fornyet høring

2.       Det præciseres i planen at der skal udarbejdes et ordentligt og gennemarbejdet administrationsgrundlag

3.       Pkt 6.1: For vandløb hvor tilstanden betegnes som ukendt, idet der ikke foreligger måledata nyere end 10 år, iværksættes ingen indsats før nye målinger foreligger, jvf SVANAS udtalelse herom J.nr. 440-00035 af 22. december 2016.

4.       Pkt 4.7.7: Tilføjelse: der sættes kun ind overfor ejendomme i det åbne land hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.

5.       Afsnittet: ”Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbuddet” fjernes fra planen.

 

For ændringsforslaget stemte: Eli Jacobi Nielsen (O), Knud Green (V), Jørgen Egede Johannessen (V).

Imod ændringsforslaget stemte: Lars Christensen (Ø), Ivan Lilleng (C), Steen Andersen (A), Marianne Ørgaard (L).

 

Administrationens indstilling anbefales.

 

Marianne Ørgaard (L) deltog i mødet i stedet for Martin Hillerup (L).

Fraværende: Ingen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Eli Jacobi Nielsen (O) stillede følgende ændringsforslag:

  1. Grundet de omfattende ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen returneres den til ajourføring hos administration. Der foretages ny miljøscreening med særligt fokus på de socioøkonomiske konsekvenser, og planen sendes i fornyet høring
  2. Det præciseres i planen at der skal udarbejdes et nyt administrationsgrundlag
  3. Pkt 6.1: For vandløb hvor tilstanden betegnes som ukendt, idet der ikke foreligger måledata nyere end 10 år, iværksættes ingen indsats før nye målinger foreligger, jvf SVANAS udtalelse herom J.nr. 440-00035 af 22. december 2016.
  4. Pkt 4.7.7: Tilføjelse: der sættes kun ind overfor ejendomme i det åbne land hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.
  5. Afsnittet: ”Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbuddet” fjernes fra planen.

 

For ændringsforslaget stemte 3: Eli Jacobi Nielsen (O), Jørgen Egede Johannessen (V) og Dorte Nybjerg (V).

Imod ændringsforslaget stemte 4: Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Ivan Lilleng (C) og René Tuekær (L).

 

Administrationens indstilling anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



46. Ansøgningspulje til genetablering af produktionskøkkener på plejecentrene

Sagsnr: 29.00.00-A00-5-17 Sagsansvarlig: Louise Nordgaard

Sagsfremstilling

I Finansloven 2017 har Regeringen afsat 425 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet renovering, genetablering eller etablering af produktionskøkkener på landets plejecentre, således at det gode måltid for de ældre understøttes. Tanken er, at beboerne kan inddrages mere i madlavningen, ligesom køkkenerne kan bidrage til, at maden bliver tilberedt tæt på de ældre, så der dufter af mad forud for måltidet. Beboerne kan i højere grad få indflydelse på, hvordan menuerne skal sammensættes, ligesom de kan inddrages i selve planlægningen og tilberedelsen af måltiderne. Maden kan på den måde danne ramme om en aktivitet, der kan understøtte fastholdelse af den identitet og hverdag, de ældre kender fra tidligere.

 

På plejecentrene er der i dag en kostansvarlig i hvert team, som kommer til fire årlige møder med produktionskøkkenet i Frederiksgade. På disse møder har plejecentrene mulighed for at komme med borgernes ønsker. Samtidig bliver der to gange årligt udsendt materiale, så hver enkelt plejecenter kan skrive sine favoritmenuer på, der efterfølgende kommer ind i kostplanerne.

 

Der er endvidere også yderligere mulighed for indflydelse på maden, når der bestilles mad i Master Cater, køkkenets elektroniske bestillingssystem, hvor der er to valgmuligheder for hovedret pr. uge. Det er også muligt for de enkelte modtagekøkkener at afbestille maden i produktionskøkkenet, hvis de selv vil købe ind og lave mad, hvilket sker en gang imellem.

 

I de tre små køkkener i Faxeområdet og på Frederiksgadecenteret produceres der varm mad hver dag. Der kan ændres i den overordnede kostplan, så den tilpasses det enkelte centers borgers ønsker.

 

Hylleholt og Solhavecenteret har åbne køkkener ud til spisestuen, så beboerne kan dufte maden, når den tilberedes. På Lindevejscenteret ligger køkkenet i kælderen og duften når dermed ikke op til beboerne. Det samme gør sig gældende på Frederiksgade, hvor køkkenet er aflukket fra spisestuen. På de plejecentre, der i dag modtager maden fra Frederiksgade og har åbne køkkener (Grøndalshusene, Kongsted og Dalby) kan maden duftes, også når den varmes op, omend i mindre grad end hvis maden blev produceret fra bunden.  Opvarmning af maden kan ikke duftes på samme måde på Tycho Brahes Vej, hvor køkkenet er lukket. Generelt er det sådan, at når maden tilberedes i de lokale produktionskøkkener, giver det en mere intensiv duft, ligesom lydene af tilberedningen, som fx frikadeller på en stegepande, også spiller ind for de ældres oplevelse af maden. Plejecentrenes erfaring er ligeledes, at beboernes deltagelse i madlavningen er væsentlig for deres appetit. Der spises fx en del flere kartofler, når beboerne selv er med til at skrælle friske kartofler, som koges i køkkenet, end når der serveres vacuumpakkede, opvarmede kartofler.

                                                                                                                                                                                          

For at ansøge puljen, stilles der krav om 25 % kommunal medfinansiering af det enkelte projekt. Det er en forudsætning for støtte, at det enkelte projekt ikke medfører huslejestigninger for beboerne.

 

Puljen kan søges af alle kommuner, og hvor det er relevant, kan ansøgningen ske i samarbejde med almene boligorganisationer, selvejende institutioner og private leverandører.

 

Center for Sundhed & Pleje har udarbejdet forslag med prisoversigt på tre forskellige modeller.

Prisoversigten er opdelt i henholdsvis engangsudgifter, som er det beløb, der kan søges dækket af ansøgningspuljen, fratrukket den krævede egenfinansiering på 25 %, samt årlige driftudgifter, som der ikke ydes tilskud til. Engangsudgiften er beregnet på baggrund af anskaffelser og renovering, der er nødvendige for at ændre de pågældende modtagekøkkener til produktionskøkkener. Det drejer sig blandt andet om indkøb af kippander, gryder og kaffemaskiner, samt renovering af blandt andet ventilationssystemer.

Medarbejdermæssigt er beregningerne foretaget med henblik på, at madproduktionen i alle køkkener varetages af ernæringsuddannet personale, idet det er væsentligt, at ældre med særlige kost- og ernæringsbehov tilgodeses. Det drejer sig blandt andet om diæter og specialkost, som tygge-synkevenlig kost, beriget kost, diabeteskost m.m.

 

De tre modeller fremgår nedenfor:

 

Model 1:

Det nuværende koncept bibeholdes med centralt produktionskøkken på Frederiksgade med køle-vakuumproduktion samt produktionskøkkener med varmlavet mad på centrene Solhave, Hylleholt og Lindevej.

 

Model 2:

De nuværende modtagekøkkener på Tycho Brahes Vej og Dalby Ældrecenter ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad. Det vil sige, at Grøndalshusene, med de fem små køkkener, Kongsted og Grøndalscenteret bevares som modtagekøkkener. Maden til disse tre centre leveres som nu fra køkkenet i Frederiksgade.

 

Model 3:

Alle modtagekøkkener ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad, med undtagelse af køkkenet på Grøndalscenteret, der bevares som modtagekøkken, og maden dertil leveres fra Frederiksgadecenteret.

 

Center for Sundhed & Pleje anbefaler, at model 2 vælges, da der i denne model ligger en årlig besparelse på driften på 517.725 kr. årligt, mens model 3 indebærer en driftsmæssig merudgift på 130.261 kr. årligt. Forskellen mellem model 2 og 3 baserer sig især på, at Grøndalshusene har fem små køkkener, der skal producere mad til 10 beboere, pr. køkken. Det er nødvendigt at besætte alle fem huse med køkkenpersonale, hvilket gør denne løsning dyrere. Det samme gør sig gældende på Kongsted, som er opdelt i to grupper med to køkkener, der ligeledes nødvendiggør personale i begge køkkener. Til gengæld er alle køkkener på både Kongsted og i Grøndalshusene åbne køkkener, hvilket betyder, at maden kan duftes, selvom den ikke produceres på stedet. Samtidig er det lettere i de små enheder at producere egen mad engang imellem, sådan som tilfældet også er i dag.

 

Puljen er udmeldt den 3. februar 2017. Projektperioden løber fra den 1. maj til den 31. december 2017. Puljemidler skal således anvendes inden udgangen af 2017. Deadline for ansøgning er den 28. marts 2017 kl. 12.00.

 

Lovgrundlag

Finansloven 2017.

Økonomi

Model 1

Driftsudgift årligt: 11.295.026 kr.
Uændrede årlige driftsomkostninger.

 

Model 2

Driftsudgift årligt: 10.777.301kr.

Engangsbeløb i alt: 866.381 kr. til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.

Heraf 25 % medfinansiering: 216.595 kr.

Puljen ansøges med: 649.786 kr.

Besparelse på drift mellem nuværende model og model 2: 517.725 kr. årligt.

 

Model 3

Driftsudgift årligt: 11.425.287 kr.

Engangsbeløb i alt: 875.973 kr. til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.

Heraf 25 % medfinansiering: 218.993 kr.

Puljen ansøges med: 657.040 kr.

Merudgift på drift mellem nuværende model og model 3: 130.261 kr. årligt.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiller, at model 2 godkendes og at der ansøges om puljemidler til indkøb af inventar og produktionsfaciliteter.



Social- og Sundhedsudvalget, 1. marts 2017, pkt. 17:

Model 3 anbefales, med følgende præcisering: 

  • At alle modtagekøkkener ændres til produktionskøkkener med varmlavet mad, med undtagelse af køkkenet på Grøndalscenteret, der bevares som modtagekøkken, og maden dertil leveres fra Frederiksgadecenteret.
  • At Ældre- og Sundhedsministeriets pulje ansøges med 657.040 kr. kommunal medfinansiering på 25%, svarende til 218.993 kr., som finansieres via kommunens kassebeholdning, under forudsætning af, at der modtages statslig tilskud på 75% af anlægsudgifterne.
  • At der ansøges om en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalgets driftsbudget 2018 på 130.261 kr. (2017-niveau).

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



47. Forslag fremsendt af René Tuekær, Borgerlisten om kriterier for udlejning af kommunale arealer

Sagsnr: 13.07.00-G01-1-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen

Sagsfremstilling

Gruppeformand for Borgerlisten (L) Réne Tuekær, har fremsendt følgende forslag til behandling i Økonomiudvalget:

 

"Borgerlisten ønsker, at forvaltningen formulerer kriterier for udlejning af kommunale områder for erhvervsdrivende. Forslaget kan indebære, at erhvervsdrivende, som ikke i forvejen driver detailhandelsbutik ikke kan have mulighed for, at kunne leje erhvervsarealer for kortere perioder. Det bør være sådan, at lokale detailhandelsvirksomheder ikke bringes i situationer, hvor udefra kommende erhvervsdrivende økonomisk - og ofte for en kort periode - dræner området for hurtigt tjente penge.

Borgerlisten tænker bl.a. på Pop Up butikker, som eksempelvis lejer sig ind på kommunalt jord og dræner indtjeningen for varigt etablerede lokale detailhandelsbutikker i nærområdet.

Økonomi:

Faxe Kommune kan marginalt miste en indtjening.

Indstilling:

Sagen fremlægges uden administrativ indstilling, da det er et politisk forslag.

Borgerlistens indstilling er, at Faxe Kommune udfærdiger kriterier, for udlejning af kommunale områder for erhvervsdrivende, hvor der vises et økonomisk hensyn til de eksisterende detailhandelsbutikker i de områder, hvor eksempelvis Pop Up butikker ønsker kortere lejemål – eksempelvis op til nytårsaften, hvor der sælges nytårsfyrværkeri." 

Lovgrundlag

-

Økonomi

 -

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Sagen forelægges uden administrativ indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

For et forslag om, at kommunen ikke udlejer til Pop Up butikker stemte 5 (Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Ivan Lilleng (C), René Tuekær (L) og og Eli Jacobi Nielsen (O)).

Imod stemte 2 (Dorte Nybjerg (V) og Jørgen Egede Johannessen (V)).

Forslaget vedtaget.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



48. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen

Sagsfremstilling

Sager fra fagudvalg der går direkte videre til behandling i byrådet: 

  •  Kvalitetsrapport Faxe Komunes Skoler 2015/2016

 

Kontrolgruppens årsberetning 2016
Kontrolgruppen har i stil med tidligere år behandlet en række sager om socialt bedrageri. Sagerne er en blanding af sager med enligydelser (friplads, boligstøtte og børnetilskud), samt sager med dobbeltforsørgelse (sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der arbejder eller modtager SU ved siden af.)

Faxe Kommune modtog i 2016 273 anmeldelser, hvilket er 119 flere end i 2015. Af de 273 sager har kontrolgruppen stoppet ydelser i 62 sager. Den store stigning i antal sager skyldes et særligt projekt fra Den Fælles Dataenhed.

Her ses effekten af stop i de 62 sager:

Fremadrettet effekt:

5.590.948 kr.

Bagudrettet effekt:

1.777.942 kr.

I alt:

7.368.890 kr.

 

Se vedhæftede årsberetning for yderligere information.

 

 

Følelsen af Faxe

På baggrund af forespørgsel fra Réne Tuekær, Borgerlisten, kan det oplyses at udgifterne til projekt "Følelsen af Faxe" er opgjort til:

2015: 342.500 kr.

2016: 172.083 kr.

 

 

Faxe Forsyning - effektiviseringsplan

Faxe Forsyning fremsender status for effektiviseringsplan, herunder etablering af KompetenceCenter Sjælland ApS. Notat er vedhæftet .

Endvidere vedhæftes oversigt over takster for de kommunalt ejede vandselskaber i Region Sjælland.

Beslutning i Økonomiudvalget den 8. marts 2017

Der blev orienteret om status på opsætning af antennemaster ved Vemmetofte og Førslev

 

Notat om Befolkningsudviklingen 2012 - 2017 blev udleveret og vedhæftes som bilag.

 

Eli Jacobi Nielsen (O) deltog i mødet i stedet for Bente Abrahamsen (O).

 



49. Tilbud på køb af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-4-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



50. Udbud af storparceller

Sagsnr: 13.06.02-G01-3-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



51. Evt. salg af ejendom

Sagsnr: 82.02.00-G01-6-17 Sagsansvarlig: Annette Johansen



52. Bortforpagtning af Café Ådalen

Sagsnr: 82.16.05-G10-1-17 Sagsansvarlig: Randi Kynde



53. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-52-16 Sagsansvarlig: Ulla Irene Sørensen



Underskrifter

Knud Erik Hansen
René Tuekær
Jørgen Egede Johannessen
Dorte Nybjerg
Ivan Lilleng
Bente Abrahamsen
Anne Camilla Meyer